| Foreningens startside | Danske rapporter |
|
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! For diskussioner, annoncer m.v. henviser vi til vores forum Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt/amt/landskab | Obs. type | Emil Bjerregård | 22/5-2020 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
21/5: Med udsigt til godt vejr henover Kristi Himmelfart, valgte Kasper Nyberg og undertegnede at rykke til Sverige i nogle dage på klassisk sommerfugletur med overnatning i det fri. Tidligt op i morges kl. 4:30 for at få pakket og ordne det sidste, inden vi endelig ved 7-tiden kunne krydse broen. Herfra kørte vi mod Östergötland i ét hug - målet var Ostmossen på østsiden af Vättern nordøst for Jönköping, for at finde Hamearis lucina. En tur på godt og vel 350 km. Men de næsten 5 timers kørsel var bestemt turen værd. I løbet af en times tid på dette smukke kodriver-dækkede landskab for lucina, fandt vi én enkelt lucina sammen, og Kasper solo-obsede ydermere et eksemplar. Ellers også et par sinapis/juvernica, 2-3 euphrosyne, 20 malvae og 1 tages blev det til. God start på turen, og dejligt at lucina stadig holder ud her. Arten er i slem tilbagegang i Sverige, bl.a. uddød i Skåne & Blekinge, og er desværre også forsvundet fra en pænt procentdel af artens lokaliteter i Östergötland i løbet af de sidste 10 år. Fra Ostmossen gik det yderligere 160 km mod nord til Västmanland. Målet var Hammar Rödmosse i håb om at finde Boloria freija. Arten har de sidste 10-20-30 år været i markant tilbagegang i artens sydlige udbredelsesområde i Sverige, og trækker sig længere og længere nordpå i Sverige, ligesom de andre mosearter heroppe. I dag er Boloria freija yderst sjælden i Västmanland, efter ellers at have været vidt udbredt i mange moser heroppe for bare år tilbage. Vi gik længe forgæves efter freija, men til gengæld fik vi uden problemer fundet mange jutta. Godt og vel 20 eksemplarer af arten blev det til dagen igennem. Men med god indsats lykkedes det sørme også til sidst at finde 8 freija mosen rundt. Dejligt at de mere end 500 km's kørsel denne dag ikke var forgæves. Dertil også værd at nævne lidt sidegevinster denne dag fra Hammar Rödmosse som rubi, malvae, carbonaria, viridata m.fl. 22/5: Efter en iskold nat på overnatningspladsen i Västmanland, rykkede min rejsemakker og jeg til Spångabäcken vest for Lindesberg. Området er især kendt for sin store forekomst af maturna, som vi så på lokaliteten for 3 år siden, men denne flyver ikke endnu. Vi skulle "blot" se om Euphydryas aurinia (Hedepletvinge) var kommet på vingerne endnu. Vi så ingen individer, men vi var heller ikke så længe på lokaliteten. I det hele taget fløj der ikke andet end lidt rubi. Men et dejligt sted. Kan varmt anbefales især i maturna-flyvetid. Herefter rykkede vi til Svarttjärnsmossen øst for Lindesberg. Inden vi nåede frem til mosen opdagede vi fra bilen en fin machaon der fløj rundt ude på en mark SV for Svarttjärnsmossen. Fint. Men hurtigt videre ind i mosen. Hovedmålet var at genfinde freija på lokaliteten. Arten forsvandt antageligt fra mosen omkring 2001, og eftersøgt forgæves her flere gange siden. Men hvo intet vover intet vinder. Det skal dog nævnes at freija holdt sig i Grubbmossen i umiddelbar nærhed, helt frem til 2009, men også hér eftersøgt forgæves flere gange siden. Så det er ikke længe siden der har været freija i disse moser, så et skud skulle det have. Omend ikke andet er det aldrig skidt at få nogle 