Sort ildfugl Lycaena tityrus Poda yngler igen i Danmark

Tilsyneladende har arten etableret en bestand i en skovlysning på Falster

af Alex Madsen, Stangerupvej 16, 4850 Stubbekøbing

Han af Lycaena tityrus L. fotograferet i Hannenov den 1. juni 1999. Male of  Lycaena tityrus L. photographed on Falster on June 1.st 1999.

Den 10. august 1998 tog jeg nogle eksemplarer af sort ildfugl, Lycaena tityrus Poda i Hannenov Skov. Arten har jo været anset for uddød i Danmark siden 1986, og jeg var da heller ikke i tvivl om, at det drejede sig om strejfende eksemplarer. Årstiden og vejret passede fint til det, så samvittigheden var i orden. Legalt vildt.
Da der imidlertid viste sig flere eksemplarer, gik det op for mig, at jeg vist var inde i noget mere spændende end strejfere. Net og giftglas blev gemt væk, og i de næste 10 dage var jeg flere gange på lokaliteten, hvor jeg så op til 10 eksemplarer pr. dag. Den sidste observation var den 19. august, hvor jeg så 5 hanner og - som det bedste - en hun, der fløj og lagde æg på de talrige rødknæplanter, der findes der.
Lokaliteten er en ny rydning, hvor der har stået gamle rødgraner. De blev fældet forrige år, og pladsen blev planeret. Det resulterede i en kraftig opvækst af rødknæ, der hos os tilsyneladende er artens foretrukne foderplante.
Jeg kontaktede Falsters skovdistrikt og spurgte, hvad meningen var med den omtalte rydning. Meningen var, at pladsen skulle harves op, tilsås med græs og indrettes som »familieplads« med borde og bænke til glæde for de mange skovgæster, der benytter områdets rekreative værdier.
Til min store glæde blev min henvendelse til skovvæsenet modtaget særdeles positivt. Jeg blev straks lovet, at planerne for rydningen ville blive udsat foreløbig i 2 år for at give arten en chance for at etablere sig. På sommerfuglens vegne vil jeg udtale min varmeste tak til Falsters skovdistrikt for stor forståelse og imødekommenhed. Jeg aftalte også med skovvæsenet, at vi i første omgang ville holde fundet hemmeligt, men det vil ikke være muligt med den åbenlyse forekomst så tæt på en kendt og velbesøgt lokalitet.
Arten er som bekendt fredet i ynglebestande efter en frivillig overenskomst mellem de entomologiske foreninger i Danmark. Derfor er det vigtigt at offentliggøre fundet. Uden denne offentliggørelse ville enhver samler, ligesom jeg selv, tage de første eksemplarer, der blev fundet. Det ville hurtigt kunne koste en lille, formodentlig nyindvandret bestand alt for mange eksemplarer. Nu ved alle samlere, der er medlemmer af vore entomologiske foreninger, at det drejer sig om en ynglende bestand, og jeg har så stor tiltro til moralen blandt samlerne, at jeg tror, at offentliggørelsen redder flere eksemplarer end en fortielse.
I de senere år er der taget enkelte eksemplarer på forskellige lokaliteter i området Lolland-Falster-Møn. Senest i 1997, netop i Borremosen. Disse fund er måske slet ikke strejfere, som tidligere antaget, men repræsentanter for en udbredt, men sparsom bestand.

Redaktørens kommentar

Naturen forandres til stadighed, sommerfuglearter går og kommer, også i Danmark. Mange af vore dagsommerfugle har været i tilbagegang gennem mange år, så det er så meget mere glædeligt, at en af vore »gamle« arter, sort ildfugl, synes at være ved at vende tilbage til vores fauna.
Derfor er det så vigtigt, at vi forsøger at bevare artens nyetablerede bestand. Faste populationer af sort ildfugl er omfattet af aftalen om frivilligt indsamlingsstop tiltrådt af de danske insektforeninger. Aftalen løber pt. til år 2000 incl., men forventes naturligvis forlænget. Aftalen gælder alle ynglende bestande af sort ildfugl. Desværre er det i sagens natur ofte vanskeligt at afgøre, om et enkelt eksemplar repræsenterer en population. Fx. er der gennem de sidste 20 år meldt om adskillige enkelteksemplarer af sort ildfugl fra Falster og Lolland, og overraskende, fortalte en svensk entomolog, som ikke er medlem af nogen dansk forening, at han i midten af 80’erne, på vej på ferie sydpå, gjorde ophold ved en rasteplads nord for Rødby, og her fangede 4-5 eksemplarer af sort ildfugl. Vedkommende var ikke vidende om, at arten var regnet for uddød i Danmark og at hans fund derfor var temmelig sensationelt.
Meget kunne derfor type på, at arten har små populationer på Falster og Lolland. Vi vil derfor indtrængende anmode samlerne om nøje at overholde det frivillige indsamlingsstop og sørge for, straks at rapportere fund af populationer, så der kan tages skridt til at sikre disse. Der er stor interesse for dette både fra skovvæsenets og fra Storstrøms Amts side.
Som det ses, er der allerede truffet aftaler med Falster skovdistrikt om beskyttelse af lokaliteten i Hannenov Skov. Derfor er det også vigtigt, at alle sommerfugleinteresserede viser hensyn overfor sort ildfugl og dens levested. Dette gælder også ved fotografering og anden aktivitet, hvor det bør helt undgås, at værtsplanterne trædes ned.
Lad os håbe, at arten kan få rigtig fodfæste så vi atter kan glæde os over sort ildfugl i den danske natur. Fremtiden vil vise, om arten har fundet et rigtigt levested i Hannenov.

P. Stadel Nielsen