| Foreningens startside | Danske rapporter |
|
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! For diskussioner, annoncer m.v. henviser vi til vores forum Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt/amt/landskab | Obs. type | Jesper Rye Rasmussen | 2/4-2022 | Egypten | Dagsommerfugle |
|
I arbejdssammenhæng har jeg lige været en uge i Egypten, hvor der ikke rigtig har været tid til at se efter sommerfugle (men her er heller ikke ret mange). Det er dog blevet til lidt: Ved et pitstop 1.4.2022 på motorvejen ”Desert Road” lidt syd for Alexandria, spottede jeg en Vanessa atalanta, et par Pieris rapae, en Colias croceus og en Danaus Chrysippus. I Al Azhar parken (Cairo), 2.4.2022, så jeg 3 Lampides boeticus ("Long Tailed Blue"), +15 Tarucus rosaceus (”Mediterranean Tiger Blue”), +15 Catopsilia florella (”African Migrant”) og 6 Danaus Chrysippus. Alle er almindelige arter i Egypten, men 4 er nye for mig. I Egypten er der registreret 61 arter, plus et par underarter, og det begrænsede antal er ikke overraskende i et så tørt og varmt land. Hvis man skal gøre sig håb om at se en større artsvariation og flere individer indenfor de 61 arter, skal der ledes i Sinais bjerge eller i Gebel Elba National Park ved det Røde Hav. Skrevet d. 2/4-2022 | Erling Krabbe | 31/3-2022 | Marokko | Dagsommerfugle |
|
Jeg var i Marokko i perioden 7. - 19. marts 2022. Landet er hårdt ramt af tørke igennem flere år. Sommerfugle var der ikke mange af. Bortset fra et kæmpe træk af Tidselsommerfugle. Overalt var de. I bjergene, ørkenen og ved kysten. En jævn strøm hele dage. Selv højt oppe i sneen i de høje Atlasbjerge var de. Vi undrede os over hvad det var for nogle ret store sommerfugle der fløj henover sneen, indtil det gik op for os at det var træk af Tidselsommerfugle. Måske bliver 2022 et invasionsår herhjemme? Skrevet d. 31/3-2022 | Jørgen Strabo | 29/6-2021 | Småland | Dagsommerfugle |
|
Backebo, Småland Var på en smuk tur med min søn Jacob til Algunnan området. 4 friskklækkede Xanthomelas (østlig takvinge), det virker som om, at arten er blevet meget udbredt i det sydlige Sverige de seneste år. 5 Limenitis populi (poppelsommerfugl), hvor vi havde lejlighed til at følge en stor hun ganske tæt på. Skrevet d. 1/7-2021 | Emil Bjerregård | 24/7-2020 | Frankrig | Dagsommerfugle |
|
Rapport for d. 23/7 & 24/7: Frankrig 23/7: Massif Central, Ardèche & Haute-Loire Målet denne dag var at finde Erebia ottomana tardenota (Ottomanarandøje) i Centralmassivet. Erebia ottomana er jo ellers i Europa hovedsageligt et Balkan-dyr, så det ville være sjovt at finde arten her ved sin isolerede forekomst i Centralmassivet. Startede tidligt ved Gerbier de Jonc (1420 m), som et kendt område for arten. Det var intet problem at finde ottomana tardenota - det lykkedes inden for ret kort tid at finde ca. 20 dyr. Dertil sås lidt Aporia crataegi (Sortåret Hvidvinge), Plebejus argus (Argusbåfugl), Melanargia galathea (Galathea), Hipparchia fagi (Fagirandøje), Erebia meolans (Meolansrandøje), Speyeria aglaja (Markperlemorsommerfugl), Melitaea phoebe (Phoebepletvinge) m.v. Var egentlig ganske fint tilfreds med dagens resultater af Erebia ottomana tardenota, men det gik alligevel videre mod nord til grænsen mellem Haute-Loire og Ardèche for at aflægge Mont Mézenc (1700 m) et besøg. Lige nu er det lidt sent på flyvetiden for ottomana, så lidt klogt at komme længere op i højden. Umiddelbart blev det kun til et par enkelte ottomana ved Mont Mézenc, men til gengæld blev det til mange andre fine arter som Aporia crataegi, Lycaena hippothoe (Violetrandet Ildfugl), Lycaena virgaureae (Dukatsommerfugl), Speyeria aglaja, Fabriciana niobe (Klitperlemorsommerfugl), Brenthis ino (Engperlemorsommerfugl), Boloria titania cypris (Titaniaperlemorsommerfugl), Melitaea diamina (Mørk Pletvinge), Melitaea parthenoides (Parthenoidespletvinge), Melitaea athalia (Brun Pletvinge), Melanargia galathea, Erebia ligea (Skovbjergrandøje), Erebia meolans stygne og Coenonympha arcania (Perlemorrandøje). Men så lykkedes det på vestsiden af skoven der grænser op til Mont Mézanc i 1545 m at finde en stor ottomana-forekomst. I alt +25 eksemplarer blev hurtigt spottet. Herefter gjadt en en god vejkant ved Prévenchères (1300 m). Her fløj mange fine arter. Det blev til Lycaena virgaureae, Speyeria aglaja, Melitaea didyma meridionalis (Rød Pletvinge), Brenthis ino, Melitaea athalia, Melanargia galathea, Coenonympha arcania, Erebia meolans stygne og Erebia ligea. En anden vejkant lidt nord for ved Le Villard (1315 m) gav Colias crocea (Orange Høsommerfugl), Speyeria aglaja og Melanargia galathea. Dagens sidste vejkants-tjek i Centralmassivet ved Vallée de l'Ance (1200 m) gav Phengaris arion (Sortplettet Blåfugl), Lycaena virgaureae, Speyeria aglaja, Melanargia galathea, Erebia euryale, Erebia ligea og Hesperia comma (Kommabredpande). Dertil kan også nævnes lidt bilobs (også i Centralmassivet) henover dagen af Iphiclides podalirius (Sydeuropæisk Svalehale) og Papilio machaon (Svalehale). 24/7: Massif Central, Puy de Dôme Håbet var at finde fabeldyret Coenonympha gardetta lecerfi. Denne underart af randøjen Coenonympha gardetta findes udelukkende i Monts du Forez i hele verden, hvor den flyver på nogle få lokaliteter mellem 1200 og 1600 m. Og den er bestemt ikke let at finde. I hvert fald ingen danskere i historien har nogensinde fundet dette superdyr - ingen. Jeg er ikke engang sikker på at top-top WP-twitchere som f.eks. Van Der Poorten og Willy De Prins har den? Der er generelt ret få tilgængelige oplysninger på den. I første omgang blev arten forsøgt eftersøgt ved Col des Supeyres (1400 m). Det lykkedes desværre ikke at finde lecerfi trods en god indsats. Flyvetiden blev ikke ramt optimalt her i 1400 m, en uge før havde været bedre. Kun lidt aglaja, hippothoe, idas og galathea fløj her. Valget faldt derfor på at køre længere mod nord til Col de Béal. Her kan man komme op til ca. 1530 m, og håbet var at de 130 meter ville betyde ca. en uges forsinket flyvetid heroppe, således at lecerfi stadig var på vingerne hér. Så fra foden af Col de Béal gik det bare op. Fortsatte op - og óp, og óp og óp. Jo længere op, jo mere forsinket flyvetid. Her fløj en del fine dyr, men ikke noget vildt. Men lige pludselig oppe omkring toppen var der et dyr der fik min puls op... "Faaandme!", nåede jeg at råbe ud over Col de Béal. Lecerfi! En slidt hun, som i øvrigt var den eneste det lykkedes at finde denne dag, men en stor oplevelse at finde dette drømmedyr. Af andre fine dyr på Col de Béal blev det til Papilio machaon (Svalehale), Lycaena hippothoe (Violetrandet Ildfugl), Lycaena virgaureae (Dukatsommerfugl), Speyeria aglaja (Markperlemorsommerfugl), Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl), Melitaea athalia (Brun Pletvinge), Melitaea parthenoides, Erebia euryale og Erebia medusa. En god vejkant vest for Col de Béal (1370 m) gav Lycaena virgaureae (Dukatsommerfugl), Speyeria aglaja (Markperlemorsommerfugl), Brenthis daphne, Boloria selene (Brunlig Perlemorsommerfugl), Melitaea parthenoides, Melanargia galathea (Galathea), Erebia euryale, Erebia aethiops m.fl. Fin afslutning på en supergod dag igen. Next target i morgen bliver superdyret Erebia sudetica liorana, også her i Centralmassivet. Det kan kun blive godt. Skrevet d. 24/7-2020 | Emil Bjerregård | 18/6-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
