Om naturplejen på Møns Klint


Nu er der kommet gang i naturgenoprettelsen på Møns Klint, men det kræver skrappe midler

Af  Per Stadel Nielsen (dec. 2006)

Se seneste nyt om de omfattende rydninger foretaget i vinteren 2007-08.

Hvis man befandt sig på Møns Klint i oktober 2006, kunne man møde et uhyre på 20 tons med mægtige ben, en 12 m lang hals og store kæber, som brummende gnaskede krattene i sig. Der var dog ikke tale om et genopstået uhyre fra kridtiden, men et helt igennem menneskabt monstrum beregnet til effektivt at rydde krat og budskadser, som det ellers vil være for farligt og kostbart at fjerne manuelt.

Falster Skovdistrikt har fået del i EUs LIFE pulje til bevaring og genskabelse af udvalgte overdrev i Danmark, og på Møn skal pengene fortrinsvis bruges til en hårdt tiltrængt genskabelse og bevaring af de fine overdrev i Jydelejet og Høvblege Bakker på Møns Klint.


Jydelejet, Store Langbjerg, 1943. (Botanisk Tidsskrift)

Klinteskovens forhistorie

Møns Klint består som bekendt hovedsagelig af skrivekridt aflejret i kridthavet for ca. 70 mio år siden. Klinteområdet ligger højt over havet, store dele at klinten ligger 50-80 m over havniveau og de højeste partier er Kongsbjerg med 135 m og Aborrebjerg med 145 m.
   Høje Møn har været meget isoleret fra resten af Møn, og er det i og for sig stadig væk. Vest for Høje Møn fandtes indtil engang i 1700tallet en sejlbar fjord, som skar sig langt ind i Møn forbi Borre og mod syd. Selv i dag virker den nuværende mose med omgivende landbrugsarealer som en spredningsbarriere for dyr og planter. Dette forhold betyder, at Høje Møns flora og fauna på mange punkter afviger fra det man ville forvente i forhold til andre lokaliteter af tilsvarende art i det øvrige Danmark. Det er således påfaldene, at en del insektarter, som ellers er almindelige i danske løvskove eller på åbne overdrev, helt er fraværende på Høje Møn. Det gælder fx sømpletpåfugleøjet Aglia tau og flere dagsommerfugle i gruppen perlemorsommerfugle.

Den stærkt kridtholdige jordbund giver levemuligheder for mange ellers sjældne plantearter, man finder derfor et meget stort antal arter, der netop kræver lysåben skov eller overdrev med lav og åben vegetation. Da mange insekter i deres udvikling er knyttet til bestemte planter, finder man også mange insekter på Høje Møn, som ellers er sjældne eller fraværende fra resten af landet. Endelig har den magre jordbund medvirket til, at overdrevene på Høje Møn ikke er groet til i budskads og frodigt græs, som det er sket mange andre steder i Danmark.
   Det stærkt kuperede terræn med en jordbund med meget dårlig kvalitet har vanskeliggjort dyrkningen af store dele af Høje Møn, og i flere områder, fx Jydelejet og Høvblege, blev dyrkning helt opgivet allerede hhv. først i 1800tallet og først i 1900tallet. I stedet har man benyttet store dele af Høje Møn som græsningsarealer. Både på områderne sydvest for Klinteskoven og i den nordlige halvdel af Klinteskoven, har der indtil ca. 1810 været græsning i en meget åben skov med få og spredte træer og buske.

Overdrevspleje på Møns Klint

I Jydelejet har der været plantet graner på flere af bakkerne først i 1900tallet og igen omkring 1960. Tilsvarende blev store dele af det vestlige Høvblege og Kongsbjerg tilplantet med graner i 1950erne. I dag er størstedelen af disse graner fældet, og i Høvblege er granarealerne nu ved at genvinde et overdrevspræg med en artsrig flora og fauna.
   Så sent som op til ca. 1950 fandtes der i Jydelejet stadig arealer med planter som hedelyng (Calluna vulgaris), kattefod (Antennaria dioica) og fåresvingel (Festuca ovina) og en dertil hørende insektfauna.
   Med statens overtagelse af dele af Møns Klint i 1980, herunder Jydelejet, startede en stor indsats for at bevare og forbedre forholdene for de tilbageværende arter. Ved hjælp af rydning af buskadser og græsning er mange arter reddet og flere arter er i fremgang. Desværre har de økonomiske midler været meget begrænsede i mange år. Tilgroningen af overdrevene har været voldsom, og plejen har i Jydelejet hovedsagelig været baseret på intensiv græsning med kreaturer.
   Med støtten fra LIFE er der nu igangsat arbejde med at rydde tidligere overdrev for krat og skov. I Jydelejet er der i efteråret ryddet krat på den vestlige del af Store Langbjerg, skråningen i den nordlige del af Jydelejet og som udgør den nordligt afgrænsende højderyg af lejet. I den kommende tid er det planen, at der skal ryddes yderligere krat andre steder i Jydelejet og ikke mindst, vil et ca. 7 ha stort stykke skov bestående hovedsagelig af gran og ahorn og beliggende i den sydsøstligste del af lejet, blive ryddet for alt andet end gamle bøgetræer, og der vil forhåbentlig her kommet et overdrev med et storslået panorama.
Græsningen i Jydelejet har gennem en del år været meget hård i et forsøg på at holde buskvegetationen nede, men den hårde græsning har betydet, at floraen og dermed insektlivet har været under meget hårdt pres.
   I sommeren 2005 har græsningen været meget let, og det kunne straks ses på en aldeles overvældende og flot flora. Desuden er der foretaget høslæt på de mere græsdominerede, flade arealer. Fremover vil der fortsat være græsning fortrinsvis med kreaturer, men græsningstrykket bliver betydeligt lavere end tidligere og desuden er det planen, at Jydelejet opdeles i mindre områder, formodentlig et sydligt, et centralt og et nordligt, så græsningen bedre kan reguleres efter behov.
   På Høvblege syd for Klinteskoven, fortsættes den hidtidige pleje med vintergræsning i visse dele af området og helårsgræsning i Mandemarke Bakker mod vest, dog vil det tilstræbes, at antallet kreaturer reduceres så græsningstrykket mindskes. Desuden vil der også i Høvblege ske rydning af krat og grantræer.


