Populationsbeskyttelser af danske insekter

Vedtaget af de danske entomologiske foreninger d. 11. marts 2017 og er gældende til andet publiceres


Som et vigtigt led i denne beskyttelse gælder følgende indsamlingsbegrænsninger i DK

Finder du en af de ovenfor nævnte arter, beder vi dig om at kontakte os hurtigt..

Bemærk at foreningernes populationsbeskyttelser af nedennævnte arter af dagsommerfugle nu er overflødiggjort af Miljøstyrelsens "Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt" der er trådt i kraft pr. 1. marts 2021, se bilag 1 under sommerfugle.

Som det fremgår af de etiske regler vedtaget af alle de danske entomologiske foreninger i 2011, er det generelt ikke foreneligt med god entomologisk adfærd, at indsamle individer af små og truede insektpopulationer.


For alle arter gælder, med mindre andet er anført under de enkelte arter, at

Ilia (Apatura ilia).

Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen 2021 med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes)

Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola)

Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)

Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne)
Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Svalehale (Papilio machaon)
Arten er nu omfattet af fredningsbekendtgørelsen med forbud mod indfangning og indsamling af ethvert stadie.

Grå perikonugle (Chloantha hyperici)

Forbuddet gælder forekomstområderne ved/i Rødbyhavn og Gedser.
Kontaktperson: Knud Bech

Bombarderbille (Brachinus crepitans)

Forbuddet gælder forekomstområdet ved Sose på Bornholm.
Kontaktperson: Mogens Hansen
Se mere i Bladloppen side 29

Månetorbist (Copris lunaris L.)
Kontaktperson: Roland Jacobsen

Arten er fundet på i alt 17-18 danske lokaliteter, men er efter 1960 kun fundet to steder hhv. på Nordsamsø ved Ballebjerg og på Røsnæs.
Månetorbist er udbredt i Mellem- og Sydeuropa. I Norden kendes den fra Danmark og det sydøstligste Sverige. Desuden foreligger der ét gammelt fund fra Norge, nær Oslo. Også i vore nabolande har arten været i kraftig tilbagegang og er stærkt truet.
Den er knyttet til græssede overdrev. Det er en stærkt varmekrævende art, der kun findes på solåben, mere eller mindre sandet bund med kort, åben græsvegetation, typisk på sydvendte bakker og skråninger. Den lever af gødningen fra større pattedyr, helt overvejende kogødning, men den kan dog tage til takke med heste-, fåre- og hjortegødning.
Månetorbist er en ret stor, kulsort og blank bille, 17-23 mm. Den minder om en skarnbasse, men kendes fra skarnbasserne bl.a. på at hovedet er forsynet med et opadbøjet horn midt på panden; hornet er kort hos hunnen, langt - op mod en cm - og spidst hos hannen.
Den nye generation af biller er udviklet i løbet af sensommeren eller det tidlige efterår, men forbliver i ynglekammeret vinteren over og kommer først frem det følgende forår.
Tilbagegangen for månetorbist er ikke af ny dato, arten forsvandt fra mange lokaliteter allerede i slutningen af 1800-tallet.