Goto English summary (Contact author for reprint of
full article with all illustrations)
Opdagelsen af nye sommerfuglearter (og specielt nye dagsommerfugle) bliver normalt fulgt med både spænding og skepsis, og om en sådan nyopdaget art bliver accepteret, afhænger især af, om andre kan se de samme forskelle som den, der opdagede den. I dette tilfælde lavede Lorkovic (1993) en ganske omfattende undersøgelse og konkluderede, at der virkelig var tale om en 'søsterart' til sinapis, og at denne (reali) ikke bare forekommer i Pyrenæerne, men ligesom sinapis er udbredt i store dele af Europa. Lorkovic, der er født i år 1900 havde allerede i 1925 klækket croatiske reali fra æg, og man kan dårligt undgå at imponeres over denne forsker, der i sin høje alder havde energi og overblik til at skrive den hidtil mest omfattende artikel om dette artspar.
I Lorkovic's artikel omtales reali som ovenfor nævnt fra en flere europæiske lande, og det medførte naturligvis, at en række lokale lepidopterologer kastede sig over problemet. Disse kunne i det store og hele bekræfte eksistensen af en ekstra Leptidea-art i Mellemeuropa, selvom de, der forholdt sig mere skeptisk til reali, ikke har publiceret herom omtaler reali som especially frequently in Sweden« [særlig hyppigt i Sverige].
 |
 |
| Leptidea sinapis, han fra NEZ, Tisvilde, 26.v-1934 | Leptidea reali, han fra Bornholm, Bastemosen 5.vi-1966 |
Når ingen tidligere har opdaget, at sinapis er en 'dobbeltart', skyldes det, at de to stort set ikke kan adskilles på udseendet. Kigger man på et materiale af sinapis / reali, ser dyrene ofte ganske forskellige ud. Det skyldes imidlertid (især), at der er forskel på kønnene: Hannerne er gennemgående mere kontrastrige end hunnerne og pletten i forvingespidsen er mørkere og mere klart afgrænset. Når man så har adskilt eksemplarerne efter køn, vil der stadig kunne ses nogen forskel, og det er fordi, der også er forskel mellem 1. og 2. generation. Dette er tydeligst hos hunnerne, idet 2. kulds hunner af sinapis er meget lyse med kun svagt mørkere forvingeplet, mens 2. kulds hunner hos reali ligner hinanden. I Danmark er 2. generation hos både sinapis og reali forholdsvis sjælden (ifølge Stoltze (1996: 72) er 1. generation mere end 50 gange hyppigere), og når dertil kommer, at hunnerne ses sjældnere end hannerne, er det i praksis ikke til meget nytte, at de som regel vil kunne kendes på udseendet.
I de her nævnte artikler (fx Palmqvist, 1999: 63) angives det endvidere, at reali (især hanner) skal have en mere lige forkant end sinapis, og pletten i forvingehjørnet skal være mere sortagtig og tydeligere afgrænset. Disse forskelle er vanskelige at se (selv på genitalpræparerede eksemplarer), og man kan ikke regne med at kunne bestemme sine dyr sikkert alene på udseendet. Lorcovic, der var sin generations førende Leptidea-kender skriver da også: An identification without examination of the genitalia, in the case of these two species, remains a more or less daring assumption«. Forskelle mellem sinapis og reali på undersiderne, som angivet af Lorcovic har ikke kunnet bekræftes af andre forfattere.
Begrundelsen for at opfatte reali som artsforskellig fra sinapis bygger helt overvejende på forskelle i genitalierne. Disse er tydeligst hos hunnerne, iden den sklerotiserede del, der hedder ductus bursa, er cirka en trediedel længere hos reali end hos sinapis Ved parringen fører hannen sin aedeagus ind gennem hunnes kønsåbning og videre gennem ductus bursa og ned i corpus bursa. Hannerne er udstyret med et parringsapparat, der modsvarer hunnernes, og aedeagus er derfor tilsvarende længere hos reali end den er hos sinapis. Ligeledes er saccus, der er en slags 'støttepind', længst hos reali. Forskellene er dog mindre udtalte hos hannerne end hos hunnerne. Hos førstnævnte er der et svagt overlap i længden af aedeagus og saccus hos de to arter, selv om der gennemsnitligt er tydelige forskelle.
