Noctuiden Hecatera dysodea D.& S. fastboende i Danmark

The Noctuid Hecatera dysodea D.& S. found resident in Denmark

Af Per Stadel Nielsen og Flemming Vilhelmsen

Summary

The noctuid moth Hecatera dysodea D.& S. was found new to the Danish fauna as a single specimen in 1997 and during the summer 2000 three imagines was collected in a light trap on the roof of Zoological Museum in Copenhagen. This lead to a search for caterpillars in the neighbourhood and it was soon discovered, that caterpillars were numerous on the food plant Lactuca serriola. A systematic search throughout the city showed the caterpillars to be present and often plentiful in several parts of the town (see the map), especially near the railroad and in the harbour area. The caterpillars were exclusively found on L. serriola and nearly always on plants growing close to walls or on other similar warm and protected places. Plants growing in the open or in shaded places never had caterpillars. Searching for caterpillars in other parts of the country, especially northern Zealand, where the food plant is common, gave no results. A few caterpillars found in other places have shown to be Lacanobia oleracea L. but large numbers of caterpillars were also reported found in the Swedish city of Malmö on the opposite side of Øresund. It is assumed that H. dysodea has established itself from an unnoticed invasion in 1997, since the distribution and huge number of caterpillars are hardly explained by an introduction of a single or few females.

(Uddrag) Hecatera dysodea D.& S.blev første gang meldt fra Danmark i 1997, hvor et eksemplar blev fundet på Bornholm. Eksemplaret blev betragtet som et strejfende individ, selvom arten ellers ikke anses for meget omkringflyvende (Christensen, 1998).

Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa og kan ofte findes som larve i antal på værtsplanten især i byområder, hvorimod imagines kun tages relativt sjældent på lys (Parkes, 2000, Steiner, 1998)

At lægge to og to sammen

I begyndelsen af august måned år 2000, blev Flemming ringet op af Ole Karsholt, som fortalte  ham nu, foruden et eksemplar i juni, indenfor nogle dage havde fanget to stk. dysodea på taget af Zoologisk Museum på Østerbro, København.
   Om søndagen den 20. august tog Flemming til København for at lede efter larver og i Sigurdsgade, Østerbro, fandt han nogle planter, som stod op af en mur. De så noget elendige ud, ret tørre og kun med nogle få blomster nede ved roden. Det var derfor noget af en overraskelse, at der her sad to små uglelarver på stænglen. Lidt længere henne ad gaden, sad der minsandten også flere store larver.
   Også på et par pladser i nærheden viste det sig, at planterne var »angrebet«, det er vist det rette ord at bruge. Flere af planterne var faktisk helt uden blomster og frø, spist væk af de sultne larver. Området som ligger mellem Sigurdsgade, Titangade og Rådmandsgade huser mange mindre autoværksteder og sådanne steder bruger man ikke tid på lugning af ukrudt og lignende. Et eldorado for tornet salat.
De hjembragte larver blev studeret nærmere, først hos Spuler. Billedet af dysodea-larven passede godt nok med de fundne larver, og også figurerne hos Lampert passede fint. Der kunne ikke være nogen tvivl.

Larver mange steder

Næste dag lykkedes det Per at finde en del larver ved jernbaneterrænet mellem Tagensvej og Lersø Parkalle og omkring Nørrebro Station. Selv i et nyplantet blomsterbed i et stærkt befærdet lyskryds sad der halvstore larver på planterne. Per kunne heller ikke få larverne til at passe med andet end dysodea. Nu var det kun et spørgsmål om at klarlægge, hvor udbredt arten var.
   Om eftermiddagen den næste dag, kørte Flemming en tur ud til kvarteret ved Nordhavnen. Her er der mange åbne pladser efter bygninger, der er blevet revet ned, og her fandtes der også en hel del larver, især hvor den tornede salat stod op af en mur eller et hegn. Selv ved Østre Gasværks parkeringsplads var der både planter og larver mellem bilerne. På vej hjem kørte Flemming et smut forbi Vanløse station, og her var der nogle forhutlede planter langs en mur. Minsandten om der ikke også her var ret mange store larver, i lige linie ikke mere end 1,5 km fra Flemmings hjem.
   Om aftenen cyklede han derfor en tur i omegnen af, hvor han bor. I en nærliggende park er der et mindre område med vilde planter, hvor der står ret mange eksemplarer af tornet salat, men her var der ingen larver at finde. Også i Rødovre, ikke langt fra den førnævnte park, ligger der en stor parkeringsplads, hvor den tornede salat stod talrigt, men dér fandtes ikke så meget som en eneste larve. Så gik der et par dage, hvor Flemming ikke havde tid til at lede efter larver.
   I den følgende tid brugte forfatterne begge en del tid på at lede mere systematisk efter larver forskellige steder i København og andre steder i landet, for at få et overblik over artens forekomst, ligesom andre samlere ledte andre steder i landet.

Værtsplanten tornet salat

Dysodea er ifølge litteraturen knyttet til planter i slægten Lactuca, dvs. salat. Larven kan findes på både giftsalat (Lactuca virosa), som ikke findes i Danmark, skovsalat (Lactuca muralis) og havesalat (Lactuca sativa), men især på tornet salat (Lactuca serriola) (Steiner, 1998). Denne plante er 0,5-1,5 m høj og har en karakteristisk åben og grenet blomsterstand med små, gule blomster. Bladene har en række bløde pigge på undersiden langs midtribben, heraf navnet. Tornet salat er toårig og er oprindeligt hjemmehørende i middelhavsområdet, men findes nu overalt i Europa op til Midtskandinavien som naturaliseret. Den er desuden udbredt i Canada, USA og Argentina. Planten kendes fra Danmark allerede i 1671 og 1688 og anføres i 1888 som almindelig i København (Pedersen, 1961). Idag må planten stadig betegnes som meget almindelig i Storkøbenhavn og Nordøstsjælland, men mere sparsom i det øvrige Danmark, specielt i Jylland.
   Ved berøring afsondrer planten en stærkt klæbende mælkesaft, og planten indeholder muligvis nogle giftstoffer (Christiansen, 1958), hvilket kunne være grunden til, at der kun nævnes nogle få sommerfuglearter fra denne plante.
   Tornet salat er en såkalt ruderatplante, dvs. den vokser på menneskepåvirkede biotoper som fx grusgrave, byggepladser, vejkanter og jernbaneterræner, men den kan også findes på strande.

