Violet perlemorsommerfugl, Boloria dia L.


Foto: Tom Nygaard Kristensen

A breeding population of the fritillary Boloria dia L. was discovered in 2003 on the Danish island Falster as a species new to Fennoscandia. The population consisted of estimated 2-300 individuals in 2nd generation and it is possible, that the species had established in 2002.

Udseende

Som anført er det den mindste art i underslægten Clossiana, og den har netagtig sort tegning på oversiden og kan let forveksles med brunlig perlemorsommerfugl, Boloria selene, men er lidt mindre og kraftigere tegnet. 2. generation (baldonensis, Teich) er mindre og kraftigere tegnet end 1. gen. Det forreste ydre hjørne (spidsen) på bagvingen er skarpt kantet som hos underslægten Boloria (i modsætning til Clossiana, fx selene, der har afrundet bagvingespids). På undersiden af bagvingen ses et brunviolet gennemgående bånd i postdiskalfeltet og 3 kantede perlemorpletter i diskalfeltet.

Levevis

Violet perlemorsommerfugl er en varmekrævende tørbundsart, der især forekommer på heder, overdrev og brakmarker med mange blomster. Vegetationen skal ikke være for høj, da den så kvæler foderplanterne.

I det nordlige udbredelsesområde er der normalt 2 og i varme år yderligere en partiel 3. gen. I Sydeuropa flyver den i 3 nærmest overlappende generationer fra april til oktober. Der er færrest individer i 1. gen. I Polen angives flyvetiden fra første uge af maj til anden uge af juni og igen første uge af juli til anden uge af august. Flyvetiderne er meget varierende afhængig af vejret.

Dia-hunnen kan i fangenskab lægge 100 - 200 æg. I naturen lægges æggene på eller i nærheden af foderplanten, der kan være alle slags violer inkl. havevioler og stedmoderblomster. I følge gamle optegnelser skulle larven også leve på Rubus i form af brombær og hindbær samt på Brunelle, men i fodringsforsøg har larverne ikke villet æde disse planter. Æggene klækker i løbet af en uges tid afhængig af temperaturen og larverne forpupper sig efter 10 - 12 dage. De er dagædende og skal helst have temperaturer på 25-30 gr. i et relativt tørt miljø. Pupperne ophænges lavt over jorden på diverse plantedele og klækker efter en uges tid igen afhængig af temperaturen, således at den samlede udviklingstid bliver på ca. 3 uger. Larverne overvintrer i 3. eller 4. stadie, og de kan være både fra 2. generation og langsomt voksende larver fra 1. generation.

Efter oplysninger fra forskellige sommerfugleinteresserede er der ialt set et par hundrede individer i anden observationsperiode, og det skønnes at der sammenlagt må have været mere end 300 individer i 2003.

Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå arten i fremtiden. Noget der taler for, at den kan blive her er, at diget er en varm tørbundslokalitet med mange violer og nektarplanter. Klimaet kan dog måske slå den af pinden, når vi igen får en fugtig vinter.


Continue to next species