L. 'sinapis' er gammelkendt i Danmark. Den omtales først af Müller (1764) fra Frederiksdal. I slutningen af forrige århundrede skrev Strøm (1891): Funden i de fleste dele af landet, men stedegen og temmelig sjelden, på Græspletter og Lysninger i Skove...«. Ud over Tisvilde-området i Nordsjælland og skovene på Midtbornholm, hvor der har optrådt talstærke populationer, har der mest været tale om enkeltfund, som dog fordeler sig over store dele af landet.
Ved genitalundersøgelse af en række eksemplarer i Zoologisk Museums samling har det vist sig, at både sinapis og reali forekommer i Danmark. Mere overraskende er det imidlertid nok, at alle undersøgte eksemplarer fra Bornholm (tilbage til 1870) tilhører reali. De undersøgte dyr fra Nordsjælland er alle sinapis, hvilket også er tilfældet med et eksemplar fra Krageskov ved Køge. Ogs reali fandtes dog på Sjælland (i hvert fald frem til 1906), idet et eksemplar fra Borup og flere fra Sorø tilhører denne art. Jeg har kun haft lejlighed til at undersøge få eksemplarer fra Jylland (Hald og Horsens). Dyrene fra førstnævnte lokalitet er reali, mens museets samling indeholder to sinapis og to reali etiketteret 'Horsens'. Det er dog ikke bevis på, at de to arter fløj sammen ved Horsens, idet Strøm (1866) skriver: »[Otto G.] Jensen har fundet den ved Boller og Egebjerg [i omegnen af Horsens] i Jylland«.
I den faunistiske litteratur er der meldinger af fund af 'sinapis' fra en række jyske lokaliteter frem til ca. 1940 (de fleste belægseksemplarer synes desværre at være gået tabt), og de sidste sjællandske populationer forsvandt omkring 1950. Det var derfor meget overraskende, at der mellem 1968 og 1980 blev fanget mindst 12 eksemplarer på en halv snes forskellige lokaliteter på Sjælland og i Jylland. Jeg har ikke haft lejlighed til at genitalundersøge nogen af disse, og det er derfor uvist, om de tilhører sinapis eller reali - eller måske dem begge. Det er utænkeligt, at disse dyr stammer fra oversete populationer, og der har efter alt at dømme være tale om et - desværre forfejlet - forsøg på geninvandring. Det er interessant, at dette fremstød tidsmæssigt falder sammen med den opblomstring af den bornholmske bestand (af reali), som det store stormfald i 1967 ellers har fået æren for (Stoltze, 1996). Imidlertid giver det håb om, at sinapis og/eller reali kan geninvandre og forhåbentligvis etablere sig i Danmark. Vi skal derfor styre vores lyst til at indføre populationer fra nabolandene, og overlade det til naturen.
Ønsker man at ajourføre det danske katalog, må det gøres med det forbehold, at belægseksemplarer (især efter 1959) fra flere distrikter endnu ikke er genitalundersøgt. Derfor ser distriktsangivelserne indtil nu således ud:
L. sinapis (Linnaeus, 1758): ej, sz, nez.
L. reali Reissinger, 1989: ej, nej, sz, nez, B.
Udbredelse i udlandet
L. sinapis er fundet i alle Europæiske lande med undtagelse af Island og Malta og videre østpå gennem Asien. Om det samme gælder reali er endnu uvist. I Sverige forekommer den i store dele af landet, men fra Finland er det ikke lykkedes at konstatere reali, selv om et stort antal eksemplarer fra hele landet er blevet genitalundersøgt (J. Kullberg, in litt.).
