Andre indlæg: Om indsamling af insekter – endnu et bidrag til debatten
Regler for indsamling
i naturen
Af Palle Jørum
Min egen interesse for insekterne, og specielt for billerne, går tilbage til mine drengeår i 1950'erne. Det var dengang man på biblioteket kunne låne bøger med titlerne "Natursamleren" og "Med net og ketsjer" - bøger der var skrevet af entusiaster og fremragende formidlere, der formåede at videregive deres begejstring for naturen til inspiration for andre. "Ja, vist har vi valgt det bedste, vi, der har valgt at studere naturen", stod der at læse i en af mine favoritbøger - og vi var nogle, der troede på det og selv gik i gang med, hvad der siden skulle blive til en livslang, dybt fascinerende beskæftigelse.
I dag hvor hensyn til natur og miljø for et stort og heldigvis stigende antal mennesker er blevet en hjertesag, kan det måske nok ved første øjekast tage sig mærkeligt ud, at erklærede naturelskere bruger tid og kræfter på at slå småkravl ihjel for siden at indlemme dem i en samling. Men forklaringen er simpel: Som entomologer mener vi, det er lige så vigtigt at have kendskab til hvilke arter af insekter, der findes i Danmark, som det er at vide hvilke fugle og hvilke blomster vi har. Vi vil også gerne have styr på de forskellige arters udbredelse, ligesom vi prøver at finde ud af hvilke arter, der er sjældne og måske truede. Et lands dyre- og planteliv er jo ikke noget stationært, tværtimod sker der hele tiden forandringer - nogle arter kommer til udefra, andre forsvinder; nogle af disse forandringer kan skyldes naturens egen dynamik, andre kan være forårsaget af menneskets aktiviteter. For at kunne få den nødvendige viden om alle disse forhold, er indsamling nødvendig. Det skyldes, at langt de fleste insekter er små og komplet umulige at bestemme i naturen. Selv når man er kommet hjem med et insekt, kan en sikker identifikation ofte kun ske efter at dyret er dissekeret, undersøgt i mikroskop og sammenlignet med nærtstående arter. Det kræver, at man har en omfattende referencesamling til sin rådighed. Desuden er det vigtigt, af hensyn til troværdigheden af en fundoplysning, at der findes dokumentation i form af et samlingseksemplar. Nogle forskere anser enhver meddelelse om et fund for værdiløs, hvis der ikke også foreligger et indsamlet dyr. Det er ikke samlingen, der er et mål i sig selv for os, men den viden indsamlingen giver os, og som vi ikke kan få på anden måde. De private insektsamlinger ender iøvrigt i næsten alle tilfælde på et tidspunkt på et af vore zoologiske museer - de står altså til rådighed for fremtidige videnskabelige undersøgelser.
Et udmærket eksempel i denne sammenhæng er Ole Karsholts undersøgelse af udbredelsen af dagsommerfuglen skovhvidvinge i Danmark. Her viste genital-undersøgelser, foretaget på eksemplarer i samlinger, at vi i virkeligheden havde to arter i Danmark og ikke kun én, og samtidig kunne de to arters udbredelse klarlægges. Havde vi ikke haft indsamlede individer, ville vi aldrig have fået denne viden om vor dagsommerfuglefauna.
Inden for de seneste år er vi blevet beriget med flere fremragende publikationer om dansk insektliv - bl.a. værker om de danske svirrefluer, de danske dagsommerfugle, guldsmede og græshopper. Den viden om arternes udbredelse og forekomst i Danmark som viderebringes i disse bøger, skyldes for en stor del den indsats, dygtige samlere - langt de fleste amatører - gennem ca. et par hundrede år har ydet.
Når indsamling - også af insekter - er kommet i miskredit i løbet af de senere år, har det sikkert flere grunde. Ægte bekymring hos mange over de talrige nedslående beretninger om naturens generelle tilstand - en bekymring der så vendes mod enhver form for "udnyttelse" af naturen. Holdninger i retning af "når nu der er brugt penge på at sikre truet natur - fx heder, overdrev og enge - så kan det vel ikke være rimeligt at der indsamles insekter i disse områder" mødes også hyppigt. Andre grunde kan naturligvis også forekomme.
Det er selvfølgelig afgørende, at indsamling af insekter foregår på en måde, så det ikke skader insektbestandene eller insekternes levesteder. De danske insektforeninger har i mange år været optaget af, at indsamling sker i respekt for disse hensyn. De har således for adskillige år siden udformet et sæt "etiske regler" for indsamling og for entomologers færden i naturen. Foreningerne har endvidere i flere tilfælde vedtaget frivillige indsamlingsstop, der netop har skullet forhindre indsamling af arter, som har været så fåtallige, at indsamling kunne tænkes at være til skade for en bestand. En anden hensigt har været at skabe opmærksomhed, også blandt ansvarlige i naturforvaltningen, om udryddelsestruede insektarter og deres levesteder, og derigennem sikre overvågning og biotoppleje for at forbedre arternes levevilkår. Endelig har flere af de lokale foreninger lavet regionale begrænsninger for arter, som de vurderer er lokalt truede. Foreningerne har desuden for adskillige år siden etableret et fælles udvalg (Entomologisk Fagudvalg) der arbejder på at forbedre forholdene for insekter og deres levesteder i Danmark. Udvalget udgiver nyhedsbladet "Bladloppen".
