Monark (Danaus plexippus)
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | _ | ||||||||
Larve |
Gå til lignende arter:
Sammenlign med
Kendetegn: En meget stor sommerfugl (vingefang 9-12 cm) med rødgyldne vinger med sorte og hvide tegninger. Monark (plexippus) kan ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle.
Levested: Åbent varmt landskab som haver, overdrev og brakmarker.
Adfærd: Monark (plexippus) flyver svævende i store buer og kan erkendes på lang afstand. Den sætter sig ofte på mange forskellige blomster, ofte dens værtsplante som er forskellige Asclepias-arter..
Udbredelse: Monark (plexippus) er ikke hjemmehørende i Danmark, men er fundet som formodet tilfældig tilflyver en enkelt gang, nemlig i Nordjlland i 1978, hvor der blev fundet et par vingestumper i et sommerhus. Desuden er der enkelte gange set undslupne eksemplarer omkring sommerfuglehuse, hvor arten ofte holdes.
Arten trækker i Nordamerika fra syd til nord om foråret og fra nord til syd om efteråret. Især om efteråret kan store mængder af disse sommerfugle af storme blive ført ud over Atlanterhavet, og en lille del af dem kan nå Europa. Der er en del fund i blandt andet England. Enkelte individer vil i fremtiden måske kunne nå Danmark i forbindelse med sådanne invasioner. Arten findes desuden enkelte steder i Spanien og Portugal, men eksemplarerne herfra er normalt stationære og foretager ikke træk.
Larvens værtsplanter: Forskellige arter af silkeplante (Asclepias).
Flyvetid: Arten kan træffes hele året i varme egne ellers i den varme årstid.
Opdateret 10.09.2022