0-meldinger i bogen og blive klogere. På tur rundt i mosen fandt vi bedst 4 jutta. Dertil også et hav af rubi og lidt malvae inde på mosefladen. Det lykkedes desværre ikke at genfinde freija på denne gammelkendte lokalitet. Mosen er dog stor, så der kunne stadigvæk godt skjule sig en individfattig population, da arten kan være extremt lokal, men der er tidligere ledt efter den, så oddsene er nok i mod freija i Svarttjärnsmossen - desværre. Tilbagegangen på Värmland/Örebro/Västmanland/Södermanland-kanten er uomtvistelig og drastisk - meget sørgeligt. Godt den endnu er almindelig længere nordpå. Herfra gik det mod sydøst til Södermanland. Inden vi nåede så langt, fik vi lige bilobset endnu en Svalehale - denne gang ved Skomarmossen lige vest for Karmansbo i Västmanland. Vi nåede at stoppe og stige ud, har vedhæftet lidt skud af den. Men videre skulle vi til Södermanland. Målet var Svälten NV for Strängnäs, hvor vi håbede at finde lucina. Det lykkedes mig at se 2 eksemplarer kortvarigt, og Kasper fandt ydermere 2 eksemplarer, så i alt 4 lucina herfra. Dertil også lidt tages, malvae, rubi samt flere formodet eksemplarer af juvernica. Vi fandt i alt 4 Leptidea'er som alle lignede perfekt juvernica, og lokaliteten så også juvernica-agtig ud. Vi får lavet DNA på dem, for at få endeligt bekræftiget en 100 % sikker bestemmelse. Herefter var planen at gå efter Scolitantides orion wahlgreni (Stenurtblåfugl) som dagens sidste formål. Det eneste sted i Skandinavien jeg tidligere havde set orion, var ved Krokstrand i Västra Götland, som er en efterhånden forsvindende lille population, så det har længe stået højt på ønskelisten, at finde orion i det østlige Sverige. Valget stod enten mellem "taber-orion-lokaliteten" ved Getå i Östergötland, hvor alle tager hen, fordi lokaliteten er nemt tilgængelig, og arten flyver talrigt, eller vi kunne vælge det særdeles mere svære område ved Långaedebergen, Stacksund i Södermanland, hvor orion flyver extremt fåtalligt. Vi valgte helt bevidst at satse på sidstnævnte og køre til det sværeste og mest besværlige sted for arten, med tanke på hvor meget arten går tilbage i Sverige. I det lys ville det være fornuftigt, at få lukket orion af fra dette område inden det evt. er for sent. Det er sådan en beslutning man kan komme til at fortryde om 10 år, så hellere være på forkant med evt. dumme beslutninger. Det viste sig også som forventet, at være et sindssygt svært sted. Efter at have gået et godt stykke gennem stejl skov, nåede vi endelig ud på klipperne, hvor vi skulle have en chance for at finde orion. Til at starte med gik vi hele det flade område igennem på de øverste klipper, hvor der var nemt at gå. Desværre ikke andet end en masse rubi i sigte. Vi indså at vi formentlig gik for højt oppe til at se dem, så vi skulle nok længere ned af klipperne. Problemet var bare at klipperne her nærmest er lodrette, eller i hvert fald meget tæt på, og extremt svære at færdes i. Ikke ligefrem den største tryghedsoplevelse at finde de få spots på klipperne, hvor man kunne få et bare nogenlunde solidt fodfæste, for herefter forsigtigt nærmest at "glide" nedad de tæt på lodrette klippeskråninger, mens stenene raslede ned, og ned og ned, én efter én. Set i bakspejlet var det måske ikke helt forsvarligt, men whatever, vi overlevede da. Og resultatet udeblev ikke. Til allersidst lykkedes det at finde artens extremt begrænsede flyveområde, som også var det eneste sted, hvor vi fandt værtsplanter. Et område på vel højest 10x10 meter, hvor vi var heldige at se 3 orion flyve rundt, heraf en parring. Står man bare 20 meter forkert, ser man den ikke. En helt unik oplevelse at finde orion på denne lokalitet. Næste opgave var så at komme op igen over de stejle klippeskråninger, men det er jo trods alt mere sikkert end af glide ned af dem, så det gik ganske fint. En fantastisk afslutning på en superkanon dag. Skrevet d. 26/5-2020 | Jørgen Strabo | 28/6-2019 | Sverige | Dagsommerfugle |