17/6: Västmanland Elendigt vejr denne dag (for en gangs skyld!), så denne dag stod bare på et relativt kort ophold ved Gammelby slåtteräng, Virsbo. Det var grå-og regnvejr, så der fløj absolut intet, så kunne kun gå og finde nogle få dyr siddende i vegetationen. Det blev til 1 Carterocephalus silvicola (Sortplettet Bredpande), 1 Melitaea athalia (Brun Pletvinge) og 1 Euphydryas aurinia (Hedepletvinge). 18/6: Västmanland Heldagseftersøgning efter Melitaea britomartis (Ærenprispletvinge) i Västmanland. Siden 2000 har arten kun været kendt fra 4 områder i Sverige. Dels en bestand i Stockholm Län som forsvandt i 2001, i Östergötland ved Ödeshög hvor arten blev grundigt undersøgt af Marcus Franzen i 2002, men forsvandt herfra i 2004, samt til sidst nogle få lokaliteter i Småland, hvor arten ikke er set siden 2018 og her i Västmanland hvor britomartis ikke er fundet siden 2017. Der blev ingen fund gjort i Sverige i 2019, hvorfor man frygter den er forsvundet. Så sent som i 1980'erne fandtes arten på et hav af lokaliteter fra det sydlige Småland og hele vejen op gennem det østlige Sverige til Hälsingland. Trods intens eftersøgning lykkedes det ikke at se så meget som skyggen af bare én enkelt britomartis på lokaliteten hvor den endnu fløj for bare 3 år siden! Af øvrige observationer blev det til: Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) 2, Colias palaeno (Mosehøsommerfugl) 3, Leptidea sinapis/juvernica (Skovhvidvinge/Enghvidvinge) 2, Lycaena hippothoe (Violetrandet Ildfugl) 4, Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) 1, Aricia artaxerxes lyngensis (Sortbrun Blåfugl) 1, Eumedonia eumedon borealis (Stregblåfugl) +10, Cyaniris semiargus (Engblåfugl) +20, Polyommatus amandus (Isblåfugl) 1, Glaucopsyche alexis (Kløverblåfugl) 1, Plebejus idas (Foranderlig Blåfugl) 1, Speyeria aglaja (Markperlemorsommerfugl) 3, Brenthis ino (Engperlemorsommerfugl) 1, Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) 5, Boloria selene (Brunlig Perlemorsommerfugl) +30, Melitaea athalia (Brun Pletvinge) +200, Melitaea diamina (Mørk Pletvinge) +25, Euphydryas aurinia (Hedepletvinge) 1, Coenonympha arcania (Perlemorrandøje) +20, Coenonympha tullia (Moserandøje) 1, Lasiommata maera (Skov-Vejrandøje) 2. De næste to dage vil jeg lede videre både omkring de (tidligere) kendte områder i Västmanland samt på nye potentielle lokaliteter, selvom det nok mere er et udtryk for min naivitet og desperation snarere end realisme og klarsyn. Jeg synes heller ikke det ser så godt ud for arten mere her. Det virker tilgroet med alt for meget opvækst omkring værtsplanterne. Sux. I virkeligheden burde jeg vel bare se kendsgerningerne i øjnene, og indse at et eventyr i skandinavisk lepidopterologi ser ud til at være slut. For altid. Det er et af livets nederlag. Skrevet d. 18/6-2020 | Emil Bjerregård | 16/6-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
Rapport for d. 16/6: Hälsingland Hovedmålet med denne dag var at finde Erebia embla. Det var min sidste chance i år for at finde embla, så efter at have tænkt alle muligheder meget nøje igennem, faldt valget på nogle moser nord for Edsbyn i Hälsingland, da det nok var det taktisk klogeste af flere årsager. Jeg havde jo egentlig besluttet mig for at jeg skulle finde min egen embla-lokalitet (derfor jeg forleden gik 42 km gennem kæmpestore moser), men i dag overgav jeg mig, og gik efter noget mere sikkert. Hele dagen i går gik derfor med transport fra Öje i Dalarna til Edsbyn i Hälsingland, hvor jeg ankom sidst på eftermiddagen. Her kunne jeg overnatte på vandrehjem, med gratis udlån af cykel, hvilket var ret smart da den offentlige trafik i Hälsingland er mildest talt elendig, samt det faktum at der fra vandrehjemmet i udkanten af Edsbyn til embla-moserne nord