Det hvide c (Polygonia c-album)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | _ | ____ | ____ | __ | ____ | ____ | ____ | ____ | ____ |
Larve | .. | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: nældens takvinge |
Sammenlign med nældens takvinge-larve | nældens takvinge-overside2 | nældens takvinge-overside_ny | nældens takvinge-overside_spring | nældens takvinge-underside |
Kendetegn: En takvinge med et vingefang på ca. 4½-5 cm. Med de meget kraftigt takkede vinger er det hvide c (c-album) svær at forveksle med andre. Ser man undersidens hvide C er bestemmelsen helt sikker.
Levested: Skovbryn og lysninger i fugtige skove samt i haver.
Adfærd: Det hvide c (c-album) er en dygtig flyver, der på svirrende vinger afbrudt af svæveflugt kommer lynhurtigt omkring. Arten søger gerne blomster som tidsler, hjortetrøst og buddleja i haver, også gæret nedfaldsfrugt som blommer, kirsebær og æbler samt vinsnore og gæret banamos tiltrækker den smukke sommerfugl.
Udbredelse: Det hvide c (c-album) var tidligere en sjælden art, men de seneste 20-25 år er den blevet mere og mere almindelig. Arten er primært østdansk, idet den er udbredt på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm, men indenfor de sidste 10 år har den udvidet sin udbredelse til også at forekomme almindeligt på Fyn og i Østjylland. I de nordlige og vestlige dele af Jylland er den stadig en sjælden sommerfugl.
Larvens værtsplanter: Brændenælder, humle, elm eller hassel.
Flyvetid: Efter overvintringen træffes sommerfuglen i marts til maj. Forårets parring og æglægning giver nyklækkede sommerfugle i slutningen af juni. Arten er dog talrigst omkring 1. august. De først klækkede sommerfugle hører til den lysere form hutchinsoni, disse parrer sig straks, og sent klækkede sommerfugle (august og september) er efterkommere af dem. Hutchinsoni-sommerfuglene overvinter ikke, men dør i sensommeren.
Opdateret 10.09.2022