|
Skillingaryd Skytfelt, blot 2 timers kørsel fra Helsingborg: 15 Palaeno (mosehøsommerfugl), 30+ Adippe (skovperlemorsommerfugl) og en larve af Antiopa (sørgekåbe) Skrevet d. 1/7-2019 | Emil Bjerregård | 13/4-2019 | Bulgarien | Dagsommerfugle |
|
"Rapport" for i går: Vejret var for dårligt til at flyvning, så i stedet for at tage i felten, kørte jeg forbi Knud Bech for at sortere og nøgle dyr i gamle samlinger i 13 timer. Mens jeg sad og sorterede og nøglede nogle hundrede vestpalæarktiske blåfugle og Leptidea'er, og lige havde brug for at se på noget andet, kiggede jeg i lidt rodekasser fra en ekskursion til Bulgarien i 2010. Blandt mange gode sommerfugle, sad der specielt ét dyr der fik min puls op at køre. Det var en hun af Colias aurorina ssp. heldreichii, og jeg tænkte det da måtte være en fejl af denne sad i en kasse med dyr fra Bulgarien. Det viste sig dog ikke at være en fejl, og jeg var ved at få hjertestop, da dyret vitterligt var fundet i Bulgarien d. 28/6 - 2010 ved Zheravna i 600 meters højde. Leg. Knud Bech & Knud Larsen, coll. Knud Bech. NY ART FOR BULGARIEN. Colias aurorina ssp. heldreichii er kendt som et ægte fabeldyr, da arten i Europa kun findes i Grækenland med ca. 200 lokaliteter, samt 2 lokaliteter i Albanien, hvor den blev konstateret som ny for dette land i 2013. Arten er muligvis mere udbredt på Balkan end antaget, med fundet i Bulgarien, ganske langt fra de nærmeste populationer. Ovenikøbet findes underarten heldreichii kun i Europa, hvor Colias aurorina ssp. aurorina findes noget længere med øst. Jeg vil bringe en artikel i snarlig fremtid i det belgiske entomologiske tidsskrift Phegea, i samarbejde med Morten S. Mølgaard og finderne. Nærmere omstædigheder følger. Stort tillykke til finderne! Skrevet d. 13/4-2019 | Bent Sloth Larsen | 22/9-2018 | Spanien | Dagsommerfugle |
|
Det kan konstateres at Zerynthia Rumina har det fint i Sydspanien, i hvertfald i Fuengirola-området, hvor jeg på en lille vandretur, den 22. September, spottede ca. 20 tilsyneladende helt friske eksemplarer. En enkelt Machaon blev det også til. Skrevet d. 22/9-2018 | Janus Neumann | 17/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
1 svalehale, Machaon, Gustavsfors, Älmhult, Kronoberg Skrevet d. 17/7-2018 | Janus Neumann | 13/7-2018 | Småland | Dagsommerfugle |
|
1 Svalehale, Machaon, Råshult, Kronoberg. Skrevet d. 13/7-2018 | Flemming Naabye | 7/10-2017 | Meddelelser |
|
Jeg har Svenska Fjärilar i pragtbind til salg for danske kroner 350,- + porto. Venlig hilsen Flemming Naabye f.naabye@mail.tele.dk Skrevet d. 7/10-2017 | Kenneth Sparr | 4/7-2017 | Nynäshamn, Stockholm | Dagsommerfugle |
|
Sälgskimmerfjäril Apatura iris observerad och fotograferad på Lövhagen, Nynäshamn, Stockholms län, Sverige. Skrevet d. 4/7-2017 | Emil Bjerregård | 27/3-2017 | Blekinge, Sverige | Dagsommerfugle |
|
