Orange høsommerfugl (Colias croceus)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | _ | __ | __ | ____ | ____ | _ | |||
Larve | .. | .... | .... | ... |
Gå til lignende arter: gul høsommerfugl | mosehøsommerfugl |
Sammenlign med mosehøsommerfugl-overside | mosehøsommerfugl-underside | gul høsommerfugl-hun_underside | gul høsommerfugl-overside | gul høsommerfugl-underside |
Kendetegn: Begge køn kendes let på den lysende orangegule farve og de sortbrune kanter. Den hvide hunform f. helice er meget sjælden i Danmark, men den er også meget let at overse mellem andre hvide sommerfugle.
Levested: Blomsterrige områder i det åbne land, især lucernemarker.
Adfærd: Sommerfuglen flyver lavt, hurtigt og i zigzag. Som den gule høsommerfugl søger orange høsommerfugl gerne til blomster især lucerne og tidsler. Høsommerfuglene sidder altid med lukkede vinger under blomsterbesøg. Vingeundersiden er ikke til at skelne fra undersiden hos den gule høsommerfugl.
Udbredelse: Orange høsommerfugl er en ret sjælden tilflyver fra Syd- og Mellemeuropa. De første kan ankomme i maj eller juni og give ophav til et mere talrigt indfødt kuld i juli, august og september, ofte suppleret med flere indvandrere sydfra. Arten har traditionelt kun været set med års mellemrum i Danmark. De sidste gode croceusår har været 1992, 2000, 2009 og 2013. Indenfor de sidste 10 år er arten blevet en årlig gæst i varierende antal, men der ses der kun få eksemplarer hvert år.
Larvens værtsplanter: Lucerne. Larverne tåler ikke den danske vinter.
Flyvetid: Sommerfuglen ses oftest i juli-august, men man kan være heldig også at se den i maj og juni (indvandrergenerationen).
Opdateret 10.09.2022