for byen alligevel var 20 km, hvilket så havde betydet at jeg skulle ud på et maraton igen. Tid ville jeg ej heller have til det, da jeg skal afsted fra Edsbyn kl. 16:48 i dag for at ramme Fagersta kl. 23:15 - mere om det senere. Så...cyklede tidligt afsted kl. 6:30 fra vandrehjemmet og de 20 km mod moserne nord for Edsbyn på et fladt bagdæk (det havde de ikke lige annonceret på forhånd) - pænt hård tur på møgcyklen, med de mange stigninger op til Sömyrarna ved Fullen og Räken, så godt jeg kom relativt tidligt afsted. Undervejs op til moserne lykkedes det at cykelobse en række standard-arter som Carterocephalus silvicola, Leptidea sinapis, Boloria euphrosyne, Melitaea athalia, Lasiommata petropolitana m.fl. Ca. 2 km øst for den kendte embla-mose i området, fandt jeg en anden mose ved Fullen som jeg stoppede op ved og skuede ind i..."Dét dér kunne godt ligne en embla-mose...". Således var tanken, og jeg tjekkede den. Efter at have gået et minuts tid rundt i mosen, gik jeg og tænkte på at Klaus Hermansen engang havde fortalt mig, at det var rigtigt godt tidligt på dagen at kigge den ud, og finde den hvilende lavt på små træer. Skuede rundt i mosen, og på god afstand spottede jeg en mørk klat i den anden ende af mosen og tænkte immediately "det der er sgu ikke en jutta der sidder nede i den anden ende af mosen...". Da jeg kom derned af havde jeg helt ret - Erebia embla! Endelig! Brugte nogen tid i mosen og det samlede resultat blev 3-4 embla og dertil også lidt ekstra dyr som Colias palaeno 2 og Oeneis jutta +75. Herefter cyklede jeg videre til den kendte embla-mose i området oppe mod Räken. Gik det hele igennem - resultatet blev 2 friske embla. Dertil en række sidegevinster som 3 Pyrgus centaureae, 1 Papilio machaon, 1 Colias palaeno, lidt Callophrys rubi, +50 Boloria eunomia subargentata og +100 Oeneis jutta. På vej tilbage mod Fullen, lykkedes det at finde en sidste embla ude langs en grusvej. Så i alt 6-7 embla blev resultatet for denne dag. Undervejs blev det langs grusveje til en enkelt Erynnis tages, endnu en Carterocephalus silvicola, mængder af Melitaea athalia og andre standard-arter. På cykelturen tilbage til STF Vandrarhem Edsbyn, kan jeg da også melde en enkelt Svalehale mere fra østkanten af byen. Nu får jeg lige pakket mine ting, inden jeg i aften rejser til Västmanland, hvor jeg har sat 4 dage af til at forsøge at genfinde Melitaea britomartis i Sverige. Det bliver så det sidste mål for denne tur, inden jeg tager hjem til Danmark fra d. 20. juni i 10 dages tid, hvorfra det derefter går videre til Alta i Norge. Skrevet d. 17/6-2020 | Emil Bjerregård | 14/6-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i går, d. 14/6: Dalarna Denne dag stod dagen på et mosemaraton - i bogstavelig forstand. Valget faldt på en nøje udvalgt vandreture på nøjagtig 42 km, estimeret til varighed på ca. 14 timer med sommerfugleeftersøgninger undervejs. Startede tidligt ved min base i Öje 5:30 om morgenen, for planmæssigt at afslutte ved Limedsforsen ved 19-20 tiden hen mod aften. Havde udset mig moseområdet mellem Öje og Limedsforsen som aldeles interessant. Der er ikke ret mange meldinger herfra, så jeg tænkte der var mulighed for at gøre nogle gode fund. Jeg skal dog gerne indrømme, at det eneste rigtig interessante der var meldt herfra, var en håndfuld Erebia embla oppe med Limedsforsen, som jeg kunne lede efter deroppe sidst på dagen og evt. finde den og andre gode arter på vejen derop. De samlede totaler på dagens tur Öje ---> Limedsforsen blev: Pyrgus centaureae +20 (Kanon!), Papilio machaon 12, Colias palaeno 3, Callophrys rubi +50, Eumedonia eumedon borealis 1, Boloria selene 1, Boloria euphrosyne +500, Boloria eunomia subargentata +25, Boloria frigga 2 (Kanon!), Melitaea athalia 2, Oeneis jutta +250 og Lasiommata petropolitana 5. Superkanon med Pyrgus centaureae og Boloria frigga - men er stadig sur over jeg ikke fandt Erebia embla, missede den også big time sidste gang jeg ledte efter den i Dalarna. Den er bare blevet møgsvær i Sverige... Men alt i alt en lækker mosetur, godt at få sat nogle nye prikker og bidrage, samt også fine vildmarks-observationer af bl.a. Tjur, Elg, ingen mennesker og ingen dækning, men altså desværre ingen embla i denne omgang. Blaffede hjem fra Limedsforsen (de 42 km sidder virkelig i benene), og i dag rykker jeg yderligere nordpå til Hälsingland. Nu SKAL det simpelthen bare lykkes med Erebia embla... Skrevet d. 15/6-2020 | Emil Bjerregård | 13/6-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
12/6: Uppland Tog tidligt afsted i nat kl. 2:25 fra Rødovre direkte fra fødselsdagsfest på en 9 dages tur til Sverige. Det meste af dagen i dag var mest udset til transport, men kunne dog alligevel godt nå en smule. Målet var en hemmelig lokalitet i Uppland for Parnassius mnemosyne romani, hvor jeg altså ankom efter ca. 11 timers transport fra København. Mnemosyne er gået meget tilbage i Uppland de sidste årtier. Arten er kendt fra Uppland i to hovedudbredelsesområder, et mod nord og et mod syd. Jeg valgte denne dag at fokusere på det sydlige. Omkring år 1900 kendtes arten fra ca. 20 lokaliteter inden for artens sydlige udbredelsesområde i Uppland, men var omkring 1985 indskrænket til kun 13 lokaliteter, og omkring år 2000 til kun tilbageværende 6 lokaliteter. Siden årtusindskiftet er arten ydermere forsvundet fra 3 lokaliteter i området, så der nu kun er 3 lokaliteter tilbage inden for artens sydlige udbredelsesområde i Uppland. Selvom der kun er få lokaliteter tilbage, var det dog rart at se, at det fortsat ser nogenlunde fornuftigt ud på de sidste lokaliteter. Det lykkedes i alt at få set +50 mnemosyne romani på den relativt lille lokalitet denne dag - der var mnemosyne i luften konstant. Dejligt, at det stadig kan lade sig gøre at finde mnemosyne i antal i Skandinavien, selvom det kræver både held og arbejdsindsats. Dertil sås også en enkelt malvae på lokaliteten, og i en vejkant i nærheden blev det til lidt sinapis/juvernica og euphrosyne. Det var ikke den værst tænkelige 23-års fødselsdag. 😅 13/6: Dalarna Forlod mit overnatningssted i Uppsala kl. 6 denne morgen, for at ramme Mora ved 11-tiden. Her havde jeg 4 timer og 19 minutter at slå tiden ihjel med, inden jeg skulle med min bus videre mod Malung, så for at foretage mig noget fornuftigt, tog jeg en i alt 12 km lang gåtur til Kungsvägen, Bergkarlås (ca. 5 km hver vej + 2 km's gang i området) NØ for Mora, med aldeles glimrende resultater til følge, ved bare at gå i en grøft langs en hovedvej. Gåturen derop og tilbage igen til Mora (samleobs for de 2 gåture) gav 2 sinapis/juvernica (næsten helt sikker på sinapis, taget 1 stk. til DNA), 1 tages, 1 malvae, 1 silvicola, enkelte rubi, 2 artaxexes lyngensis, +20 eumedon borealis, 5 semiargus, +15 euphrosyne, 3-4 athalia, 5 diamina, 3 petropolitana og bedst 1 hero. Vejkanterne var fulde af liv. Ved ankomst til Kungsvägen, Bergkarlås blev det på et par pæne blomsterrige enge til lidt flere gode dyr; 1 palaeno, 5 eumedon borealis, 1 semiargus, 2 selene, lidt euphrosyne, 1 eunomia subargentata, 2 athalia, 1 antiopa, 1 petropolitana og bedst 4 hero. Godkendt. Fra Mora gik det videre til mit nye overnatningssted 45 km SV for Mora. Ankom ved 17-tiden, så jeg kunne lige nå at bruge et par timer på at udforske nærområdet ved Västra Öje, Malung. Det blev til en del gode dyr; 1 machaon, 3 tages, et par rubi, 10 eumedon, 1-2 alexis, +20 euphrosyne, 10 eunomia