Ensianblåfugl (Phengaris alcon)
![]() |
![]() |
![]() |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | ____ | __ | |||||||
| Larve | .... | .... | .... | .. | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: sortplettet blåfugl | isblåfugl |
Sammenlign med sortplettet blåfugl-overside | sortplettet blåfugl-overside2 | sortplettet blåfugl-underside | sortplettet blåfugl-underside2 | isblåfugl-hun_overside | isblåfugl-han_overside | isblåfugl-underside | isblåfugl-underside2 |
Kendetegn: En stor blåfugl med et vingefang på 3-3½ cm og en karakteristisk brunlig underside med store, grove pletter og næsten helt uden blåt ved vingeroden. Oversiden hos hannen er mat, støvet blå, og selv helt friske dyr ser lidt nussede ud i farven sammenlignet med andre blåfugle. Hunnen har meget brede sorte sømbånd, der delvis udsletter de sorte pletter på forvingernes overside.
Levested: Hedemoser, fugtige heder og klitlavninger.
Adfærd: Ensianblåfugl flyver ret hurtigt og lidt hoppende, men sætter sig ofte for at sole sig i den lave vegetation. Sommerfuglen opholder sig altid tæt ved værtsplanten klokkeensian.
Udbredelse: I Danmark fortrinsvis en jysk art, der primært er knyttet til Nord- og Vestkysten og kun findes på få lokaliteter inde i landet. Den findes desuden på Fanø, Rømø og Læsø. Arten går tilbage i disse år især pga af tilgroning af dens biotoper..
Larvens værtsplanter: Klokkeensian. Larven lever de første 2-3 uger i blomsten, herefter lader den sig falde til jorden. På jorden bliver den lille, ca 3 mm lange larve, fundet af myrer af slægten Myrmica. Umiddelbart efter myrerne har fundet larven, bæres larven ned i myretuen. Der lever larven af myreyngel og bliver fodret og passet af myrerne, indtil den forpupper sig. Efter klækningen kravler sommerfuglen ud af myretuen og pumper vingerne op.
Flyvetid: Ensianblåfugl har en generation med flyvetid fra sidst i juni til ind i august.
Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 10.09.2022