Ikke alle larver er dysodea

Dysodea's larve er i de første stadier næsten ensfarvet blågrøn i grundfarven, nøjagtig som værtsplanten, og med en lysegul sidelinje. I disse stadier sidder larverne trykket tæt ind til blomster og blomsterstilke og de kan være ganske svære at opdage. Den blågrønne farve beholdes normalt indtil larverne er ca. 3 cm lange og den lyse linje bliver lysere og mere udflydende mod larvens underside.
   I de sidste stadier bliver de fleste larver brunlige med et fint, lidt mørkere netmønster på ryggen. De store larver er ofte voksne på et tidspunkt, hvor værtsplanten er ved at visne væk, og for at camouflere sig bedst muligt sidder de store larver normalt på den nedre del af planten. Som voksen er larven ca. 5 cm lang og forpupningen sker i jordoverfladen i et løst spind med jord i.
   Selvom dysodea er en af de få sommerfuglearter, der har tornet salat som værtsplante, så kan kan man ikke regne med, at det altid er dysodea man finder på tornet salat. En af de få andre arter man kan finde, er den nært beslægtede Hecatera bicolorata Hfn. Denne arts larve er i reglen grønlig eller grønligtgul i grundfarven, men den kan også være brun som hos dysodea. Larven af bicolorata kan kendes fra dysodea's dels på den klare grønne farve og dels på den mørke, næsten sorte marmorerede tegning på ryggen.
   Foruden bicolorata nævner litteraturen bl.a. Lacanobia oleracea L., Hoplodrina ambigua D.& S., Xylena exsoleta L. og Antitype chi L. fra tornet salat (Blaschke, 1914). Fund af formodede dysodea-larver fra Køge og Bornholm, har vist sig at være L. oleracea. Endelig har Bjarne Skule fundet en ca. 6 cm lang, rødbrun larve som antagelig er Phlogophora meticulosa L.

Aktuel udbredelse i Danmark

På basis af vores ret systematiske eftersøgning af larver og oplysninger fra enkelte andre samlere, har vi fået et godt billede af dysodea's aktuelle udbredelse både i København og resten af landet.
   Arten må betegnes som udbredt og ofte talrig som larve i et bælte fra Nordhavnen over Ryparken, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Valby med Vanløse som den vestligste yderkant. Desuden fandtes den langs Københavns Havn fra Lynetten i nord over Dokøen til Sydhavnen. Lidt udenfor dette område meldes der om mulige enkeltfund fra Hellerup og Tåstrup.
   På trods af utallige undersøgte planter mange andre steder i hele landet, er der ikke fundet dysodea-larver. Det ser ud til, at artens udbredelsesområde i København følger Godsbaneringen og havneområdet (se kort). Der er ikke fundet larver på resten af Amager eller i Københavns yderkanter.
   Derimod er der fundet larver i stort antal i Malmö, Sverige, også her i havne- og jernbaneområderne (Ohlsson, pers. medd.).
   Det er meget markant, at man næsten udelukkende finder larverne på planter, der vokser på varme, beskyttede lokaliteter fx hvor planten står op ad en mur eller i gruset eller stenet jord med god varmeudstråling, fx på et jernbaneterræn. Derimod findes larverne meget sjældent på steder, hvor planten vokser åbent og forblæst eller i skygge.

Hvordan er arten kommet?

Det er naturligvis vanskeligt at sige med sikkerhed, men mest sandsynligt er arten indvandret i til landet i 1997, da der blev fundet et enkelt eksemplar på Bornholm. Formodentlig er et antal hunner kommet fra Tyskland og har lagt æg på på forskellige lokaliteter, men kun hvor det lokale klima er optimalt, dvs. de varme byområder, har arten formået at etablere sig. Dette passer også med artens geninvandring til England, hvor den uddøde i begyndelsen af 1900-tallet, men blev fundet igen i 1996 og idag optræder meget talrigt i byområder i den sydøstlige del af landet.
   Den meget lokale udbredelse i København kunne indikere, at arten måske er indslæbt, men da jord ikke må transporteres over landegrænserne, kan en indslæbning kun ske ved at én eller nogle få eksemplarer har gemt sig i noget gods. Det forekommer dog meget usandsynligt, at arten fra fx en indslæbning til København, har formået at brede sig så meget.

Fremtiden for arten

Det vil naturligvis blive meget spændende at følge artens skæbne de næste år. Formodentlig vil den udbrede sig yderligere på egnede steder, den massive udbredelse arten allerede har idag, er i hvert fald ikke etableret på kun en sæson. At den ikke tidligere er fundet mere systematisk i Danmark, skyldes nok, at dysodea som imago egentlig ikke er en særligt hyppig gæst på lamperne. Fra England angives fx kun ganske få eksemplarer på lys, på trods af, at larverne kunne findes i tusindvis i det samme område.
   Værtsplanten skal såmænd nok klare sig. Selvom den trives godt på byggepladser, findes den på så mange andre, mere stabile lokaliteter, at det ikke vil være af dén grund dysodea forsvinder.