Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus)
![]() |
![]() |
![]() |
mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
Imago | __ | ___ | _ | ____ | _ | ||||
Larve | .... | .. | .. | .... | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: spættet bredpande |
Sammenlign med spættet bredpande-overside | spættet bredpande-overside2 | spættet bredpande-underside |
Kendetegn: Fransk bredpande (armoricanus) er en lille sortbrun bredpande med hvide prikker og med et vingefang på 2-2½ cm. Arten forveksles let med den meget lignende spættet bredpande. Den væsentligste forskel er, at kun spættet bredpande har tydelige hvide pletter/prikker på bagvingeoversiden, mens disse pletter/prikker er grålige og skyggeagtige hos fransk bredpande (armoricanus).
Levested: Varme blomsterrige kystskrænter og hedeagtige overdrev med lav vegetation.
Adfærd: Arten flyver hurtigt og ynder at suge nektar på lave blomster, samt at sole sig på den bare jord eller lave planter.
Udbredelse: Fransk bredpande (armoricanus) er og har altid været meget sjælden i Danmark, hvor den kun findes på få kystnære lokaliteter på Sjælland; Røsnæs, Eskebjerg Vesterlyng, Asnæs og enkelte steder ved Saltbæk Vig. Mange steder er bestandene meget små. Arten virker ikke som om, den er gået så meget tilbage som så mange andre danske dagsommerfugle.
Larvens værtsplanter: Soløje og knoldet mjødurt er de vigtigste værtsplanter i Danmark.
Flyvetid: I modsætning til spættet bredpande har fransk bredpande (armoricanus) to kuld. Flyvetiden er midt maj til midt juni for første kuld, mens andet kuld flyver fra sidst i juli og august ud. Ser man en lille sortbrun bredpande i august, er det altså med sikkerhed fransk bredpande (armoricanus).
Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 09.09.2022