subargentata, 1 antiopa, +25 petropolitana og 10 jutta. Godkendt lille aftentur. Nu glæder jeg mig over en god dag der gav machaon, palaeno, sinapis, tages, malvae, silvicola, rubi, artaxerxes, eumedon, semiargus, alexis, selene, euphrosyne, eunomia, athalia, diamina, petropolitana, jutta, hero m.fl. Lidt træt, skal have noget hvile nu, for i morgen gælder det en 35 km lang vandretur fra 6-22 i et moseområde på størrelse med Falster efter Erebia embla, som er en af de dagsommerfugle der går mest tilbage i Skandinavien og forsvinder overalt lige nu, og den slags skal man jo ikke tøve for meget med... Skrevet d. 14/6-2020 | Emil Bjerregård | 2/6-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
Rapport fra de sidste to dage: 1/6: Skåne Dagens første lokalitetsbesøg denne dag var Löderups strandbad i sydøstligste Skåne. Målet var den ultrasjældne Eumedonia eumedon arenicola, som man kun finder på disse kanter. Var meget tidligt i området, efter bare 3 timers søvn, for at få rekognosceret stedet, for at få optimale resultater ud af dagen. Det var klart de allerstejleste skrænter, som så mest egnede ud, mens de lettere stejle skrænter, så knap så arenicola-egnede ud. Da flyvningen kom i gang, tog det mig i alt 3 timer før jeg var tilfreds med mine arenicola-resultater. I alt ca. 15 dyr blev det til; 1 ex i tilfældig vejkant Ø for bakkerne langs hovedvejen fra Löderup ---> Löderups strandbad, 2 ex på de lettere stejle bakker, samt +12 ex på de allerstejleste skrænter; og her var de utroligt svære at arbejde med. Dels fordi det var svært at komme hurtigt rundt på skrænterne, men især pga. arenicola's adfærd. Når man endelig troede dyrene ville sætte sig på deres værtsplanter, tog de pludselig fart og drønnede i Colias-fart fra den ene ende af dalen til den anden! Heftige arbejdsbetingelser, men altid godt med lidt udfordringer. Dertil også en del cinxia, agestis, icarus osv. Efterfølgende kunne jeg endelig komme videre nordpå. Fra Löderup gik det videre til Trunelän ved Maglehem, stadig i det østlige Skåne. Målet var Melitaea diamina; I alt 4 diamina sværmede smukt rundt i kæret. Dertil også pænt mange selene, vel +35. Beskuede også en kendt lokalitet for Phengaris arion i området, det varer næppe længe før de også påbegynder flyvning heroppe. På arealet hér fløj der dog ikke andet end en malvae i vejkanten tilstødende til arealet. Herfra stod aftensmaden på en halv pakke svenske hindbærkiks og en deciliter cola, inden jeg kunne lægge mig til at sove under et træ. 2/6: Blekinge Tidligt afsted ved 5-tiden fra Skåne mod Blekinge. Her havde jeg udset mig 3 lokaliteter jeg vil besøge. Planen var først at besøge en mnemosyne-lokalitet, hvor jeg så nogle få hanner sidste år på præcis denne dato, for herefter at eftersøge arten på to gammelkendte lokaliteter, hvor mnemosyne formentlig i dag er forsvundet fra. Det endte dog med at jeg aldrig nåede andet denne dag end kendte mnemosyne-lokalitet, som efterhånden er det sidste sted for arten i Sydsverige. Jeg gik længe forgæves efter mnemosyne, men så dog andre fine ting som machaon, malvae, fuciformis, tityus m.fl. Til gengæld faldt jeg så i snak med en næsten 80-årig gammel sommerfugleinteresseret, som jeg aldrig har kendt eller hørt om før. Jeg fik desværre aldrig navnet på ham. Han havde boet i Sverige de sidste 45 år, men kom oprindeligt fra Danmark, og var meget aktiv i sine unge dage på Sjælland tilbage i 1960'erne. Det var sjovt at høre ham fortælle om sine sommerfugleoplevelser fra Danmark. Han var længe overbevist om jeg var fuld af løgn, men han havde heller ikke været aktiv i Danmark siden 1970'erne. Men sådan er der så meget, godt WP har min største interesse for tiden. Mnemosyne havde han