Sortplettet blåfugl (Phengaris arion)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | __ | ____ | _ | ||||||
Larve | .... | .... | .... | .. | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: ensianblåfugl | isblåfugl | almindelig blåfugl |
Sammenlign med ensianblåfugl-hun_overside | ensianblåfugl-han_overside | ensianblåfugl-underside | isblåfugl-hun_overside | isblåfugl-han_overside | isblåfugl-underside | isblåfugl-underside2 | almindelig blåfugl-hun_overside2 | almindelig blåfugl-hun_overside_blue | almindelig blåfugl-hanhun_underside | almindelig blåfugl-han_overside | almindelig blåfugl-underside |
Kendetegn: Danmarks største blåfugl med et vingefang på 3½-4 cm. Det er en skinnende blå blåfugl med store sorte pletter på forvinge-oversiden. Hunnen har bredere mørk søm og større pletter end hannen. Undersiden er meget karakteristisk med sin brunlige farve, kraftigt blå vingerod og meget store sorte pletter.
Levested: Tørre overdrev og klitheder.
Adfærd: Sortplettet blåfugl flyver hurtigt og uroligt. Den søger ivrigt til mange forskellige blomster, men især er timian og merian populære.
Udbredelse: Findes i dag kun på Møn (Høvblege), hvor bestanden er nogenlunde stabil. Sommerfuglen er for omkring 10 år siden blevet genudsat på en af de tidligere lokaliteter (Jydelejet), men denne udsætning slog ikke an, og arten overlevede ikke på stedet. Arten forsvandt sidst i 1970'erne fra Sjællands Odde, først i 1980'erne fra Melby Overdrev på Nordsjælland og i begyndelsen af 1990'erne fra Nordvestjylland (Grønnestrand). Arten overlevede sandsynligvis kun på Høvblege, fordi to sommerfugleentusiaster ydede en meget stor indsats i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm. Der blev indsamlet æg og klækket larver, hvorefter de blev udsat til myreadoption hos de rigtige myrer.
Larvens værtsplanter: Æggene lægges på timian og merian, hvor larven lever de første 2-3 uger. Herefter lader den sig falde til jorden, hvor den findes og adopteres af en myre i slægten Myrmica. Myren bærer arionlarven ned i tuen, hvor den som tak æder stort set alle myrernes larver. Larven forpupper sig i myretuen, og forlader først myretuen som nyklækket sommerfugl.
Flyvetid: Sortplettet blåfugl er enkuldet med flyvetid fra sidst i juni til ind i august.
Arten er bilag IV på Bernkonventionen/Habitatdirektivet og er derfor fredet og må ikke fanges eller skades i Danmark.
Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 10.09.2022