Om naturplejen på Møns Klint

Møns Klint består som bekendt hovedsagelig af skrivekridt aflejret i kridthavet for ca. 70 mio år siden. Klinteområdet ligger højt over havet, store dele at klinten ligger 50-80 m over havniveau og de højeste partier er Kongsbjerg med 135 m og Aborrebjerg med 145 m.
   Høje Møn har været meget isoleret fra resten af Møn, og er det i og for sig stadig væk. Vest for Høje Møn fandtes indtil engang i 1700tallet en sejlbar fjord, som skar sig langt ind i Møn forbi Borre og mod syd. Selv i dag virker den nuværende mose med omgivende landbrugsarealer som en spredningsbarriere for dyr og planter. Dette forhold betyder, at Høje Møns flora og fauna på mange punkter afviger fra det man ville forvente i forhold til andre lokaliteter af tilsvarende art i det øvrige Danmark. Det er således påfaldene, at en del insektarter, som ellers er almindelige i danske løvskove eller på åbne overdrev, helt er fraværende på Høje Møn. Det gælder fx sømpletpåfugleøjet Aglia tau og flere dagsommerfugle i gruppen perlemorsommerfugle.

Den stærkt kridtholdige jordbund giver levemuligheder for mange ellers sjældne plantearter, man finder derfor et meget stort antal arter, der netop kræver lysåben skov eller overdrev med lav og åben vegetation. Da mange insekter i deres udvikling er knyttet til bestemte planter, finder man også mange insekter på Høje Møn, som ellers er sjældne eller fraværende fra resten af landet. Endelig har den magre jordbund medvirket til, at overdrevene på Høje Møn ikke er groet til i budskads og frodigt græs, som det er sket mange andre steder i Danmark.
   Det stærkt kuperede terræn med en jordbund med meget dårlig kvalitet har vanskeliggjort dyrkningen af store dele af Høje Møn, og i flere områder, fx Jydelejet og Høvblege, blev dyrkning helt opgivet allerede hhv. først i 1800tallet og først i 1900tallet. I stedet har man benyttet store dele af Høje Møn som græsningsarealer. Både på områderne sydvest for Klinteskoven og i den nordlige halvdel af Klinteskoven, har der indtil ca. 1810 været græsning i en meget åben skov med få og spredte træer og buske.

I Jydelejet har der været plantet graner på flere af bakkerne først i 1900tallet og igen omkring 1960. Tilsvarende blev store dele af det vestlige Høvblege og Kongsbjerg tilplantet med graner i 1950erne. I dag er størstedelen af disse graner fældet, og i Høvblege er granarealerne nu ved at genvinde et overdrevspræg med en artsrig flora og fauna.
   Så sent som op til ca. 1950 fandtes der i Jydelejet stadig arealer med planter som hedelyng (Calluna vulgaris), kattefod (Antennaria dioica) og fåresvingel (Festuca ovina) og en dertil hørende insektfauna.
   Med statens overtagelse af dele af Møns Klint i 1980, herunder Jydelejet, startede en stor indsats for at bevare og forbedre forholdene for de tilbageværende arter. Ved hjælp af rydning af buskadser og græsning er mange arter reddet og flere arter er i fremgang. Desværre har de økonomiske midler været meget begrænsede i mange år. Tilgroningen af overdrevene har været voldsom, og plejen har i Jydelejet hovedsagelig været baseret på intensiv græsning med kreaturer.
   Med støtten fra LIFE er der nu igangsat arbejde med at rydde tidligere overdrev for krat og skov. I Jydelejet er der i efteråret ryddet krat på den vestlige del af Store Langbjerg, skråningen i den nordlige del af Jydelejet og som udgør den nordligt afgrænsende højderyg af lejet. I den kommende tid er det planen, at der skal ryddes yderligere krat andre steder i Jydelejet og ikke mindst, vil et ca. 7 ha stort stykke skov bestående hovedsagelig af gran og ahorn og beliggende i den sydsøstligste del af lejet, blive ryddet for alt andet end gamle bøgetræer, og der vil forhåbentlig her kommet et overdrev med et storslået panorama.
Græsningen i Jydelejet har gennem en del år været meget hård i et forsøg på at holde buskvegetationen nede, men den hårde græsning har betydet, at floraen og dermed insektlivet har været under meget hårdt pres.
   I sommeren 2005 har græsningen været meget let, og det kunne straks ses på en aldeles overvældende og flot flora. Desuden er der foretaget høslæt på de mere græsdominerede, flade arealer. Fremover vil der fortsat være græsning fortrinsvis med kreaturer, men græsningstrykket bliver betydeligt lavere end tidligere og desuden er det planen, at Jydelejet opdeles i mindre områder, formodentlig et sydligt, et centralt og et nordligt, så græsningen bedre kan reguleres efter behov.
   På Høvblege syd for Klinteskoven, fortsættes den hidtidige pleje med vintergræsning i visse dele af området og helårsgræsning i Mandemarke Bakker mod vest, dog vil det tilstræbes, at antallet kreaturer reduceres så græsningstrykket mindskes. Desuden vil der også i Høvblege ske rydning af krat og grantræer.

Rydninger på Møns Klint vinteren 2007

I løbet af vinteren 2007-08 har skovdistriktet foretaget omfattende rydninger af hovedsagelig slåen-tjørnekrat og store partier med rødgran.

Se også panoramabilleder, Høvblege før rydning, Høvblege efter rydning   og Jydelejet