| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Henning Jørgensen | 7/7-2022 | Dagsommerfugle |
|
I min kolonihave i hedehusene er der engbrandbæger og 100+ af de flotte tigerstribede sommerfuglelarver Skrevet d. 7/7-2022 | Bjarne Skule | 5/7-2022 | Meddelelse |
|
Et spørgsmål til alle! Hvem har i tidens løb fanget flagermus i lysfælder. Årsagen er en langøret flagermus i lysfælde i seneste uge. Dét er min første flagermus i snart 45 års brug af lysfælder. Meld meget gerne tilbage - også gerne, hvis du ikke har set den slags fangst - og gerne med angivelse af brug af fælder gennem tiden. Min e-mail er uglebo(at) mail.dk mvh Skrevet d. 5/7-2022 | Christian Ryge | 1/7-2022 | SZ | Natsommerfugle |
|
Rettelse til nedenstående efterlysning. Området er Syd øst Sjælland hvor optagelsen foregår - Faxe Kalkbrud og ikke distrikt Sønder Jylland. Skrevet d. 1/7-2022 | Christian Ryge | 1/7-2022 | SJ | Natsommerfugle |
|
HJÆLP EFTERLYSES. I forbindelse med en filmoptagelse natten mellem mandag og tirsdag den 11 og 12 juli i Faxe Kalkbrud leder jeg efter en eller flere der (mod betaling direkte eller til foreningen) har lyst til at hjælpe os. Vi skal til nogle scener bruge en del natsværmere, (eller andre svævende insekter) foran nogle lygter og lys kegler. Vi leder derefter efter en eller flere der kan hjælpe med at indsamle gerne så mange nat sommerfugle som muligt nætterne inden, og så hjælpe med at sætte dem fri på selve optagelsen. Har det interesse ring på 20327943 eller send en mail på christian@legranddanois.com og jeg kan forklare mere. Mvh Christian Ryge Skrevet d. 1/7-2022 | Søren Risager | 0/0-0000 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Den 13.04.2022 så Jeg en sørgekåbe flyve lavt, usikkert og langsomt henover stenene over stranden ved havet ved Brunhoved på den nordlige del af Møns Klint på Østmøn og den føromtalte sørgekåbe satte sig flere gange på sten på stranden ved havet ved Brunhoved og lod sig gennembage af solen og den 07.08.2021 så mine to storesøstre en sørgekåbe flyve og lande på et æbletræ udenfor i min have ved mit hus i den østmønske by Borre på Østmøn. Jeg spekulerer på, om der er en fast bestand af Nymphalis Antiopa på Østmøn ligesom der er en fast bestand af Nymphalis Antiopa på Læsø. Det kunne være både fedt, dybt fascinerende, spændende og fantastisk, hvis der er en fast bestand af Nymphalis Antiopa på Østmøn. Skrevet d. 29/6-2022 | Jan Fischer Rasmussen | 25/6-2022 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Hornbæk Plantage To lys fra 23:30-03:15 gav et fint blandet fremmøde af en del af årstidens arter. Trods noget nær tropenat med ikke alt for kraftig regn, var de fleste almindelige arter kun tilstede med få repræsentanter. Blandt storsommerfuglene var Plagodis dolabraria vist almindeligste art, men den efterfulgtes tæt af Moma alpium. Leucodonta bicoloria var med 5 eks. sjovt nok almindeligste notodontid, da ingen andre arter i familien optrådte med mere end 2 eks. Bedst var ellers en lidt falmet Pachetra sagittigera og 2 Euproctis chrysorrhoea. det er kun tredje gang, jeg træffer brunhalen, men spøjst nok har der alle tre gange været 2 eksemplarer. Skrevet d. 26/6-2022 | Christian Videnkjær | 15/6-2022 | SZ | Dagsommerfugle |
|
En tur i Holmegård Mose gav 3 atalanta, +10 urticae, 1 brassicae, 1 rapae, 2 rhamni og årets første tullia. Endelig blev 2 selene observeret, hvilket var over 25 år siden, jeg sidst har set denne art i mosen. Endelig kan nævnes, at store dele af granplantagerne fra p-pladsen ved Fensmark Skov og ned mod mosen er blevet fældet, så skovstien nu har tilstødende lysåbne arealer. Man kan håbe på, at de ikke blot tilplantes med en ny generation af graner. Skrevet d. 15/6-2022 | Emil Bjerregård | 9/6-2022 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
1 dugfrisk hippothoe på Skansebakken ved Hillerød her til eftermiddag. Og så lige en "melding" fra gammel dansk land, Blekinge (udlandssiden virker ikke, så nu ryger den op her): På en Spanien/Sverige-tur, var jeg undervejs lige forbi den sidste tilbageværende lokalitet for Parnassius mnemosyne argiope lige øst for Ronneby, for at se om der stadig skulle være liv i bestanden. Sidste år var bestanden over hele sæsonen på blot 9 voksne individer (af dem der blev fundet). Fandt heldigvis et par fine hunner, men smuttede meget hurtigt igen, for den mest usædvanlige observation var +50 MAND DER TRAMPEDE RUNDT. Jeg kan ikke mindes at have oplevet så mange sommerfugleinteresserede på én gang på en enkelt lokalitet, lige bortset fra Pinseskoven i 2012 i forbindelse med Apatura ilia. Den sidste argiope-lokalitet i Blekinge er lille og meget sårbar, så man kunne altså kun tage sig til hovedet. Når der endelig dukkede en hun op der skulle til at lægge æg, gik der ikke mange sekunder før sommerfuglefolket havde skræmt dyrene ud af området i deres iver for bedre billeder. Det er sgu da en mærkelig opførsel... Ej heller hjælper det naturligvis at dyreholderen satte 11 kødkvæg ud i området her i maj måned, samt ryddede flere æglægningspladser for arten! Skrevet d. 9/6-2022 | Uffe Terndrup | 5/6-2022 | EJ | Dagsommerfugle |
|
På en tur d. 5/6 i området omkring Klosterkanalen, Klostermølle, Klostekær og Lindholm Hoved (vestenden af Mossø) blev de set overraskende mange (15-20) helt friske G. rhamni = citronsommerfugle som er mindst en mdr. tidligere end normalt flere M. athalia = Brun pletvinge , den har en god bestand i nærheden på Addit Hede. Skrevet d. 7/6-2022 | Mathias Blicher Bjerregård | 31/5-2022 | LFM | Natsommerfugle |
|
Det er blevet den tid på året, hvor der skal meldes en sommerfugl. I år er det en smuk Timandra comae, som kom til lys 31/5-2022 kl. 03:35 ved Hyldtofte Østersøbad (Sydlolland, omtrent 2,5 km NW for Hyllekrog). Dyret blev ivrigt fotograferet, og det er jeg meget tilfreds med, for arten vækker altid glæde. Skrevet d. 31/5-2022 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |