Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago    __ ____
Larve       .... .... .    .... .... ....          

Gå til lignende arter: moseperlemorsommerfugl | engperlemorsommerfugl | brunlig perlemorsommerfugl |
Sammenlign med engperlemorsommerfugl-overside | engperlemorsommerfugl-overside2 | engperlemorsommerfugl-underside | engperlemorsommerfugl-underside2 | brunlig perlemorsommerfugl-overside | brunlig perlemorsommerfugl-underside | brunlig perlemorsommerfugl-underside2 | moseperlemorsommerfugl-overside | moseperlemorsommerfugl-underside | moseperlemorsommerfugl-underside2 |

Kendetegn: En af vores små perlemorsommerfugle med et vingefang på 3½-4½ cm. Rødlig perlemorsommerfugl er svær at kende fra brunlig perlemorsommerfugl på oversiden. Sikrest er det at se på midtcellens (den med en prik i) farve på bagvingeundersiden. Denne er teglstensrød hos rødlig perlemorsommerfugl, mens den er brunlig hos brunlig perlemorsommerfugl. Undersiden er også i det hele taget mere rødlig hos rødlig perlemorsommerfugl, hvor den er brunlig hos brunlig perlemorsommerfugl.

Levested: Lysninger og enge i fugtige og lyse løvskove.

Adfærd: Flyver noget hurtigere end brunlig perlemorsommerfugl, men stopper ofte op for at suge på forskellige blomster som mælkebøtte, korsknap og storkenæb.

Udbredelse: Rødlig perlemorsommerfugl er en art i stærk tilbagegang. Den er i løbet af de seneste 25 år forsvundet fra Jylland og Fyn. Indenfor de sidste par år er den kun meldt fåtalligt fra en enkelt skov på Midtsjælland, en enkelt skov på Falster samt på Lolland i skovene omkring Maribo Sø. Heldigvis har der været målrettet pleje for arten i hvert fald på en af de tilbageværende lokaliteter på Lolland med fokus på at forbedre forholdene for arten. På de Midtsjælland og Falster virker bestandene derimod aftagende og sandsynligvis vil den være uddød på disse lokaliteter inden for 10 år, hvis der ikke også her gøres noget for at drive lokaliteterne med fuldt fokus på denne art.

Larvens værtsplanter: Forskellige arter af violer.

Flyvetid: Rødlig perlemorsommerfugl flyver i en generation fra først i maj til hen imod Sankthans.

De danske entomologiske foreninger har gennem en årrække haft en populationsbeskyttelse af arten, men beskyttelsen er i 2021 afløst af en officiel fredning.

Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.

Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.

Opdateret 10.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Boloria euphrosyne, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Boloria euphrosyne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag