Lepidopterologisk Forening indbyder til ENTOMOLOGISK ÅRSMØDE som afholdes på Herlufsholm Skole, Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved. i weekenden 1.-2. marts 2025. Parkering i området er gratis og parkeringspladserne ligger kun et stenkast fra lokalerne, hvor årsmødet afholdes.
Årsmødemiddagen foregår på lærerværelset, hvor maden vil blive leveret udefra. Foreningen sørger for kaffe og te efter middagen.
Bindende tilmelding til middagen lørdag og frokosten søndag skal ske senest den 23. februar 2025 (og gerne før!). Tilmeldingen til middag og frokost sker med formularen nederst på denne side.
Bemærk: Af sikkerhedsgrunde skal alle, der ønsker at deltage helt eller delvis i årsmødet, tilmelde sig, også selv om du blot kommer for at kigge.
Indlæg og korte foredrag finder sted søndag formiddag i det tilstødende auditorium.
Vi håber, at mødet som tidligere, bliver rammen om et hyggeligt og udbytterigt samvær for entomologer fra Danmark og udlandet.
Alt udstillet materiale skal være mærket med udstillers navn. Udstillede insekter og andet materiale (for eksempel plancher) skal, om muligt, være forsynet med artsnavne.
Vær opmærksom på reglerne i Artsfredningsbekendtgørelsen, særligt bilag 1, EU Habitatdirektivet og CITES.
Temaudstillinger er meget velkomne uanset om der er tale om præparerede insekter, fotos eller plancher. Præsentér og del din viden med andre entomologer på Entomologisk Årsmøde!
Så vidt det er muligt er arrangørerne behjælpelige med at skaffe privat indkvartering til de udenbys entomologer, der måtte ønske det. Omvendt hører vi meget gerne fra entomologer på Sjælland, der har mulighed for at have en eller flere entomologer boende. Brug venligst tilmeldingskuponen til at meddele os dette.
Alternativt kan man booke sig ind på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. Se nærmere på hotelkirstine.dk – (booking.com) med hensyn til priser og lignende.
Mødelokalerne åbnes for indskrivning og opstilling af de medbragte udstillingsgenstande. Det endelige program udleveres ved indgangen.
Velkomst, praktiske meddelelser m.v.
blandt insektkasser, bogudstillinger, plancher og ikke mindst kolleger udi entomologien.
Der kan købes sandwiches samt øl, vand, kaffe og the.
Der vil blive mulighed for besøg i skolens Naturhistoriske Museum, der er grundlagt for over 200 år siden, og som huser en af Nordeuropas største privatsamlinger.
Middagen er en lækker italiensk buffet efterfulgt af en chokoladebrownie med mascarponecreme, pris 265,- excl. drikkevarer. Der vil være mulighed for køb af vand/øl og vin til fornuftige priser.
Der er foreløbig tilmeldt følgende i tilfældig rækkefølge:
- Erik Steen Larsen: Præsentation af ny ugle for DK (Xylomoia graminea)
- Per Stadel: Status for Bugbase
- Keld Gregersen: Præsentation af giftfri 20w ekskursionsfælde. Redegørelse for 5-årigt fældetestningsprogram omfattende forskellige lyskilder og fældetyper.
- Rasmus Keis Neerbek: Ny fritflue for landet og kort status for familien (Chloropidae).
Der er plads til flere indlæg - angiv titlen og varighed (normalt max 15 min) på DIT indlæg ved tilmeldingen. Husk at begrænse antallet af fx billeder til kun de absolut nødvendige - ellers bliver der ikke tid til at fordøje indtrykkene og efterfølgende spørgsmål. Har du behov for længere taletid? Angiv det ved tilmeldingen, og vi skal forsøge at få brikkerne til at passe sammen.
Udfyld og send nedenstående kupon til os senest d. 23. februar 2025
OBS: Felter med rød ramme skal udfyldes. Tilmelding til middag og frokost er bindende ved betaling.