Sørgekåbe (Nymphalis antiopa)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | _ | ____ | ____ | _ | ____ | ____ | ____ | ____ | |
Larve | .... | .... | .... | . |
Gå til lignende arter:
Sammenlign med
Kendetegn: En stor og umiskendelig sommerfugl med et vingefang på 7-8 cm. Grundfarven er varmt mørkebrun med blå sømpletter og gule eller efter overvintringen hvide vingerande.
Levested: Skovlysninger eller skovbryn med birk og pil, men den strejfer meget omkring, så den kan ses mange forskellige steder.
Adfærd: Ses oftest i rolig flugt med lange svæv. Sommerfuglen søger sjældent til blomster, men tiltrækkes som mange andre takvinger af nedfaldsfrugt, vinsnore og blødende træer. Kan ses på blomstrende pil efter overvintringen.
Udbredelse: Er iagttaget over hele landet i hyppighedsår, men arten er normalt sjælden til meget sjælden. Der er størst chance for at se sommerfuglen i Nordsjælland, på Østfalster, Bornholm og Læsø, hvor der sandsynligvis er små faste ynglebestande.
Larvens værtsplanter: Birk, pil eller bævreasp.
Flyvetid: Enkuldet. Sommerfuglen klækker i slutningen af juli og flyver til ind i september. Efter overvintringen flyver den igen fra april til juni, hvor sommerfuglene parrer sig og lægger æg.
Opdateret 10.09.2022