Samletips:
Af Bjarne Skule, Rødovrevej 230, 2.mh, 2610 Rødovre
I Danmark kender vi fire arter i denne gruppe af overvintrende ugler: C. vaccinii L, C. rubiginosa Scop. (tidligere kendt som C. vau-punctatum Esp.), C. rubiginea D.& S. samt C. erythrocephala D.& S. Alle er overvintrende arter, der går flittigt til sukkerlokning i de sene efterårsmåneder og igen efter overvintringen i forårstiden.
De sjældne arter er blevet hyppigere i disse år
Mens vaccinii er utroligt
almindelig stort set overalt, er de øvrige, hvad vi kalder »gode« arter.
Rubiginea, der især ses i lyse og kystnære skove på
mager bund, hyppigst i Østdanmark. Den er lokal og oftest fåtallig, men kan
betragtes som sikker i Nordsjælland fx i Tisvilde og Rørvig områderne, men
arten er klart i udbredelse også på Lolland og Falster. Der er kun fundet få
eksemplarer vest for Storebælt, og et af de få fynske eksemplarer er i dette
efterår fanget på Langeland.
Rubiginosa er gammelkendt fra Bornholm og Anholt, hvor
arten betragtes som almindelig. Uden for disse to øer var den ukendt indtil
1992, hvor der dukkede et enkelt eksemplar af arten op på Langeland. I 2000
dukkede arten så op i stort tal på Lolland ved Rødby, hvor mange havde
mulighed for at undgå en tur til Bornholm efter den.
Erythrocephala er kendt fra de fleste distrikter i
Danmark, men med undtagelse af distrikterne LFM (Møn og Bøtø), SZ (Magleby
Skov) og B (udbredt) kun i enkelte eksemplarer. I 1976 blev der pludselig fundet
22 stk. i Magleby Skov, men allerede året efter lod kun ét eksemplar sig fange
på lokaliteten. Bortset fra en række fund fra Bornholm, var der i årene fra
1959 til 1999 kun set ca. 25 eksemplarer uden for Bornholm (bortset fra de 22
stk. fra Magleby i 1976). Så kom året 2000, hvor der blev meldt erythrocephala
mange steder fra, især fra Møn og Lolland-Falster. I alt blev der meldt 437
eksemplarer hovedsagelig fra Møn. Fra Bornholm blev der »kun« meldt 49 stk.
|
Fig 1. De tre arter af Conistra på sukkerlokning. T.h. den grå og spidsvingede C. rubiginosa Scop., i midten C. erytrocephala D.& S., begge med sorte pletter på undersiden og t.v. C. vaccinii L. uden sorte pletter på bagkroppens underside. (Foto: B. Skule) |
Kan arterne kendes?
Med især erythrocephalas
sjældenhed som drivkraft, samt muligheden for at fange rubiginosa uden
for Bornholm, var vi mange, der begav os afsted sydpå, så snart muligheden
bød sig for at prøve lykken. Og selv om mange måske ikke havde rækken fuld
af en almindelig art som vaccinii, blev der indsamlet en del eksemplarer
af netop denne art, da det skulle være svært at kende den fra erythrocephala.
Det er imidlertid ikke
svært, heller ikke på sukkerlokningen! Og heller ikke selv om det er en erythrocephala
af formen impunctata, der ikke har de fire ganske små sorte pletter i
nyremærket, det kendetegn, der ellers bliver angivet som det bedste i forhold
til vaccinii.
Prøv at se på undersiden næste gang, du sukkerlokker! Vaccinii
har ensfarvet bagkrop også ved ledindsnittene på bagkroppen. Erythrocephala
har sorte mærker ved ledindsnittene på bagkroppens underkant. Derudover er erythrocephala
mere langvinget, og den holder sine vinger mere rullet omkring kroppen, når den
sidder på snoren.
Rubiginea og rubiginosa har også de sorte
mærker ved ledindsnittene. Rubiginea falder lidt uden for hensigten med
denne notits, da den rødgule eller strågule farve straks afslører den. Rubiginosa
er også let at kende på afstand, da den ikke har de andre tre arters fint
afrundede forvingespids, og så er grundfarven iøvrigt grå evt. rødgrå -
slet ikke varmt farvet gul eller rødbrun. Ellers synes jeg billederne taler for
sig selv. Prøv fremover at se på dyrene inden de hjemtages, der er mange
karakteristika, der kan bruges i felten, både når dyret ses fra over- og fra
undersiden!