Undertitlen til denne artikel rummer et spørgsmålstegn. Det går dels på, om både sinapis og reali er fundet i Danmark, hvilket der kan svares bekræftende på. Det er betydeligt vanskeligere at skulle besvare spørgsmålet, om sinapis og reali repræsenterer to adskilte arter. Det tungtvejende argument for at kunne besvare bekræftende på dette er de forholdsvis store forskelle i genitalierne. Det er veldokumenteret, at mellem populationer af sommerfugle, der på grund af deres udseende og / eller biologi, optræder som adskilte arter, er der som regel større eller mindre morfologiske forskelle i genitalorganerne. Undertiden er forskellene så store, at det må anses for 'teknisk' umuligt for en repræsentant for den ene art at parre sig med en modsatkønnet repræsentant for den anden art. Dette er ifølge Lorcovic tilfældet hos sinapis og reali. Og forskellene mellem de to Leptidea-arter er betydeligt større en mellem artspar i slægter som fx Euxoa, Mythimna og Timandra, der i de senere år er blevet optaget som gode arter på den danske liste.
Af ovenstående fremgår det, at Leptidea sinapis og L. reali bør opfattes som to adskilte arter, der begge er fundet i Danmark. Dette synspunkt er i overensstemmelse med de publicerede resultater fra andre europæiske lande. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med den endegyldige sandhed. Man kan ikke udelukke, at fremtidig forskning med avancerede tekniske metoder (fx studier af DNA) vil vise, at sinapis og reali skal betragtes som hørende til samme art. Imidlertid støtter de fleste af den type undersøgelser, som jeg kender, opsplitningen i flere enheder (fx arter).
Desværre findes kun den ene af de Leptidea-arter (reali) fortsat her i landet, og det endda kun i et enkelt område på Midtbornholm. Der er heldigvis betydelig interesse for at bevare dens levested, uden at det dog er helt klart, hvad der skal gøres, og Bornholms Skovdistrikt går næppe med til at fingere et stormfald. Ud over ønsket om at bevare truede dagsommerfugle i almindelighed, gør der sig det særlige gældende ved reali-populationen på Bornholm, at den - så vidt vides - er sinapis-fri, hvilket også gør den videnskabeligt interessant.
Personligt tror jeg ikke, at reali´s overlevelse i Danmark kan sikres ved fredning / indsamlingsforbud (men også her bør der udvises mådehold). Jeg er dog bekendt med, at der er delte meninger om dette, og skulle myndighederne alligevel gennemføre en fredning af reali, bør den indskrænke sig til Midtbornholm. Hvad angår sinapis, må den for nærværende anses for uddød i Danmark, og det giver ikke megen mening at frede en uddød art, med mindre man vil sikre sig, at den ikke bliver indsamlet, hvis den dukker op igen. Bliver der igen fundet Leptidea-eksemplarer udenfor Bornholm, er imidlertid ikke muligt at afgøre, om de tilhører sinapis eller reali, med mindre de indfanges, dræbes og genitalundersøges.
Based on examination of the genitalia of Leptidea-specimens from
Denmark, belonging to the Zoological Museum of Copenhagen, it is proved that both sinapis
(Linnaeus) and reali Reissinger occur in Denmark. Or rather occured as
sinapis has not been found for at least 20 years, and it is now considered extinct. L.
reali still occurs in the central part of the Baltic island of Bornholm. All
specimens examined from this island belong to reali, whereas both have
been found in Jutland and in some of the other Danish islands. L. sinapis
had its strongholds in the northeastern part of Zealand (compare fig.).
In accordance with other studies (see reference list) it is stated that a reliable
separation of sinapis and reali is only possible after examination of the
genitalia. Differences in colour and wing markings are only distinctive in females of the
summer generation; in females of the spring generation and in males such differences can
only be taken as a guidance.
Differences in the genitalia and their importance as criteria for specific separation
between sinapis and reali are discussed, and it is concluded that the two
taxa should, at least for the time being, be considered specific distinct. Also the
conservation aspect is discussed, especially with regard to the fact that these two Leptidea-species
can only reliably be identified if they are caught, killed and their genitalia are
examined.