Hent hele rapporten og bilag med alle hyppighedsanalyser som PDF dokumenter.
I denne rapport beskrives datagrundlag, metoder og konklusioner på behandling af data fra automatiske lysfælder i Danmark i årene 1994-2006.
Datamaterialet udgør i alt godt 114.000 fundoplysninger indsamlet med 1218 fældeår og 98.344 fældenætter.
For et antal arter er der foretaget en sammenligning af deres flyvetid mellem de to perioder 1994-1999 og 2000-2006. Der er for de fleste af de undersøgte arters vedkommende fundet markante ændringer, således at flyvetiden ofte er forskudt 5-10 dage frem på året. Visse arter kan dermed nå at flyve i en 2. eller 3. generation, som tidligere har været undtagelsen. Disse ændringer er især sket for arter, der overvintrer som pupper og som har flyvetid i første halvdel af sæsonen.
Ændring i udbredelse og hyppighed. Data dokumenterer, at et antal arter med udbredelse i landene syd for Danmark, naturligt har etableret sig og/eller er under kraftig udbredelse i Danmark, ekspanderende arter. Typisk indvandrer arterne på sydkysterne af Bornholm, Falster, Lolland og Sønderjylland, hvorfra de breder sig mod nord. Larverne af de fleste arter lever på almindelige planter og på uspecialiserede habitater. De er almindelige i deres udbredelsesområde, og deres indvandring og ekspansion i Danmark kan derfor bedst forklares med ændringer i klimatiske forhold.
I modsætning hertil er et antal arter ikke registreret eller kun i få stk. Fælles for disse arter er, at de er kategoriseret som akut truede eller truede i Rødliste 97, at de har haft forekomster i det nordlige Jylland og de har i Europa har en nordlig eller nordøstlig udbredelse. Da deres lokaliteter ikke synes at have ændret sig i nævneværdig grad, kan deres forsvinden bedst forklares med klimaændringer.
En analyse af arternes individhyppighed, viser endvidere en tendens til tilbagegang især for rødlistede arter på heder, men også for arter i moser, skov og på overdrev. Derimod er der en øget hyppighed for arter i agerlandet, på kystbiotoper og i skov. Analysen viser også ændringer i hyppighed for almindeligere arter.
I datamaterialet er der ikke fundet tendenser til væsentlige ændringer i artsantal, individtal eller udbredelse for rødlistede arter, der er kategoriseret efter Rød- og Gulliste 1997.
Årsagerne er for få registreringer af de mest truede arter, enten helt manglende eller at de få registrerede individer ikke repræsenterer danske populationer. For arter i kategorierne V,R, og X ses der ingen væsentlige ændringer i hyppighed og udbredelse. En evt. tilbagegang for de rødlistede arter kan også være skjult af en række vejrmæssigt favorable sæsoner, hvor arterne har optrådt unormalt hyppigt.
Der er i perioden 1994-2006 sket væsentlige forandringer i den danske natsommerfuglefauna. Det gennemgående træk er, at arterne er tidligere fremme på året, at mellemeuropæiske arter indvandrer og nu yngler i Danmark, og at tidligere sjældne, tilflyvende arter, nu træffes hyppigt.
Kort sagt kan man sige, at for natsommerfuglenes vedkommende, er Danmark flyttet 500 km mod syd!
Bestandsudvikling
Biotop |
Tilbagegang | Fremgang | Fluktuerende | Neutral | |
Agerland | 4 | 10 | 12 | 6 | |
Byer (grusgrave, ruderater m.v.) | 1 | 0 | 0 | 0 | |
Enge | 1 | 4 | 2 | 2 | |
Heder | 14 | 5 | 4 | 11 | |
Kyster | 4 | 8 | 6 | 7 | |
Moser | 5 | 6 | 3 | 3 | |
Overdrev | 10 | 19 | 11 | 14 | |
Skov | 12 | 16 | 29 | 29 | |
Vand (egl. vegetation ved søer og åer) | 1 | 0 | 0 | 0 | |
Tendenser
til forandring af individhyppighed for arter med mere end 100 individer
i forhold til hovedbiotopstyperne i Rødliste97. Vurderingen er baseret
på ændringer i antal individer pr. fældenat for hele
Danmark i perioden 1994-2006 incl. Bemærk, at en art kan være tilknyttet flere biotopstyper og således bidrage flere steder. Der er i alt vurderet 329 arter hvoraf 217 arter har kunnet tildeles en tendens. Trends in changes of frequency of individuals during the years 1994-2006 for species found in more than 100 specimens each grouped by habitat types as defined in the Danish redlist 1997. Note that a species may have more than one habitat type and therefore contributes in more habitat groups. |
![]() |
Fænogram for uglen Mythimna litoralis. |
![]() |
Eksempler på hyppighed for hele landet af ekspanderende arter, som i 1994 var fast ynglende i Danmark. |
![]() |
Fænogram for arten Cerura bifida for perioderne 1994-99 og 2000-06. |
![]() |
Hyppighed af græsuglen Mythimna l-album for hele landet. |
![]() |
Hyppigheden af græsuglen Mythimna albipuncta som pct. individer af alle
individer for distrikterne B og LFM. |
![]() |
Afvigelse af middeltemperatur fra normalen i gr. C i vintermånederne december, januar og februar. Som det ses, er temperaturen de fleste år betydeligt over normalen. Kilde www.dmi.dk |
Abstract
This report analyses available data, describes methods, and gives conclusions based on data obtained from automatic moth traps run in Denmark during the years 1994 to 2006. The dataset consists of about 114.000 records of moths collected during 1.218 trap-years and 98.344 trap-nights.
A number of selected species were compared regarding seasonal changes of imaginal activity during the season between the periods 1994-1999 and 2000-2006. Most species appeared 5-10 days earlier in the season, and thereby were able to appear in a second or third generation, which earlier were either rare or not seen. These changes were especially obvious for species active in spring or early summer, whereas the changes were more obscure or absent for species with activity during July or later.
A number of species typically distributed in Central and southern Europe have established populations in southern parts af Denmark and from these populations they have expanded north and north-west, in some cases invading the whole country. Nearly all of these species feed as caterpillars on common plant species and live in common, often man made, habitats. Further, they are generally common within their main distribution area.
In contrast a number of species have either not been found at all or only in very low number. These species are categorised as endangered or vulnerable in the Danish Redlist 1997, and they had only populations in the northernmost part of Denmark. As their habitats do not seem to have changed, the disappearence of these species may best be explained by climate changes.
Analysing the abundance of each species showed a significant decrease of species inhabiting heathlands and also some species inhabiting moors, open forests habitats and wastelands. In contrast, species inhabiting farmland, coastal habitats and forest trees and scrubs showed an increase in abundance.
Species listed as endangered in the Danish redlist 1997 showed no obvious changes in abundance of species or distribution. This is mainly due to lack of data for these species or that the few specimens registred are stray individuals not representing stable populations. Species listed in less threatened redlist groups show no changes in abundancy or distribution. However, a possible decrease in abundancy og distribution of these species may be obscured by a series of climatically favourable seasons, during which the species have been more abundant than normally.
Overall, the Danish moth fauna has undergone considerable phenologic and faunistic changes. Generally resident species have changed their period of activity to be 5-10 days earlier during spring. Species with Central European or Mediterranean distribution invaded southern parts of Denmark where they establish populations and expanded further northwards becoming resident in large parts of the country. Also formerly rare or very rare immigrants are now found frequently in Denmark.
These changes equals the geografic position of Denmark to be some 500 km to the south in Europe.