Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Magnus Vest Hebsgaard 0/0-0000 NEZ Natsommerfugle
20 larver af Hyphoraia aulica fundet langs stierne på det centrale Melby Overdrev i går. Ikke det højeste antal jeg har fundet derude, men i betragtning af at jeg siden 2014 blot har fundet 1 død larve på 10 eftersøgninger er det nu helt godt. Kiggede også en del efter dumi i det fine vejr, men såfremt den overhovedet stadig er der, er det nok lidt tidligt på flyvetiden. Den får et skud i oktober, hvor jeg håber at få foretaget de første seriøse eftersøgninger fra min side siden 2012, hvor jeg d. 12/10 i 16 grader sol så mindst 1 han i vild flugt over lyngen.
Skrevet d. 1/10-2017

Christian Videnkjær 27/9-2017 NWZ Dagsommerfugle
Kære Svend



I Bugbase er der ikke angivet observationer fra Røsnæs. Det nærmeste er fra Lille Vrøj nord for Saltbæk Vig (2006), der ligger ca. 12 km øst for Ulstrup. Du kan få et geografisk overblik over de observationer, der ligger i Bugbase under menuen "Dagsommerfugle", hvor du vælger Guldhale. Her kan du se, at hele kystområdet fra Kalundborg til Korsør mangler observationer, så prøv at eftersøg Guldhale i dette område. Den er der ganske givet, men som en klog mand engang har sagt; sommerfuglene er jo kun der hvor observatørerne kommer ;-)
Skrevet d. 27/9-2017

Svend Rastrup Andersen 25/9-2017 NWZ Dagsommerfugle
Har observeret 3-4 Guldhale på Røsnæs v. Kongstrups klinter, i et gammelt krat med høje mirabeltræer og slåenbuske. Endnu et eksemplar fløj over grusvejen på vej til stedet og forsvandt i et mirabelkrat. Observationerne skete i dag mellem 12 og 13, da solen og varmen brød frem. En halv time senere var det overstået. Når man ser på DDA 2.0 og Fugle og Natur er der langt til andre observationer. Findes der andre observationer fra Røsnæs af Guldhale - eller er det første gang?
Skrevet d. 25/9-2017

Magnus Vest Hebsgaard 25/9-2017 NEZ Natsommerfugle
Tog et smut forbi Lyngby Åmose lige inden solnedgang efter Acronicta menyanthidis. Den første larve dukkede op allerede med det samme, og over den følgende time blev det i alt til 15. Larverne sad frit fremme på 40-80 cm høje birke i den helt østlige åbne sphagnummoseflade, hvor de med deres kulsorte grundfarve i kontrast til birkebladenes grønne farve, var lette at se. Primært store larver, men alt fra helt små til forpupningsklare.



Hen mod skumring tog jeg videre til skoven ved Rådvad, blot for at finde de ellers glemte "nyudskiftede" gadelamper langs skovstien med nu moderne ikke-kviksølvpærer. Ingen diluta på den ene times gennemgang stien alligevel fik.
Skrevet d. 25/9-2017

Erik Steen Larsen 20/9-2017 Meddelelse
HUSK: European Moth Nights løber af stablen i dagene 21.-25. september.

Har I mulighed, så tag ud en aften og luft rødvinssnorene eller den gamle generator.

Alle fund meldt i bugbase indgår automatisk i det danske bidrag.
Skrevet d. 20/9-2017

Jørgen Krogh 17/9-2017 NEZ Dagsommerfugle
I Gurre nær Helsingør så jeg atalanta, brassicae samt et par rhamni. Med de enorme mængder af atalanta i år er der da i det mindste håb om at kunne se dagsommerfugle langt hen på efteråret!
Skrevet d. 17/9-2017

Thomas Møller 17/9-2017 NWZ Dagsommerfugle
På sommerfuglebusken i Rørvig var der en io, en atalanta og en c-album.

Martin m.fl.: Skulle vi ikke snart forsøge at slå til lyd for at man ikke fører denne nærmest altomfattende krig mod insekterne? (Intet under at der er mindre end 80% tilbage i forhold til tidligere..) Landbruget, trafikken, kvælstofnedfald og urbanisering er, hvad det er. Men vi behøvede jo ikke at gå efter at ødelægge de sidste små biotoper for sommerfugle og andre insekter ved hjælp af meningsløse slåninger? Jeg mener, at vi burde få DN m.fl. til at gå ind i en kampagne for at lade være med at bekrige naturen i vore næromgivelser. Og på industriområder og alle mulige andre steder, hvor man meningsløst slår naturen til golde græsplæner.
Skrevet d. 17/9-2017

Martin Bjerg 16/9-2017 NEZ Dagsommerfugle
Var lige ude i klitterne langs Liseleje Plantage. Fandt en enkelt argentea-larve mere. Naturstyrelsen "udryddelseskampagne" mod rynket rose, har for andet år i træk resulteret i at store dele af klitterne fra Liseleje og østpå forbi Melby Overdrev er pløjet op. Det jo både godt og skidt. På lokaliteten for argentea ude ved Amager Huse har både den private og kommunale græsslåer været på spil, så bynkerabbatten nu er ret bynkeløs. Svært sted at være argentea.
Skrevet d. 17/9-2017

Magnus Vest Hebsgaard 10/9-2017 NEZ Natsommerfugle
Måtte lige prøve på Melby Overdrev igen, nu hvor Martin fandt argentea derude i går. Det blev til 3 larver, fundet sammen med Martin der var derude igen i dag.
Skrevet d. 10/9-2017

Martin Bjerg 9/9-2017 NEZ Dagsommerfugle
Var lige en tur ude på Melby Overdrev mellem regnbygerne. Gav to phlaeas, en lathonia, 1 cardui, et par rapae og lidt Cucullia-larver; tre argentea og en absinthii.
Skrevet d. 9/9-2017

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste