Sommerfuglen blodplet Tyria jacobaeae i Danmark

Forandringerne i vores vejr og klima, giver mange og hurtige forandringer i den danske insekt- og sommerfuglefauna. Et meget markant eksempel er sommerfuglen blodplet, som siden ca. år 2000 har udbredt sig voldsomt i Danmark.

Af. P. Stadel Nielsen  opdateret 8/7-2014

Den voksne sommerfugl af blodplet (Tyria jacobaeae) kan findes om dagen fra sidst i maj til sidst i juni. (Foto: P. Stadel)

Larver af blodplet på engbrandbæger (Senecio jacobaea). Larverne er let genkendelige på den gule advarselsfarve og de sorte bånd. (Foto: P. Stadel)

Fund af blodplet i Danmark pr. jan 2015 før og efter år 2000 i 10km UTM kvadrater. Fundene kan være både larver og sommerfugle og strejfende individer.

Blodplet, Tyria jacobaeae, er egentlig en dagaktiv natsommerfugl som hører til bjørnespinderne (Arctiidae). De voksne sommerfugle er fremme fra sidst i maj til sidst i juni og den flyver mest om dagen, men kan også være aktiv om natten. Med sine iøjenfaldende farver er den let at opdage og genkende, kun kan den forveksles med køllesværmere, som dog er en del mindre, har smallere vinger, er metalskinnende og har tykke følehorn. Vingefanget er ca. 5 cm.

Artens levested er både fugtige enge og marker og tørre overdrev, skovlysninger og brakmarker, hvor artens vigtigste værtsplante engbrandbæger (Senecia jacobaea) vokser. Brandbæger er giftig for de græsende dyr, og bliver normalt ikke spist, men forgiftninger sker, hvis engbrandbæger kommer med i dyrenes hø.
På lokaliteter hvor blotplet findes, finder man ofte larverne i meget stort antal i juli. Æggene lægges i klumper på undersiden af blade af værtsplanten og larverne lever delvis selskabeligt. De er meget lette at opdage og genkende, da de sidder frit fremme i eller under blomster af brandbæger. De er som voksne ca. 4 cm lange og gule med sorte tværbånd, som er advarselsfarver som signalerer, at larverne er giftige for fugle. Larverne optager giftstoffer fra brandbægeren. Ingen anden dansk sommerfuglelarve har disse markante farver. Larverne er iøvrigt helt harmløse for mennesker og gør heller ikke skade, tværtimod er de næsten nyttedyr, idet de holder den giftige brandbæger nede.

I 2004 blev arten fundet mange steder på øerne, mest som enkelte, formodentlig strejfende, individer, men på Fyn og Sjælland blev der også fundet larver enkelte steder. Indtil da var arten kun fundet i få eksemplarer udenfor Jylland, hvor den normalt fandtes ganske lokalt, men ofte meget talrigt, i det centrale og sydvestlige Jylland. 

I 2005 er arten  rapporteret ynglende mange steder på Fyn og en del steder på Sjælland. I 2006 synes arten for alvor at have fået fodfæste på de mange brakmarker, byggegrunde, overdrev o.lign. hvor engbrandbæger vokser.

Enkelte steder på internettet har det været angivet, uden kilde, at blodplet bruges til biologisk bekæmpelse af brandbæger i juletræsplantninger, men grundig efterforskning hos forskellige fagfolk og organisationer, har ikke kunnet bekræfte dette. Hvis du ved noget konkret om dette, hører vi meget gerne fra dig.

Nu i 2014 er arten almindelig næsten overalt i landet på brakmarker, grøftekanter, enge, osv. hvor der vokser arter af brandbæger.

Grunden til den voldsomme ekspansion er ikke kendt med sikkerhed, men da lokaliteter, fx brakmarker, med brandbæger har eksisteret i mange år over hele landet, må forklaringen ligge i en ændring af vejret de senere år. Det kan være en kombination af mere tørre vintre og af at juni og juli er blevet mere tørre og solrige, hvilket giver larverne gode livsbetingelser. Da en hun lægger 3-400 æg, kan bare en omstrejfende hun hurtigt blive til mange sommerfugle, hvis larverne får gode opvækstforhold.

Finder du larver af sommerfuglen, modtager vi meget gerne dine observationer på vores rapportside.

Det bliver spændende at følge artens videre skæbne i Danmark.

Antal solskinstimer i juni og juli (Kilde: www.dmi.dk, vejrarkiv, 2006)