Du er ikke logget på! (Log på her eller søg om medlemskab her!)

Vanilla 1.1.8 er et produkt af Lussumo. Mere Information: Dokumentation, Community Support.

    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime5 Aug 2015 ændret
     
    Kom i dag d. 5/8 forbi en fin sommerfuglebusk i Hvidovre, og glædeligt nok, var der endelig nogle sommerfugle. Ikke mindre end 4 tidselssommerfugle V. cardui, 1 rød admiral V. atalanta, 3 dagpåfugleøje I. io, 1 hvidt c P. c-album og 2 stor kålsommerfugl P. brassicae. Mærkeligt nok, da jeg kiggede efter dyrene igen en halvtime senere, var der kun 1 cardui og en io tilbage, og de virkede meget urolige og svære at komme på skudhold af.
    Alle individer var helt nyklækkede, carduierne var meget mørke og varmt orange i farven, hvilken kunne tyde på indfødte dyr, efterkommere af en indflyvning tidligere på sommeren. Jeg har da også selv fundet voksne larver af atalanta på brændenælde flere steder de seneste uger.
    Men det kunne være interessant at vide, om det er tilflyvere fra Mellemeuropa. Er der fx mange individer af disse arter på Lolland og Falster i disse dage? Vi har jo haft kraftig søndenvind i denne uge, og får det også de kommede dage.
    Der har ellers været helt og aldeles tomt for sommerfugle det meste af sommeren. Den kolde og våde maj og første del af juni, har gjort sit alvorlige indhug i nogle sommerfuglebestande.
    Hilsen
    Per Stadel
      IMG_1282.jpg
    • CommentAuthorSKaaber
    • CommentTime13 Aug 2015
     
    130814. Skaaber
    Idag er det skyfrit og næsten sommervarmt i haven i Hasle, 8210 Aarhus V og vor store buddleya-busk blomstrer så flot som aldrig før i de 12 år, hvor vi har boet her. Men dagsommerfugle er det stadig meget småt med.
    I løbet af juni og juli har jeg kun set en del admiraler, men ikke en eneste af de tre almindelige kålsommerfugle, kun nogle få overvintrende citronfugle, som blev ved indtil sidst i juli. I løbet af den sidste ugestid er alle tre kålfuglearter begyndt at dukke op og der lagt æg-hobe på Tropaeolum-planterne af dem alle tre.Ellers er det fortsat småt med arter og individer. Af daglige gæster se stadig admiralerne som den hyppigste art, enkelte Nældens takvinger, lidt flere dagpåfugleøjer, kun få randøjer (jurtina, hyperanthus, aegeria og pamphilus), og ingen blåfugle eller bredpander. Gamma-uglen viste sig først i slutningen af juli, men er nu daglig gæst i skumringen. Det eneste usædvanlige har været en masse-optræden af måleren Calocalpe cervinalis, som har en stabil bestand i havens berberisbuske, men som i denne kølige sommer har besluttet sig for et andet kuld her i august, og som i disse dage flyver rundt som en stor brun dagsværmer alle vegne. Flere ture ud i sommerlandet, helt til Struer for en uge siden har kun bekræftet de her omtalte indtryk, at det ersmåt med de fleste arter dagsommerfugle i sommeren 2015. Jeg håber at der trods alt er andre, der kan bidrage med solstrålehistorier fra sommerlandet. Med venlig hilsen Skaaber
    • CommentAuthorrkneerbek
    • CommentTime15 Aug 2015 ændret
     
    Hej
    Jeg har 8 stk io som faste gæster i haven her i Vassingerød, Allerød på 3 nyplantede sommerfuglebuske. Ellers flyver der også alle tre kålsommerfugle i området. Køllesværmere og bredpander flyver i Lynge grusgrav, samt en enkelt admiral i skoven ved Hestetangs å.
    Så generelt få dyr.
    Mvh, Rasmus
    • CommentAuthorKajsNatur
    • CommentTime16 Aug 2015
     
    Med ca. 14 dages forsinkelse er der pænt med sommerfugle i min sommerfuglehave i Frederiksværk. I går var der 16 arter og vel ca. 35-40 individer i alt på sommerfuglebuskene, merian, lavendler og bjergmynte.
    Guldhale (betulae), Vejrandøje (megera), Skovblåfugl (argiolus) og Det hvide C (c-album) som de mest interessante. Dagpåfugleøje (io) er i klart flertal, men også mange Ádmiraler (atalanta) og Tidselsommerfugle (cardui).
    Jeg var også en tur i Auderød Skoven. På de åbne skovlysninger ned mod den lille havn i Arresø så jeg 6 guldhaler (betulae) på agertidsel. Herudover en meget slidt Hvid admiral (camilla) og en flot og friskklækket Nældesommerfugl (levana).
    Tjekkede også Maglehøj - der må på et tidspunkt komme en svalehale (machaon) forbi dette sted som vil være perfekt for lidt hiltoping. På marken ved Maglehøj er der lidt lucerne, men ingen høsommerfugle. 21 forskellige arter blev det til på denne lidt blæsende lørdag.
      guldhale.jpg