Insekternes formeringsevne er generelt meget stor - det ved enhver landmand
eller haveejer af ofte bitter erfaring. Derfor tager en insektart som hovedregel
ingen skade af, at der indsamles eksemplarer til studiebrug.
Truslerne kommer andre steder fra.
Mange arter er truet af den intensive landbrugs- og skovbrugsdrift. En
giftsprøjte kan således hurtigt eliminere betydeligt flere insekter end
samtlige de ca. 100 billesamlere der har været aktive siden 1800-tallet! Fældning
og opsavning af ét gammelt træ til brug for en forslugen brændeovn kan
tage livet af flere individer af vedlevende biller, end der sidder eksemplarer
af i samtlige private og offentlige samlinger. Faktisk var det præcis hvad der
skete for få år siden, da det blev opdaget, at et træ der var ynglested for
den meget sjældne og fredede bille, eremitten, var blevet savet op til brænde.
Alvorlige trusler kommer også fra den tilgroning som moser og enge er
udsat for på grund af driftsændringer i landbruget. Miljøministeriets
"Rødliste" over særligt beskyttelseskrævende dyr og planter i
Danmark taler sit tydelige sprog: Omkring 1/4 af de danske biller anses for at
være truede af nogle af de her nævnte årsager - en viden som er tilvejebragt
af billefolkene, og som i høj grad bruges i naturbeskyttelsesarbejdet. Kun for
arter der er meget sjældne og lokale kan indsamling i nogle tilfælde måske
være problematisk. Som nævnt ovenfor er medlemmerne af insektforeningerne
opmærksomme på den risiko, og samlerne lever mig bekendt generelt op til de
henstillinger, der er indeholdt i foreningernes retningslinjer for god
indsamlingsmoral.
Men hvad så med indsamlinger, der foretages af andre end medlemmer af insektforeningerne ? Hvad med skolernes biologiundervisning, der bl.a. omfatter biotopundersøgelser med deraf følgende indsamling af planter og dyr til bestemmelse ? Hvad med naturskolernes undervisningstilbud, der også kan indbefatte indsamling af insekter ? Bør indsamling i disse sammenhænge overhovedet foregå - og hvad stiller man efterfølgende op med de indsamlede dyr - skal de pænt bæres ud igen hvor de blev fundet ? - eller er det tilladeligt at slå nogle af dem ihjel for at kunne bestemme dem ? Bør man ligefrem anspore unge mennesker til at gå i gang med at indsamle - eller bør en ordentlig naturvejleder tværtimod forfægte det standpunkt, der i stigende grad synes at være det politisk korrekte, at indsamling og anlæggelse af en insektsamling er et uvæsen, som bør bekæmpes ?
Jeg håber det af ovenstående er fremgået, at jeg mener det af hensyn til udforskningen af den danske insektfauna er helt afgørende at unge mennesker også fremover inspireres til og får mulighed for at beskæftige sig med insekter, også ved at indsamle dem og studere dem i detaljer. Som et led heri bør anlæggelsen af en samling betragtes som en nyttig og helt legitim aktivitet. Det er ved den grundige granskning derhjemme, med brug af lup eller mikroskop, at man får øjnene op for de små detaljer - og det er her, man har mulighed for at sammenligne indfangne dyr med kendte eksemplarer, der kan hentes frem fra samlingen. Indsamling af insekter er ikke kun noget der skal forbeholdes specialisterne - det er også en vigtig aktivitet, for den der har et ønske om at kradse lidt i overfladen og forsøge at trænge lidt dybere ind i insekternes verden. Viser det sig så at interessen holder ud over den helt indledende fase, bør der tages kontakt til en af landets entomologiske foreninger, hvor man kan få hjælp og inspiration til at komme videre.
Specielt når det gælder skolers og naturskolers indsamling kan flg. råd måske være rimelige guidelines:
Insektsamleren er i dag en stærkt truet art!
Tilgangen til de klassiske naturhistoriske sysler er generelt vigende - og når
det gælder entomologien, står det specielt sørgeligt til. Af aktive billefolk
er vi således i dag kun omkring 15 personer her i landet, og langt de fleste af
os har enten nået eller nærmer os stærkt pensionsalderen. Hvem skal i
fremtiden holde øje med, hvordan det går med insekterne i Danmark ? - hvor
skal den viden komme fra, der gør det muligt i fremtiden at få ajourført
rødlister, så også kommende naturforvaltere ved hvilke insektarter og hvilke
insektlevesteder der særligt skal passes på ?
Skal det lykkes at vække unge menneskers interesse for entomologien, tror jeg det er vigtigt at "ikke-samle-holdningen" afløses af en anden holdning, nemlig at princippet om "bæredygtig udnyttelse" også har relevans på det her område. Naturen kan godt tåle at man bruger den, når det sker med omtanke, og i almindelighed er der som nævnt ingen grund til at nære betænkelighed ved, at der indsamles insekter i begrænset omfang til studieformål, det gælder også hvor det fx sker som led i skolers natur- og miljøundervisning. Så mødet med en insekt-interesseret i naturen udstyret med et fangstnet eller andet samleredskab bør ikke afstedkomme væmmelse eller forargelse, derimod meget gerne interesserede spørgsmål. Og allerhelst inspirere til selv at gå på opdagelse i naturen - gerne "med net og ketsjer".