Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago    __ ____ ____
Larve       .... ....                .... ....     

Gå til lignende arter: kommabredpande | stor bredpande | streg-bredpande |
Sammenlign med streg-bredpande-overside | streg-bredpande-underside | kommabredpande-hun_overside | kommabredpande-hanhun_underside2 | kommabredpande-han_overside | kommabredpande-underside | stor bredpande-hun_overside | stor bredpande-han_overside | stor bredpande-underside |

Kendetegn: Sammen med stregbredpande den ene af vores to små okkergule bredpander. Vingefanget er ca. 2½ cm. Hos både skråstregbredpande og stregbredpande har hannen på forvingeoversiden en tydelig stribe af mørke duftskæl, mens hunnerne mangler duftskælstriber. Duftskælstriben er kort og lige hos streg-bredpanden, mens duftskælstriben hos skråstregbredpanden er længere og buet, så den skærer en af vingeribberne. En sikker, men i felten upraktisk, måde at adskille de to arter er undersiden af følehornspidsens farve. Hos stregbredpande er undersiden af følehornspidsen sort mens den hos skråstregbredpande er orangebrun. Følehornspidsen ses bedst, hvis man ser på følehornet forfra eller skråt nedefra,

Levested: Skråstregbredpande findes på ugødede områder med højt græs, som marker, enge, vejkanter med mere.

Adfærd: Skråstregbredpande søger på ivrigt svirrende vinger til forskellige blomster. Mellem blomsterbesøgene soler den sig med halvudbredte vinger på forskellige græsser.

Udbredelse: Arten findes kun vest for Storebælt, hvor den er almindelig mange steder.

Larvens værtsplanter: Græsser.

Flyvetid: Skråstregbredpande har et kuld årligt med flyvetid fra begyndelsen af juni til lidt ind i august.

Opdateret 09.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Thymelicus sylvestris, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Thymelicus sylvestris jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag