Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Morten S. Mølgaard 12/5-2023 NEJ Dagsommerfugle
Ud over cardamines flyver der i disse dage også napi, aegeria og levana i den lille skov lidt uden for Nørresundby, alle fire arter temmelig almindelige.

Tillykke med den danske polychloros, Emil.
Skrevet d. 12/5-2023

Emil Bjerregård 11/5-2023 NEZ Dagsommerfugle
Jadang! Havde her til aften held med at opspore 1 stk. N. polychloros i Københavns-området. Det er 3. gang jeg med sikkerhed har fundet arten i Danmark, senest var ved Faxe tilbage i 2019.
Skrevet d. 11/5-2023

Ragnar 8/5-2023 NEJ Dagsommerfugle
Var ved Folkeparken i Hirtshals og lede efter sommerfugle. Ved siden af selve parken ligger der en ældre rydning med lidt lyng, åbne sandflader, gyvel og blandet buskads. Selv i blæsten var der alligevel 12 arter af sommerfugle med 1 C. rubi, 1 P. malvae, 1 I. lathonia, 11 A. cardamines og 3 S. pavonia som de nævnværdige. S. pavonia og P. malvae var nye arter for undertegnet. Hirtshals Øststrand og vegetationen langs de yderste klitter gav ingenting på sommerfugle-fronten grundet de 9-11 m/s vind fra Ø. De næste par dage kommer til at blive til ture i Hjørring Bjerge og Tornby-området
Skrevet d. 10/5-2023

Emil Bjerregård 9/5-2023 NEZ Dagsommerfugle
Måtte ud i solen i dag og se lidt kedelige danske dyr, nu chancen bød sig. Lyngby Åmose gav mange C. rubi, A. cardamines, P. napi, C. argiolus osv. Hyggeligt nok, dog svært at konkurrere med de gode dyr jeg fik på Sicilien sidste uge, hvor jeg ryttede op (Z. cassandra, A. damone damone, P. celina, M. pherusa, C. minimus trinacriae, M. aetherie perlinii, H. blachieri, G. pumilio osv osv).



Og tillykke med den, Morten. Ingen fortjener den mere end dig, mr. dagmand number one, med afstand til nr. 2.



Nu skal jeg snart ned til skovene nær Maribo, for at se om B. euphrosyne stadig har tur i den efter det fænomenale år 2022, hvor bestanden gik voldsomt frem grundet en målrettet indsats.
Skrevet d. 9/5-2023

Morten S. Mølgaard 9/5-2023 NEJ Dagsommerfugle
I dag tog jeg et lille net med på arbejde, området blev finkæmmet, og bingo! Det lykkedes at genfinde - og indfange - den gynandromorfe aurora, som jeg så i går.
Skrevet d. 9/5-2023

Jørgen Krogh 8/5-2023 Meddelelse
Pga flytning vil jeg gerne sælge følgende brugte, sms 6166 2607 hvis interesseret, pris aftales:

- Nordens dagsommerfugle (T.W. Langer)

- Skandinaviens dagsommerfugle i naturen (H.J. Henriksen, I. Kreutzer)

- Butterflies of the Afrotropical Region (B. D’Abrera)

- Butterflies and moths in Britain and Europe (D. Carter)
Skrevet d. 8/5-2023

Morten S. Mølgaard 8/5-2023 NEJ Dagsommerfugle
I min frokostpause på arbejdet gik jeg en tur udenfor, og pludselig kom en gynandromorf A. cardamines flyvende. Perfekt eksemplar med hun til venstre og han til højre. Desværre havde jeg jo intet net, øv!


Skrevet d. 8/5-2023

Emil Bjerregård 23/4-2023 NEJ Natsommerfugle
Gav den gas i NEJ i weekenden sammen med Magnus og Kasper:

Vi kørte fra Nordsjælland fredag d. 21. april kl. 9 om morgenen i retning mod Frederikshavn, hvorfra turen med færgen gik til Læsø. Inden da nåede vi dog at brænde en god times tid af i Hals Mose, i håbet om at spotte E. versicolora om dagen. Heldet udeblev ikke, i sidste øjeblik fandt vi en smuk versicolora-hun siddende i vegetationen på en smuk lokalitet. Hvor heldig kan man lige være, vi åndede lettet op. Dejligt vi stadig har den inden for den arbitrære grænse, Danmark.

Herefter havde vi en solid aften d. 21. april på Læsø. Snorene gav ikke ret meget andet end klamme fingre, en masse besvær og enkelte C. cinctaria, men lyset var effektivt. Vi satte op i Højsande på en lækker lokalitet, resultaterne udeblev ikke. Bedst kan nævnes 1 E. versicolora (han), lidt C. vinula, pænt med C. cinctaria, 1 L. hirtaria osv. Sidst men ikke mindst kom der sørme også 2 stk. L. lamda til lyset. I Gammel Østerby havde vi også lys kørende på sommerhusgrunden, som vi tjekkede sidst på natten, inden vi skulle sove. Her var bl.a. en del O. opima, O. populeti, 1 C. cinctaria, 1 L. hirtaria og sørme også en fin L. furcifera. Vi gik til køjs omkring 4:30.

Lørdag d. 22. april kørte vi ud om dagen og kiggede lidt mere efter E. versicolora. Kasper så en enkelt han der smadrede derudaf, men ellers udeblev resultaterne. En enkelt N. antiopa sås som det næstmest nævneværdige.

Om aftenen fokuserede vi igen på Højsande om omegn, men lagde sukkerlokningsruten om. Sukkerlokningen skuffede desværre igen, det bedste dyr på ruten var en L. socia vi ketchede. Lyset var ej heller særligt imponerende, det blæste meget. En E. versicolora hun fandt til lyset som det mest interessante.

Alt i alt et par glimrende dage, virkelig rart at få gjort noget ved E. versicolora og L. lamda, før det er for sent. Andre semi-fine dyr fra turen kan også nævnes, men det er ikke umagen værd hér. Sidder i skrivende stund på vej til Sjælland nu. En kæmpe stor tak skal gives til Jens Bjerring Poulsen og hans bedre halvdel for at låne sommerhuset ud til os, som tak for jeg tidligere har hjulpet ham med N. xanthomelas. Det er dejligt når vi kan hjælpe hinanden.

Pust pust, i morgen skal jeg være i Københavns Lufthavn kl. 4 om natten, da det går videre til Sicilien (Z. cassandra, A. damone damone, M. aetherie perlinii, C. minimus trinacriae, M. pherusa osv.); nu går det stærkt.


Skrevet d. 23/4-2023

Zelina Petersen 20/4-2023 Dagsommerfugle
Hvis nogen vil dele tips til klækningen af P. Fuliginosa, så skriv endelig til zelinaelex@gmail.com. På forhånd mange tak.




Skrevet d. 20/4-2023

Zelina Elex Petersen 20/4-2023 Dagsommerfugle
Hvordan klækker man Phragmatobia fuliginosa?



Hvilke forhold og planter er bedst?



I øvrigt 3 urtica og 1 C-album observeret i Degnemosen i dag.


Skrevet d. 20/4-2023

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste