Af Per Stadel Nielsen (dec. 2006)
Se seneste nyt om de omfattende rydninger foretaget i vinteren 2007-08.
Hvis man befandt sig på Møns Klint i oktober 2006, kunne man møde et uhyre på 20 tons med mægtige ben, en 12 m lang hals og store kæber, som brummende gnaskede krattene i sig. Der var dog ikke tale om et genopstået uhyre fra kridtiden, men et helt igennem menneskabt monstrum beregnet til effektivt at rydde krat og budskadser, som det ellers vil være for farligt og kostbart at fjerne manuelt.
Falster Skovdistrikt har fået del i EUs LIFE pulje til bevaring og genskabelse af udvalgte overdrev i Danmark, og på Møn skal pengene fortrinsvis bruges til en hårdt tiltrængt genskabelse og bevaring af de fine overdrev i Jydelejet og Høvblege Bakker på Møns Klint.
![]() Jydelejet, Store Langbjerg, 1943. (Botanisk Tidsskrift) |
Klinteskovens forhistorie Møns Klint består som bekendt hovedsagelig af skrivekridt aflejret i
kridthavet for ca. 70 mio år siden. Klinteområdet ligger højt over havet,
store dele at klinten ligger 50-80 m over havniveau og de højeste partier er
Kongsbjerg med 135 m og Aborrebjerg med 145 m. Den stærkt kridtholdige jordbund giver levemuligheder for mange ellers
sjældne plantearter, man finder derfor et meget stort antal arter, der netop
kræver lysåben skov eller overdrev med lav og åben vegetation. Da mange
insekter i deres udvikling er knyttet til bestemte planter, finder man også
mange insekter på Høje Møn, som ellers er sjældne eller fraværende fra
resten af landet. Endelig har den magre jordbund medvirket til, at overdrevene
på Høje Møn ikke er groet til i budskads og frodigt græs, som det er sket
mange andre steder i Danmark. Overdrevspleje på Møns Klint I Jydelejet har der været plantet graner på flere af bakkerne først i
1900tallet og igen omkring 1960. Tilsvarende blev store dele af det vestlige
Høvblege og Kongsbjerg tilplantet med graner i 1950erne. I dag er størstedelen
af disse graner fældet, og i Høvblege er granarealerne nu ved at genvinde et
overdrevspræg med en artsrig flora og fauna. |
Som en dinosaur fra fortiden er rydningsmaskinen på vej gennem vildnisset for at fjerne de tornede krat med sin kraftige klo. Jydelejet, oktober 2005. (Foto: P. Stadel) |
|
Som det fremgår af billederne, er det svært maskineri der skal bruges for at fjerne de 2,5 m høje tornekrat af især slåen, tjørn og berberis. Det vil nærmest være livsfarligt at fjerne sådanne krat manuelt. okt.2005. (Foto: P. Stadel) |
|
![]() I november 2005 var maskinen færdig med sit arbejde, og tilbage stod at få fjernet de sidste stubbe fra buskene og det efterladte grenmateriale. I den kommende tid skulle det tidligere overdrev med tilhørende fin flora og fauna gerne opstå igen på stedet. (Foto: P. Stadel) |
|
![]() Takket være et stærkt reduceret græsningstryk, var der i sommeren 2006 flere steder i Jydelejet et fantastisk blomsterflor. Opretholdelsen af denne blomsterpragt kræver dog en forsat, men mere moderat afgræsning. (Foto: P. Stadel) |
Genetablering af sortplettet blåfugl
Som en del af projektet med genoprettelse af overdrev på Møns Klint og for at opfylde Danmark forpligtelser i forhold til Bernkonventionen, er det målet, et etablere en population af sortplettet blåfugl i Jydelejet, hvor arten forekom indtil 1976. Undersøgelser udført de senere år, viser at der sandsynligvis kan etableres en population til at begynde med på et sted i Jydelejet, idet både værtsmyren og værtsplanten forekommer i rigelig mængde på stedet. Dog er det brugbare yngleareal i øjeblikket ret lille, ca. 0,15 ha, men rydningen af krat vil forhåbentlig medføre, at det brugbare yngleareal udvides til ca. 0,5 ha. Desuden er det håbet, at arten på længere sigt kan etablere sig flere andre steder i Jydelejet, så der opstår flere mindre populationer med indbyrdes kontakt. I England har man med held genetableret sortplettet blåfugl, og arten har nu 19 populationer, hvoraf 11 er opstået naturligt. Så forhåbentlig vil det også lykkes at gentablere arten i Jydelejet.
Se mere om det landsdækkende projekt og specielt om Møns Klint med kort over planer
![]() |
![]() |
Både sortplettet blåfugl t.v. (Maculinea
arion) og timiankøllesværmeren t.h. (Zygaena purpuralis) fandtes
indtil ca. 1976 i Jydelejet, og det planlægges at genudsætte blåfuglen,
når forholdene igen er tilfredsstillende for arten. (Foto: P. Stadel) |
Rydninger på Møns Klint vinteren 2007I løbet af vinteren 2007-08 har skovdistriktet foretaget omfattende rydninger af hovedsagelig slåen-tjørnekrat og store partier med rødgran. |
|
![]() |
![]() |
I "Høvblegedal", lavningen mellem toppen af Høvblege og Klinteskoven, har man fjernet store mængder rødgraner og slåenkrat på skråningerne. | |
![]() Ovenfor. Udsigt over vestlige ende af Høvblege set mod syd fra Kongsbjerg, 2005 før rydning af grantræerne. |
![]() Samme udsigt som til venstre, men fra juli 2008. |
På Høvblege (billederne ovenfor) har man fjernet slåenkrat på bl.a. toppen og bagsiden af bakken og i den vestlige del samt på Kongsbjerg, er alle rødgraner plantet i 1950'erne, nu helt fjernet. |
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
I den sydøstlige del af Jydelejet er mange hektar
med rødgran og krat af ahorn, ask o.a. nu helt ryddet. Da jordbunden er
kridtholdigt sand, vil området i løbet af nogle år udvikle sig til et
fint overdrev, med mange af de spændende planter og insekter, som findes
på Møns Klint. N.th. et tidligere ryddet område, hvor overdrevsfloraen nu
har indfundet sig. (Alle fotos: P. Stadel Nielsen) Se også panoramabilleder, Høvblege før rydning, Høvblege efter rydning og Jydelejet |