| En af de mere ultimative oplevelser for en dansk
dagsommerfugleinteresseret må være at opdage en ny dansk dagsommerfugl. Desværre er det
de færreste forundt, da der gennem tiderne kun er beskrevet 96 arter fra Danmark. I de
sidste år har vi dog fået et ganske stort antal nye arter, nemlig art nummer 93 Argynnis
laodice Pall. (østlig perlemorsommerfugl) i 1986 og helt usædvanligt to nye arter
indenfor samme år, nemlig art nummer 94 Iphiclides podalirius L., (sydeuropæisk
svalehale) og Melanargia galathea L., (galathea) begge i 1997. Art nummer 96, Leptidea
reali Reissinger, (enghvidvinge) er lidt speciel, da den er beskrevet som dansk i
1999, efter at være blevet udskilt som selvstændig art fra Leptidea sinapis L.,
(skovhvidvinge). Før disse fire arter skal vi helt tilbage til 1957 for at finde art
nummer 92, nemlig Glaucopsyche alexis Poda, (kløverblåfugl). Nedenfor vil jeg
give et bud på de arter, som kandiderer til at blive de næste nye arter for Danmark.
Flere af disse bud skal ses med meget optimistiske briller, men det skader jo aldrig at
have dem i tankerne, når man går rundt derude. |
 |
Nogle gode bud på blåfugle Mit bedste bud på den næste danske art må nok blive
blåfuglen Everes argiades Pall. Denne art opfører sig i
enkelte klimatisk gunstige år som træksommerfugl, der fra sine faste lokaliteter i
Mellemeuropa flyver nordpå til Østersøkysten, enkelte år som fx i 1999 så langt
nordpå som til Finland, hvor den endda enkelte steder regnes for fastboende, hvad den
også gør på Gotland. Specielt i 2000 har arten optrådt i antal i Finland i to
generationer efter en kraftig indflyvning i 1999. |
 |
En tredje blåfugleart med en lignende udbredelse i det sydøstlige Sverige er Polyommatus
dorylas D.& S. Denne kunne også være en mulig tilflyver til Bornholm,
hvor den dog vil have langt sværere ved at finde lokaliteter, der kan tilfredsstille dens
biotopskrav. Den er bundet til tørre, sandede og især meget varme lokaliteter, med god
bestand af værtsplanterne Anthyllis vulnearia, (rundbælg) og Meliotus,
(stenkløver). Lokaliteterne i Sverige deler den ofte med Cupido minimus Fsl.
(dværgblåfugl). P. dorylas kan forveksles med Polyommatus amandus Schn.
(isblåfugl) der dog kun er kendt fra Bornholm i få eksemplarer. |
| En fjerde art, dog noget mindre sandsynlig end de tre førstnævnte er Meleageria
coridon Poda. Denne art findes syd for os op til en afstande af 3-400
kilometer fra Østersøen, men som strejfer enkelte år helt op til Østersøkysten. Den
er en typisk kontinental og meget varmekrævende art, som nok ikke vil have chancer i
Danmark, med mindre drivhuseffekten eller noget andet ændrer vores klima mod det varmere.
Lokaliteten er tørre, varme blomsterrige bakker og andre lignende udyrkede arealer, som
gerne må være kalkrige. Dens værtsplante er Hippocrepis comosa,
(hesteskokløver), som ikke findes som vildtvoksende i Danmark. Så med denne art må vi
nok, i allerheldigste tilfælde, stille os tilfreds en enkelt tilfældig strejfer. |
 |
En enkelt mulig randøje Hvis man skulle møde en sommerfugl, der minder om en lille
mørk Maniola jurtina L. (græsrandøje) i landets sydlige dele, kunne man være
heldig at være stødt på landets første eksemplar af Hyponephele lycaeon
Rott. Arten er udbredt langs det meste af Østersøkysten især de østlige dele, dog er
den i tilbagegang de fleste steder. Den er et udpræget kontinentalt og varmekrævende
dyr, så sandsynlighederne for at se den i Danmark er nok ikke store, men man burde tage
og checke alle små jurtina-hanner man møder på de sydlige øer. Man kunne jo
være heldig. |
| Som den sidste art, men ikke den kedeligste, vil jeg foreslå Apatura
ilia D.& S. Denne art, som minder meget om Apatura iris F.
(iris) findes i ganske gode bestande lige syd for os fx i Polen, dog ikke helt ud til
Østersøkysten, men fortrinsvis i de indre varme egne, som har et mere kontinentalt
præget klima. Arter tæt på Danmark
Der er flere arter, hvis udbredelse går ret tæt på Danmark, men som det alligevel er
usandsynligt, at vi nogensinde får at se. Som eksempel nedenstående tre arter, som alle
findes ret tæt på Danmark, men som på grund af deres meget lokalitetsbundne adfærd
næppe vil nå os. Pletvingen Melitaea aurelia Nick. findes
flere steder op til Østersøkysten, dog i meget begrænsede bestande. Men når man kender
pletvingernes normale spredningsformåen, må det nok indrømmes, at der er særdeles
usandsynligt at vi får den at se i Danmark |
 |
Endnu art af samme skuffe er Boloria eunomia Esp. Denne
findes både nord og sydøst for Danmark, men af samme grund som aurelia bliver
den diskvalificeret. |
 |
Der findes endnu en Boloria-art ganske tæt på os, nemlig Boloria
dia L. Den findes op til Østersøkysten flere steder lige sydøst for os.
Den er dog fanget som strejfer i både Holland, Belgien og Nordtyskland, og der er
betydelig kortere til Danmark end til Holland og Belgien, fra dens faste bestande i
Europa, så med dia skal man måske aldrig sige aldrig. |