8. European Moth Nights
25.- 29. august 2011

Se også: 
http://euromothnights.uw.hu/

http://european-moth-nights.ch.vu

 

Sidste nyt: Foreløbige resultater af EMN 2010

Her kan du se de foreløbige resultater af EMN 2010.
EMN 2011 forløber 25.- 29. august 2011 (+/- 1 dag).

Til alle med interesse for natsommerfugle

Som i de 7 foregående år inviteres alle sommerfugleinteresserede i Europa til at deltage i

European Moth Nights (EMN) 2011

European moth night (EMN): I de sidste 7 år har der været afholdt en “europæisk natsommerfuglenat”, hvor lepidopterologer er blevet opfordret til at indberette fund af natsommerfugle indsamlet i et forudbestemt tidsrum på selvvalgte lokaliteter i hele Europa. Disse fund er så blevet opstillet systematisk i en database med det formål at give et faunistisk øjebliksbillede af den europæiske natsommerfugle fauna.

Formålet har også været at formidle kontakter mellem Europas samlere og andre naturinteresserede, samt at udbrede kendskabet til natsommerfugle i den brede offentlighed ved at udsende pressemeddelelser om projektet. Alle indsendte data samarbejdes i en samlet oversigt for hele området. I 2010 deltog 54 danske lepidopterologer med indberetninger fra 136 lokaliteter i Danmark samt en række italienske og en enkelt tysk (K. Bech og E. Palm). Det var et meget overvældende og flot dansk resultat. Tak for indsatsen.

I år er denne “moth nights” planlagt til at blive afholdt fra 25.- 29. august med mulighed for at finde en/flere vejrmæssigt eller familiemæssigt passende nat/nætter.

Enhver der foretager indsamling en eller flere nætter i dette tidsrum opfordres til at indberette fundene til den danske, midlertidige EMN ambassadør, Bjarne Skule eller direkte til enten Hungarian Society of Lepidopterology: inachis_snabela_t-online.hu eller Entomological Society of Luzerne: ladislaus.reser_snabela_lu.ch Nærmere oplysning om projektet kan også findes på euromothsnights.

Alle data skal sendes til EMN-centralen i tabelform (Excel-tabel), der kan downloades her: vejledning og information og til datatabel i excel format.
Kontakt evt. Bjarne Skule via e-mail (uglebo_snabela_mail.dk) eller evt. pr. telefon 4717 1078, hvis du har spørgsmål.
Foreningen håber på stor opbakning bag dette spændende projekt, der indtil nu har haft i alt ca. 100 danske deltagere blandt de efterhånden mere end 400 deltagende sommerfugleinteresserede.