Sjöarp ved Bräkne-Hoby i dag gav 1 stk. Sørgekåbe, Nymphalis antiopa, 12 stk. Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas og 7 stk. Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros. Skrevet d. 27/3-2017 | Allan Bornø, Christian Videnkjær & Martin BJerg | 15/4-2015 | Dagsommerfugle |
|
Allan Bornø, Christian Videnkjær og jeg var en tur på Samos og Peloponnes fra den 28. marts til den 5. april for at se på lidt dagsommerfugle. Efter en halvlang tur med mellemlanding i Frankfurt og første overnatning i skyggen Akropolis i Athen, gik turen om morgenen med propelfly til lufthavnen ved Pythagorion på Samos. Christian fik forhadlet en god deal med den sulte biludlejer og vi kørte ned i selve byen for at finde noget at bo i. Byen var mere eller mindre lukket ned, da turisterne først begynder at komme henne i maj, men det lykkedes os at banke en enkelt lokal op, der havde et par fine værelser til leje. Byen var god som base; supermarkedet og bageren var åbne, og det lykkedes os at finde en enkelt restaurant/ taverna, så vi slap for at leve af falafel-fastfood. Den første dag kom der ikke mange dagsommerfugle på listen, da vejret var lidt suspekt. Men det var dejligt at se forårsfloret og landskabet. Søndag den 29. skinnede solen, men det var rimelig koldt. På sydskråningerne over Pythagorion fik vi dog om formiddagen blandt andet set rapae, cardamines, brassicae, megera, ausonia og cerisyi. I tiltagende skydække resten af dagen blev det mest til en håndfuld flueblomst-arter, en enkelt rubi og nogle kirkeugler, som nærmest var øens karakterfugl. Mandag var vejret igen lidt halvblandet, men vi bestemte os for i solhullerne at lede efter en af de arter, der var turens hovedformål, apollinus, ved Pandrosos øst for Pirgos. Heldigvis forsvandt skyerne, så det blev tshirt-vejr, og vi fik set og fotograferet flere apollinus først på dagen i et fint landskab med blomsterrige enge under oliventræer. Smukt dyr. Vi fik også set en del cerisyi, polychloros, cardui samt nogle sjove knælernymfer. En rundtur, sent på eftermiddagen rundt på nordøen, gav ikke rigtig noget udover flere polychloros, som viste sig at være udbredt på øen. Tirsdag var vejret lidt træls, med småregn hele formiddagen, hvor vi kørte rundt i øens sydøstlige hjørne, Det blev ikke til meget andet end lidt nye orkidearter, et kloster og et par phlaeas. Om eftermiddagen satsede vi på en tur til den nordøstlige del af øen nord for Samos by. I tiltagende sol så vi flere cerisyi og ausonia, ret mange cardui samt som ny machaon og måske en jasius-larve i et jordbærtræ på en stejl skråning. Om aftenen gik vi på orkidejagt i nogle kystnære kær øst for Pythagorion nær Mikalisøen. Ingen dagsommerfugle men flamingoer i søen. Onsdag den 1. april i rimeligt vejr, efter at skyerne var lettet over bjergene, kørte vi en rundtur i den sydvestlige del omkring byerne Skoureika og Spatharei. Skyerne lettede nu aldrig helt i den tid, vi var på øen; faktisk lykkedes det os aldrig at se toppen af Kerketesbjerget. Dagens tur bød på mere cerisyi og ausonia og som nye argiolus, alceae og cleopatra, Vi havde lånt et godt roadmap af Arne inden afgang, og satsede, efter at have ageret taxa for en lokal aspargessamlende bonde, på en vej fra Skoureika til Spatharei, som i følge kortet skulle være smuk og fin. Smuk var den, men vejret var sølle og koldt, og det viste sig at vejen mere eller mindre var forsvundet efter de foregående ugers voldsomme regn. Tre timers offroadkørsel senere kom vi frem, utroligt nok uden skrammer på den fine hvide nye Polo; god kørsel af hr. Videnkjær med mig som gående hul-spejder-guide-reparatør