Du er ikke logget på! (Log på her eller søg om medlemskab her!)

Vanilla 1.1.8 er et produkt af Lussumo. Mere Information: Dokumentation, Community Support.

    • CommentAuthorSra
    • CommentTime16 Oct 2009
     
    Jeg har en havefælde kørende, hvor jeg noterer/og indsamler stort set året rundt. For en række arters vedkommende (heldigvis flere og flere) kan jeg umiddelbart identificere dyret. Andre arter kræver nøjere undersøgelser inden en identifikation er mulig, bl.a. genitial-undersøgelser ol. Lige i øjeblikket er det Epirrita arterne der driller, ihvertfald i forhold til en felt-identifikation.

    Er der feltmæssige karakteristika der kan bruges til at identificere Epirrita-arterne eller skal de genitial-undersøges?

    Er det muligt/ønskeligt at indrapportere observationer til Bugbase på "slægtsniveau", f.eks. som Epirrita sp.?

    Umiddelbart ser det ikke ud som om der indrapporteres ret mange Epirrita arter, dette på trods af at arterne vel er meget almindelige!

    Hilsen

    Søren
    • CommentAuthorBskul
    • CommentTime19 Oct 2009
     
    Hej Søren,
    når jeg er i humør til det, tager jeg eksemplarer, der kan dække alle tre arter, nåler dem og tørrer dem. Derpå pensler jeg, og så er det normalt til at bestemme dem. Se Hoffmeyer eller P.Skou for forskelle. Da jeg gjorde det sidst på Lolland, fandt jeg alle tre arter - OK det var før bugbase - så de er ikke tastet ind.
    Men det er netop den slags arter, der ikke vil forekomme i vores database fordi de er for "svære" - men måske på aftener, hvor der ikke er så¨meget andet er det super at få dem sikkert bestemt og så indført til eftertiden.
    vh
    Bjarne
    • CommentAuthorSra
    • CommentTime20 Oct 2009
     
    Hej Bjarne.

    Yep. Det er også noget i den retning jeg gør/har tænkt mig at gøre! Men det er jo et noget mere møjsommeligt arbejde! Hvis det er almindelig praksis, vil oplysningerne i Bugbase jo også gi' et rimelig bud på arternes geografiske fordeling over landet. Derimod vel man jo ikke rigtig kunne vurdere hyppigheder og bestandændringer!

    Men er konklusionen at det er "bedre" at ha' nogle få relativt sikre registreringer på arts-niveau, i stedet får - måske talrige - registreringer på "slægts-niveau"! Jeg er opmærksom på at der kan være særlige forhold vedr. et givent artskompleks der spiller ind (f.eks. de enkelte arters hyppighed) når spørgsmålet skal besvares.

    Hilsen

    Søren
    •  
      CommentAuthorAdmin
    • CommentTime20 Oct 2009
     
    Sra wrote: Er det muligt/ønskeligt at indrapportere observationer til Bugbase på "slægtsniveau", f.eks. som Epirrita sp.?
    Hej Søren,
    Nej, der er ikke mulighed for at indberette på slægtsniveau, systemet er ikke indrettet til at kunne håndtere det. Desuden vil angivelser på slægtsniveau ikke have så meget værdi, hverken faunistisk eller biologisk. Lige med disse arter, er de to i hvert fald udbredte og almindelige, så det er mest et spørgsmål om, at få bestemt nogle stk. og så registrere lokaliteten. Hvis man vil lave en nærmere undersøgelse, fx om der er forskel i flyvetiden eller hyppighed arterne imellem, må man have gang i en fælde med gift og så indsamle en stor bunke eksemplarer og bestemme dem. Jeg vil tro, at med disse arter, som med mange andre "tvillingearter", kan man med nogen øvelse lære at se forskellene umiddelbart.
    Det forekmmer mig iøvrigt, at vi engang til et møde om disse og andre svære arter, fik en tegning med forskellene, skal prøve at se, om jeg har det et sted.
    Ellers kunne det være fint med nogle fotos af afpenslede bagkropsspidser og lidt tekst til en lille artikel til Lepidoptera :-)
    Hilsen, Per
    • CommentAuthorSra
    • CommentTime20 Oct 2009
     
    Hej Per

    Lyder som et bette hyggeligt efterårsprojekt. Hvordan vil Du foreslå at fangsterne skulle tilrettelægges!

    Det er vel lige før at det er for sent for i år. E. christyi har i hvertfald her på egnen fløjet et par uger, måske mere. Hvis en sådan undersøgelse skal gi' mening skal hele flyveperioden(erne) vel være dækket! Men det kan vi jo altid drøfte.

    Jeg kunne måske starte med en lille artikel til Lepidoptera. Det ser jeg lige på!

    Bedste hilsner

    Søren