Du er ikke logget på! (Log på her eller søg om medlemskab her!)

Vanilla 1.1.8 er et produkt af Lussumo. Mere Information: Dokumentation, Community Support.

    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime26 May 2014 ændret
     
    Her er nogle billeder fra en tur til Stold skydeterræn d. 25/5-2014 i Nordvestsjælland sammen med en håndfuld gode kollegaer.
    Vi havde fået en speciel tilladelse til at besøge dette spændende og ellers helt lukkede skydeterræn. Det er beliggende nord for Eskebjerg Vesterlyng i Nordvestsjælland, og er naturmæssigt en udløber af dette. Området udmærkede sig ved et mylder af sommerfugle, primært dag sådanne. Armoricanus fandtes i en lille population, men overraskede ved ikke at flyve i det bedste område med masser af soløje. En forklaring kan være, at strandoverdrevet havde været helt oversvømmet, der lå rester af tang højt oppe i enebærbuskene! Derimod havde bl.a. okkergul pletvinge M. cinxia overlevet fint, idet arten fløj i store mænger. Mange parringer kunne iagttages, og tomme pupper fandt vi let under sten osv. Af andre arter kan nævnes fx mange spættet bredpande P. malvae, alm. blåfugl P. icarus i stort antal, dværgblåfugl C. minimus, flere larvekolonier af natpåfugleøjet S. pavonia, hederingspinder M. castrensis, larver af pimpinelle køllesværmer Z. minos og mange larver af uglen D. caeruleocephala, som vi ellers nu om dage kun kender få findesteder for. Der ud over fandt Jan Pedersen den 3. danske lokalitet for en fin lille bille, samt en håndfuld nye distriktsfund. Stor tak til militæret for tilladelse til at besøge området.
    I området på billedet var der megen soløje, håret høgeurt, astragel m.v., og her fløj cinxia meget talrigt, vi anslår populationen til 1000-2000 individer!
      stold_2951.jpg
    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime26 May 2014
     
    Store larver af Diloba coeruleocephala sad i et slåenkrat.
      dilo_coe_L_2954.jpg
    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime26 May 2014
     
    En af de mange parringer af M. cinxia som vi observerede.
      meli_cin_i_2935.jpg
    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime26 May 2014
     
    Deltagerne i gang med at forevige en fransk bredpande P. armoricanus, som var ret medgørlig, medens det var gråvejr.
      stold_2915.jpg
    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime26 May 2014 ændret
     
    Det triste antiklimaks, Eskebjerg Vesterlyng. Et for hårdt afgræsset overdrev uden anden interesse end en lille bestand af armoricanus.
      vesterlyng_2968.jpg
  1.  
    Det lyder som en fin tur, jeg måtte desværre blive hjemme og passe barn, da konen lagde sig med ondt i halsen.

    Har I sendt en beretning eller evt. blot linket til denne tråd til Kalundborg Kommune? Det ændrer næppe noget på kort sigt, da Vesterlyngen er privatejet af, men det kunne jo være, at man ad åre kunne få nedsat græsningstrykket?