foran bilen på de værste steder. I medens fandt Allan endnu en lokalitet for apollinus og lykkedes også med at finde dens larver. På vejen ned mod kysten fandt vi endnu en lokalitet med apollinus inden dagens sidste stop, som, måske lidt optimistisk, var en thrax-lokalitet ved kystbyen Ireo, hvor arten skulle flyve i tørre varme flodlejer. Vi var nok lige vel optimistisk-tidligt på færde, og det med de tørre varme flodlejer var heller ikke en særlig god beskrivelse; 1½ meters dyb rivende strøm i floden med hård vind ind fra havet hjalp ikke på projektet. Sammenlagt blev det til 20 arter på Samos. Udover de tidligere nævnte blandt andet croceus, atalanta og et par andre almindeligheder. Hitsene var dog apollinus, som var ny for Christian og mig, samt grueneri, som var ny for os alle tre, og så er cerisyi altid imponerende og nydelig. Desuden var 7-8 flueblomstarter, yderligere et lille dusin orkidearter, smuk flora og et tiltalende landskab, uden ret mange geder og får, med til at gøre Samos til en god oplevelse. Torsdag fløj vi tilbage til Athen og fik lejet en bil og kørte sydpå mod den østligste del af Peloponnes, hvor vi efter et par timer på motorvejen, kørte af og siksakkede os mod Naphlio, hvor vi havde base de sidste to dage. Smuk gammel by med gode restauranter. VI kan anbefale byen, hvis nogle vil gøre det østlige Peloponnes. På vejen kom agestis, podalirus og pamphilus på listen. Fredag var det fint vejr, og vi kørte en tur i området vest for Naphlio ned mod Sparta, hvor landskabet består af lave bjerge. Det første dyr, der gjorde opmærksomme på sig selv var, udover de alt for mange geder og får, der er på Peloponnes, nogle Bredrandede landskildpadder, som der rendte en af rundt på vejen. Sært dyr. Første sommerfugle-stop var et lille pas nær byen Charadros sydvest for Astros. Smukt ikke for voldgræsset område med fin rig flora med flere orkidearter, del iris og solvarme Ölandslignede terrasser, hvor grueneri og polyxena, æglæggende på Aristolochia microstoma, var nye arter for turen. På den videre tur gennem bakkerne så vi en enkelt egea og et par lathonia i et gammelt stenbrud ved Kastanitsa, en celtis og en argiolus sugende i en vandpyt samt et par c-album og nogle cleopatra på vej gennem byen. Efter at være kørt op gennem kastanieskoven over Kastanitsa, nåede vi op i fyrreskoven. Typedyret heroppe med sne i grøftekanterne var celtis i selskab med endnu et par skildpadder. Sjovt sted at se dem. Tilbage i Naphlio sluttede vi dagen med fiskefad og rigelig lokal vin på en god restaurant. Den sidste hele dag viste sig desværre at følge mønstret med gråvejr trods lovet solskin. Så mange nye arter blev det ikke til; en enkelt forfrossen icarus var vist det bedste på turen tilbage mod en sidste overnatning ved lufthaven. Hjemturen gik lige så smertefrit som udturen med mellemlanding i Frankfurt. Let sol og 10 grader hjemme var til at leve med. I alt 34 arter, tror jeg det blev til; ikke dårligt for en småkold tur i marts/ april. Heldigvis var vi der ikke i ugen efter, hvor de havde sne, hagl, regn og blæst og bare7 grader hele tiden. Det gode selskab hjalp på stemningen over vejret, men sommerfugletosser er vist verdens mest vejrfølsomme mennesker. Så vi vil gerne tilbage og gense området om 5-6 uger, hvis nogle kan få os fri for arbejde og andre forpligtelser. Er i andre aldrig nogle steder henne, vi kan høre om? Skrevet d. 15/4-2015 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |