Første sommerfugleskov i Danmark!

08-02-2008

Plantningen planlægges under vejledning af skovfoged Stefan Skov	Ved hjælp af pæle sættes rækkerne af, der skal være nøjagtig 1,5 m imellem
Nogle af de arter som kan forventes i sommerfugleskoven: tv fra oven: blåt ordensbånd (C. fraxini), rødt ordensbånd (C. nupta), poppelsværmer (L. populi), midt: porcelænsspinder (P. tremulae), lille måneplet (C. curtula), palpespinder (P. palpina), stor gaffelhale (C. furcula), th. iris han og hun (A. iris), sørgekåbe (V. antiopa) og aftenpåfugleøje (S. occelatus)

På det nordlige Møn planter Falster Statsskovdistrikt i disse år ny skov, der består af mange forskellige gode arter løvtræer og buske. Foreningen har af skovdistriktet fået lov til at bestemme over en mindre del af den nye skov, ca. 0,7 hektar, så det kan tilplantes med træarter, som især sommerfugle holder meget af. Da den øvrige nye skov allerede består af insektvenlige løvtræer, men helt mangler bævreasp og pil, har vi foreslået, at den nye skov kommer til at bestå hovedsagelig af bævreasp. Begrundelsen er både at mange sommerfugle og andre insekter er tilknyttet bævreasp, og at større partier med gamle bævreasp er noget af en sjældenhed, især i Østdanmark. Lørdag d. 18. november 2006 på Nordmøn, nær Ulvshale plantede de ca. 15 deltagere de små planter, 1000 bævreasp, 250 seljepil og 250 egetræer. Hent "hitliste" over værtsplanter for danske storsommerfugle.

På det nordlige Møn ved Hegnede syd for Ulvshale etableres der i disse år et nyt skovareal. Den planlagte skov bliver meget varieret med hovedsagelig hjemmehørende løvtræer, hovedsagelig eg og lind, og buske og af varierende type fra egentlig skov med større eller mindre skovbryn over græsningsskov til englignende arealer med småsøer. Der etableres endvidere smågrupper af træer på de åbne arealer.

Imidlertid mangler, set fra et insektsynspunkt, to vigtige træarter, bævreasp og pil (seljepil).
   En opgørelse af foretrukne værtsplanter for 1000 arter danske sommerfugle (de såkaldte storsommerfugle) viser, at pil er den træart der har flest tilknyttede arter, ca. 109 (11%). Hertil skal lægges et antal arter, som lever på forskellige løvtræer, men som foretrækker pil.
   Tilsvarende har bævreasp og poppel (som betragtes under et) tilsammen tilknyttet ca. 60 forskellige arter (6%, en del arter bruger både bævreasp og poppel).
   Både pil og poppel er desuden værtstræer for et anseeligt antal rødlistede sommerfuglearter, se nedenfor.
   Foruden storsommerfugle er tilsvarende et stort antal arter af andre insekter tilknyttet eller afhængige af de to træarter, fx er blomstrende seljepil om foråret en vigtig nektarkilde for bier.
   Seljepil og bævreasp anses generelt for uønskede i moderne skovdrift og hugges ofte systematisk væk. Nu og da finder man i skovbryn gamle seljepil, som har fået lov til at udvikle sig til rigtige træer. Bævreasp som regulære træer ser man yderst sjældent og slet ikke i bestande med skovkarakter i østdanmark.
   Endvidere er både seljepil og bævreasp hurtigtvoksende og nøjsomme træarter, der hurtigt kan danne skov.
   Af ovenstående grunde vil vi derfor foreslå, at det udpegede areal, ca. 0,7 hektar, beplantes primært med bævreasp, gerne af lokal oprindelse, og med indblanding af enkelte seljepil og eg, seljepilene sættes fortrinsvis i randen af det beplantede areal. Vi vil også foreslå, at bævreaspene sættes i grupper således at der opstår soleksponerede randzoner, hvor rodskud kan danne selvforyngelse og gode ynglesteder for insekterne. Det vil desuden gøre beplantningen lysere og mere tiltalende, en lukket skov af bævreasp er meget steril i skovbunden på grund af bladenes indhold af garvesyre.

Desværre er det skitserede beplantningsareal beliggende i den sydlige del af arealet, og i betragtning af at arealet ligger på et højdedrag og med fri eksponering for vestenvinden vil denne beplantning medføre et koldt, i væsentlig grad skygget og forblæst engareal med piqnicplads selv hvis græsningsskoven på det vestlige areal får en anseelig tæthed. Også den skitserede sø vil komme til at ligge i skygge og dermed være betydeligt mindre attraktiv for dyr og planter. Både vandlevende insekter og padder foretrækker, og i nogle tilfælde kræver, et rent og soleksponeret vandhul for at kunne yngle.
   Det vil derfor give meget bedre livsbetingelser betingelser for faunaen, hvis beplantningen bliver etableret i vestkanten langs vejen og til dels i nordkanten. Herved ville der blive skabt læ for den fremherskende vestenvind, og der vil opstå mange gode og lune småbiotoper for dyr og planter. Samtidig ville besøgende på piqnicpladsen kunne nyde solen i læ for blæsten og uden skygge fra skoven. Piqnicpladsen kunne evt. flyttes en smule længere mod sydøst. Søen og dens omgivelser vil også få en tidligere tøende og betydeligt varmere vandmasse og et langt rigere insektliv.

Hvis den foreliggende plan fastholdes, vil vi anbefale, at stien i sydenden af arealet flyttes tættere på stengærdet, og at der langs stien etableres et bredt skovbryn med varierende karakter i form af lommer, der holdes mere eller mindre fri for opvækst i lighed med det skitserede for det øvrige areal. I brynet kan der med fordel plantes seljepil og andre mindre træarter og buske som fx enebær, mirabel, vrietorn og tørstetræ.
   En vis lævirkning kunne evt. opnås ved plantning af en række popler langs landevejen mod vest, disse popler skulle i så fald være af den oprindelige type brugt som "landevejspopler" og IKKE de moderne kloner. De gammeldags, ofte stynede, landevejspopler er desværre i stor udstrækning forsvundet fra landskabet, hvilket både af naturmæssige og kulturmæssige grunde er meget beklageligt.

Ved opgravning af søen, vil vi stærkt foreslå, at det opgravede materiale lægges på nordsiden som en sydvendt skråning ned mod søen og at skråningen fortsætter jævnt ud i søens nordlige brink. Derved vil der dels opstår en varm og soleksponeret mindre skråning som mange landlevende insekter holder af og dels vil den lave og i varierende grad udtørrende søbred være et vigtigt ynglested for en mængde vandinsekter. Ca. 50% af vore rødlistede vandhulsarter er knyttet til steder, der jævnligt tørrer helt ud!