Som en dinosaur fra fortiden er rydningsmaskinen på vej gennem vildnisset for at fjerne de tornede krat med sin kraftige klo. Jydelejet, oktober 2005. (Foto: P. Stadel)

Som det fremgår af billederne, er det svært maskineri der skal bruges for at fjerne de 2,5 m høje tornekrat af især slåen, tjørn og berberis. Det vil nærmest være livsfarligt at fjerne sådanne krat manuelt. okt.2005. (Foto: P. Stadel)
 
I november 2005 var maskinen færdig med sit arbejde, og tilbage stod at få fjernet de sidste stubbe fra buskene og det efterladte grenmateriale. I den kommende tid skulle det tidligere overdrev med tilhørende fin flora og fauna gerne opstå igen på stedet. (Foto: P. Stadel)

Takket være et stærkt reduceret græsningstryk, var der i sommeren 2006 flere steder i Jydelejet et fantastisk blomsterflor. Opretholdelsen af denne blomsterpragt kræver dog en forsat, men mere moderat afgræsning. (Foto: P. Stadel)

Genetablering af sortplettet blåfugl

Som en del af projektet med genoprettelse af overdrev på Møns Klint og for at opfylde Danmark forpligtelser i forhold til Bernkonventionen, er det målet, et etablere en population af sortplettet blåfugl i Jydelejet, hvor arten forekom indtil 1976. Undersøgelser udført de senere år, viser at der sandsynligvis kan etableres en population til at begynde med på et sted i Jydelejet, idet både værtsmyren og værtsplanten forekommer i rigelig mængde på stedet. Dog er det brugbare yngleareal i øjeblikket ret lille, ca. 0,15 ha, men rydningen af krat vil forhåbentlig medføre, at det brugbare yngleareal udvides til ca. 0,5 ha. Desuden er det håbet, at arten på længere sigt kan etablere sig flere andre steder i Jydelejet, så der opstår flere mindre populationer med indbyrdes kontakt. I England har man med held genetableret sortplettet blåfugl, og arten har nu 19 populationer, hvoraf 11 er opstået naturligt. Så forhåbentlig vil det også lykkes at gentablere arten i Jydelejet.

Se mere om det landsdækkende projekt og specielt om Møns Klint med kort over planer

Både sortplettet blåfugl t.v. (Maculinea arion) og timiankøllesværmeren t.h. (Zygaena purpuralis) fandtes indtil ca. 1976 i Jydelejet, og det planlægges at genudsætte blåfuglen, når forholdene igen er tilfredsstillende for arten.
(Foto: P. Stadel)

Rydninger på Møns Klint vinteren 2007

I løbet af vinteren 2007-08 har skovdistriktet foretaget omfattende rydninger af hovedsagelig slåen-tjørnekrat og store partier med rødgran.

I "Høvblegedal", lavningen mellem toppen af Høvblege og Klinteskoven, har man fjernet store mængder rødgraner og slåenkrat på skråningerne.

Ovenfor. Udsigt over vestlige ende af Høvblege set mod syd fra Kongsbjerg, 2005 før rydning af grantræerne.

  Samme udsigt som til venstre, men fra juli 2008.

Høvblege (billederne ovenfor) har man fjernet slåenkrat på bl.a. toppen og bagsiden af bakken og i den vestlige del samt på Kongsbjerg, er alle rødgraner plantet i 1950'erne, nu helt fjernet.
I den sydøstlige del af Jydelejet er mange hektar med rødgran og krat af ahorn, ask o.a. nu helt ryddet. Da jordbunden er kridtholdigt sand, vil området i løbet af nogle år udvikle sig til et fint overdrev, med mange af de spændende planter og insekter, som findes på Møns Klint. N.th. et tidligere ryddet område, hvor overdrevsfloraen nu har indfundet sig.
(Alle fotos: P. Stadel Nielsen)

Se også panoramabilleder, Høvblege før rydning, Høvblege efter rydning   og Jydelejet