Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Moserandøje (Coenonympha tullia)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago   ___ ___
Larve       .... ....             .. .... ....     

Gå til lignende arter: okkergul randøje |
Sammenlign med okkergul randøje-overside | okkergul randøje-underside |

Kendetegn: En lille randøje med et vingefang på 3-4 cm. Den er brunlig eller okkergul på oversiden og gråhvid på undersiden. Moserandøje adskilles fra okkergul randøje, ved at moserandøjes dels er lidt større, og at bagvingeundersiden deles op af en bølget hvid streg, samt at der oftest findes mange ret tydelige øjepletter på bagvingeundersiden.

Levested: Steder med kæruld, det vil sige højmoser, hedemoser og klitlavninger.

Adfærd: Moserandøje flyver ikke meget, og når den gør, er flugten lav og tung. Søger ofte til blomster som kragefod og klokkelyng. Når den sidder, er vingerne altid lukkede.

Udbredelse: Moserandøje er gået tilbage overalt i landet. Bedst står det til i Jylland og på Læsø, hvor den findes pletvist udbredt i fattigkær og højmoser. Arten er helt forsvundet på Fyn, og på Sjælland findes den nu kun i Holmegårds mose på Midtsjælland. Årsagen til tilbagegangen er dræning og tilgroning af moserne samt tilgroning og nok også ændringer i mosernes næringsindhold grundet kvælstofnedfald.

Larvens værtsplanter: Kæruld.

Flyvetid: Arten har en generation med flyvetid fra begyndelsen af juni til begyndelsen af august.

Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.

Opdateret 10.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Coenonympha tullia, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Coenonympha tullia jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag