Lille kålsommerfugl (Pieris rapae)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | _ | ____ | ____ | ____ | ____ | ____ | __ | ||
Larve | .... | ... | .... | .... |
Gå til lignende arter: aurora | enghvidvinge | grønåret kålsommerfugl | grønbroget kålsommerfugl |
Sammenlign med enghvidvinge-hun_underside1g | enghvidvinge-hanhun_underside1g | enghvidvinge-han_underside1g | aurora-hun_overside | aurora-han_overside | aurora-underside | grønåret kålsommerfugl-hun_overside | grønåret kålsommerfugl-han_overside | grønåret kålsommerfugl-underside | grønåret kålsommerfugl-underside2 | grønbroget kålsommerfugl-overside | grønbroget kålsommerfugl-underside | grønbroget kålsommerfugl-underside |
Kendetegn: Lille kålsommerfugl er en af de små kålsommerfugle. Arten har et vingefang på ca. 4½ cm. Begge køn har sorte forvingespidser. Den sorte plet på forvingespidsen er asymmetrisk og meget længere på vingeforkanten end på vingeranden. Hannen har herudover en sort rund plet på forvingen mens hunnen har to. Arten minder meget om grønåret kålsommerfugl. De bedste kendetegn findes på bagvingeundersiden, hvor lille kålsommerfugl er jævnt gult farvet, medens grønåret kålsommerfugl har grønne årer i det gule og en mere snavset grundfarve. Minder også en del om stor kålsommerfugl, men er meget mindre end denne.
Levested: Næsten overalt i det åbne dyrkede land, haver, enge skovkanter med mere.
Adfærd: Sommerfuglen flyver flagrende og lavt og søger gerne til forskellige blomster i haver for eksempel buddleja, mælkebøtter, tidsler og mange andre.
Udbredelse: Findes overalt i landet, men er langt mindre talrig end tidligere, nok grundet mere sprøjtning i landbruget og en nedgang i dyrkningen af kål i haver.
Larvens værtsplanter: Løgkarse samt kål, raps, og andre fortrinsvis dyrkede arter af korsblomstrede.
Flyvetid: Lille kålsommerfugl har 2 til 3 kuld årligt. Første kuld flyver fra sidst i april til juni, og andet kuld starter i juli. Sommerfugle i sensommeren og først på efteråret er en blanding af andet og tredje kuld.
Opdateret 10.09.2022