dog ikke nået at se i Danmark, men han kunne dog berette at han på ubærlig vis kom bare 1 år for sent til den i Nordskoven. Jeg tror efterhånden Ib Kreutzer er det sidste nulevende menneske der har set mnemosyne i Danmark... Efter han var gået, og jeg reelt set havde givet op, lykkedes det sgu til sidst at jokke en mnemosyne op, efter mere end 7 timers eftersøgning. Så den er stadig herovre, men den er i dyb krise. Helt op i 1980'erne var der stadig mere end 20 lokaliteter i Blekinge, fra 2003-2007 stadig 8 lokaliteter og nu er den stort set væk herovre. Men trods alt dejligt at se de holder på den endnu, så alt håb er da ikke ude endnu. Godt den har det bedre i Uppland og Medelpad! Skrevet d. 3/6-2020 | Emil Bjerregård | 26/5-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag, d. 26/5: Skåne Efter hjemkosten fra min forrige Sveriges-tur til Danmark her for to dage siden d. 24/5, blev jeg allerede træt af Danmark efter bare éen dag herhjemme, så stod tidligt op med 5-tiden her til morgen for at drønne til Sverige igen. Målet denne dag var Skåne, med især fokus på Pyrgus armoricanus (Fransk Bredpande). Det første turmål i dag var egentlig Benestads backar SV for Tomelilla i det østlige Skåne. Undervejs kom jeg dog helt tilfældigt forbi Örups almskog ved Övraby, og spottede et areal på nogen afstand lidt gemt væk og tænkte "det der kunne sguda godt ligne en armoricanus-lokalitet". Hmm, skal, skal ikke. Tjekker det. Og med superbingo, 1 fin armoricanus fundet. Efterfølgende kunne jeg dog se på Artportalen, at der er set et par armoricanus her for en del år siden. Men godt at vide den stadig er hér, selvom det jo ikke ligefrem er en art man er nervøs for i disse år, hverken på Vestsjælland eller i Skåne. Valgte at bruge lidt tid på at tjekke området yderligere igennem, og fandt en superegnet tages-lokalitet lidt nord for armoricanus-lokaliteten. Desværre havde jeg ikke heldet med mig trods en solid indsats. Efter det succesfulde ophold ved Örups almskog, kunne jeg endelig komme videre til den superkendte armoricanus-lokalitet ved Benestads backar. Lidt skuffende fandt jeg kun 2 armoricanus i løbet af en times tid. Skulle nok have været her i 2. generationen hvis jeg skulle have haft rigtig gode resultater. Men under alle omstændigheder godt at se området og lidt armoricanus. Herfra gik det små 20 km mod øst videre til nogle på forhånd udvalgte lokaliteter, beliggende lidt nord for Gärsnäs der ligger lige øst for Smedstorp. Retningen var sat mod Listarums grushed. Hovedmålet var Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande) som "kun" findes spredt hist og her i Skåne. Inden da kom jeg tilfældigt forbi endnu et godt areal ved Komstad, hvor jeg igen tænkte "det ligner godt nok en armoricanus-lokalitet, og jeg ved den er kendt ikke langt herfra". Skal, skal ikke. Skal. Og med bingo igen, 1 fin armoricanus sværmede rundt. Godt at konstatere den her på arealet. Der er dog kendt et par små bestande ikke langt herfra. Nå, men jeg skulle jo også nå Listarums grushed inden det var for sent, så videre. Selvom jeg først ankom ved 17:30-tiden på lokaliteten, fik jeg et udmærket resultat ud af den times tid jeg brugte på lokaliteten. Det blev til +8 tages, + 25 cinxia (Okkergul Pletvinge), 1 agestis (Rødplettet Blåfugl) samt et hav af icarus (Almindelig Blåfugl), noteret +500 individer. De sad overalt i vegetationen, ofte +20 dyr sammen inden for en kvadratmeter. Flot syn. Sidder i skrivende stund i pågatåget på vej tilbage til Malmö, og slapper af efter en god tur. Dejligt at man endnu kan finde så meget fin natur inden for rimelig afstand, relativt tæt på København. Skrevet d. 26/5-2020 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |