Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Magnus Vest Hebsgaard 22/8-2013 F Dagsommerfugle
Lige endnu en lidt negativ, men vigtig (synes jeg da) "dommedagsprofeti" fra min side. Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) var som bekendt en udbredt og lokalt almindelig sommerfugl på Fyn for få årtier siden. Det lader dog til at den kun er fundet på 3 fynske lokaliteter de seneste år. Neverkær, Søndersø Skov og Hesbjerg Skov. Fra Neverkær er den ikke set siden 2007 (eftersøgt uden held i 2011), hvilket også gør sig gældende for Søndersø Skov. I Hesbjerg Skov er den sidst set i 2012 (et eks.), men her er den forhåbentlig stadig. I min optik er arten derfor tæt på helt at forsvinde fra Fyn, sådan som den allerede har gjort fra Lolland-Falster-Møn. På Sjælland er situationen ikke meget bedre. Den er næsten helt forsvundet fra Gribskov (findes nu kun i den sydlige del, Stenholts Indelukke), og findes kun en håndfuld andre steder.

Har nogen kendskab til fund fra andre fynske lokaliteter, fra de seneste par år?


Skrevet d. 22/8-2013

Lars Andersen 25/6-2013 NEZ Dagsommerfugle
Både Allan Bornø & Martin Bjerg er ret hængt op for tiden, så jeg tillader at skrive dette om udsætning af Mørk Pletvinge i Børstingerød Mose.
I forgårs d. 24 juni fik Kasper Nyberg sig en overraskelse, han fotografere en Mørk Pletvinge, og op på fugleognatur med den: http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=233890

Det har skabt en del debat om udsætning. Vi var nogle stykker der blev bekymret for at der vil komme mange besøgende derude, og Emil & jeg aftale at mødes derude næste morgen, der stod biologen Kurt Borella og satte skilte op, senere efter Kurt var kørt, stod Emil og jeg og observere, men der kom ikke andre fotografer. De besøgende var de lokale som løb, cyklede eller gik tur med hunden. Der kom også en ung mand fra kommunen der skulle slå græs langs stien og på rastepladsen.

Det var blæsende med lidt småregn imellem. Omkring lidt før kl 11:00 måtte Emil køre, og så stod jeg der og så på ca. 10 Engperlemorsommerfugl flyve omkring på Kærtidsel, men så kl. 11:01 ca. 20 meter inde kom der en Mørk Pletvinge hun ud mod stien og satte sig 5 meter fra mig. Det var fristende at gå ind til den, men så vil jeg bryde adgangsforbud. Nu havde jeg monteret en Canon 300 mm 4L på kameraet, så jeg fik et nogenlunde skud af hende.

Efter en kvarters tid fløj hun stille tilbage til midten af mosen, der kunne jeg med objektivet følge hende på afstand, indtil hun forsvandt i vegetationen, jeg gætter på hun skulle hvile sig, vejret var blevet køligt med lidt småregn. Jeg så ikke flere pletvinger.

I kan sagtens besøge mosen, men husk at holde jer på stierne i respekt for udsætningen. De er yderst sårbare overfor vores nærhed. De skal havde ro til æglægning, så næste generation er sikret: http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_traad.php?menu=43&kgf=1701
Skrevet d. 26/6-2013

Steffen Johansen 30/6-2012 NEZ Dagsommerfugle
Nyvang Klevads Mose. Søgte efter engperlemorsommerfugl (ino), nu er det 3. år jeg ikke har set arten på lokaliteten, må anses for at være forsvundet.

Så 2 stor bredpande (sylvanus)- 2 admiral (atalanta)- 1 nældens takvinge (urticae)- 7 græsrandøje (jurtina).
Skrevet d. 30/6-2012

Lars Andersen 16/7-2011 LFM Dagsommerfugle
Hvalsø skovene:

Igår var jeg sammen med John Strange Petersen i Hvalsø skovene hvor vi ien lysning så 2 Skovperlemorsommerfugle hanner, på Kildeengen fløj Engperlemorsommerfugl i antal. Så fik jeg en sms fra Tubas på Falster om måske Spejlbredpande som Erni Boesen har fotograferet, vi ringede lidt sammen og så drønnede vi til Falster.



Mellemskoven;

Vi var 4 fotografer der så 3 forskellige Spejlbredpander. I kan se en tråd på Naturephotos.dk om Spejlbredpande. Erni havde dagen før set Svalehaler på stedet så det var derfor hun var taget afsdted igen.



Amager Fælled;

Da jeg sidst på eftermiddagen redigerede billederne af Spejlbredbande ringede mobilen, det var Mikkel postder fortalte at der var en Svalehale nord for vandrehjemmet. Så afsted igen.



Så en dag med Spejlbredpande og Svalehale som nye fotoarter for mig i Danmark, ikke dårligt.

Tisammen så
Skrevet d. 17/7-2011

Steffen Johansen 11/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Terkelskov (UB38)i den lille mose fløj 2 engperlemorsommerfugl (ino).Også her ser det sort ud for arten. Her er ikke meget mjødurt tilbage, så ingen planter med blomsterstand. Er det rådyrene som æder toppene eller dør planten grundet tilgroning:
Skrevet d. 11/7-2010

Steffen Johansen 10/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Nyvang. Endelig sker her noget usædvanligt. Langs skovvejen ned til Klevadsmose, flyver en mørk sommerfugl, først tror jeg det er iris. Endelig sætter dyret sig, til min store overraskelse er det en frisk klækket Hvid admiral (camilla) hun.Jeg har samlet i området i 40 år, men det er første gang, jeg ser arten her.Det lykkedes at få et foto med hjem.

Ved Klevadsmose ses en det hvide c (C-album)f.hutschinsoni suge fugt på hestemøg.

Det ser ud til engperlemorsommerfugl (ino) er væk fra mosen. Det skotske højlandskvæg har græsset foderplanten væk. Kun en mjødurt stod med blomstestand.

Her fyver mange græsrandøje (jurtina) og engrandøje (hyperantus). Ved p-pladsen afslørede et sammenrullet nældeblad en admiral larve.

Hørsholm - Rungstedhegn 1 admiral (atalanta).
Skrevet d. 10/7-2010

Kurt Christensen 9/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
En smuttur ved middagstid i Stenholt Indelukke i GribSkov gav bl.a. disse:

Ino, Engperlemorsommerfugl 22, Paphia, Kejserkåbe 1 og så var der blot 3 Dominula, Jomfrubjørn. Der plejer at være et væld af dem, men det kommer måske ?
Skrevet d. 10/7-2010

Steffen Johansen 2/8-2009 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse By. Haven minder om en sommerfugle park. På en sommerfuglebusk sidder 3 stor kålsommerfugl (brassicae)- 2 lille kålsommerfugl (rapae) - 3 grønåret kålsommerfugl (napi)- 25 dagpåfugleøje (io) - 21 tidselsommerfugl (cardui) - 1 storplettet perlemorsommerfugl (lathonia)- 3 nældens takvinge (urticae). 5 admiraler (atalanta) ses på sukkerlokningen og 1 det hvide c (c-albun f. hutchinsoni) sugende saft på et beskåret æbletræ.

Ganløse ore og Nyvang. Diverse kålsommerfugle - citronsommerfugl (rhamni)- tidselsommerfugl - dagpåfugleøje - nældens takvinge også fuldvoksne larver - nældesommerfugl (levana)- græsrandøje (jurtina) - engrandøje (hyperantus)- skovrandøje (aegeria) - almindelig Blåfugl (icarus).

Klevadsmose i Nyvang. Mjødurten, på engperlemorsommerfuglens (ino) lokalitet er græsset væk. Så ikke arten her i år.

Melby Overdrev. Ovenstående arter (- levana) samt Sandrandrandøje (semele) - vejrandøje (megera) - stor perelmorsommerfugl - lille ildfugl (phlaeas)

Langs kysten millioner af mariehøns, hvorfor optræder de årvis i så stort antal?

Liseleje. På Cafe Le Papillon 1 det hvide c (c-album) sætter sig til hvile på muren.

Hyllingebjerg.Solen var ved at forsvinde, ville se den gamle fransk bredpande (armoricanus) lokalitet, der nu er en parklignende hestefold. På den anden side af vejen en brakmark med engbrandbære, her ses 30+ lille ildfugl og 25+ almindelig blåfugl, et smukt syn.

Pyh-ha, det var noget af en sommerfugle dag i det Nordsjællandske med mange gode oplevelser.
Skrevet d. 2/8-2009

Mikkel Lausten 23/6-2009 NEZ Dagsommerfugle
Stenholts Indelukke, Hillerød 13.30-14.30

Stor Bredpande O. sylvanus 3, Engperlemorsommerfugl B. ino 5, Nældens Takvinge A. urticae 4.
Skrevet d. 24/6-2009

Jens Mikkel Lausten 4/7-2008 NEZ Dagsommerfugle
Stenholt Indelukke

Stor Bredpande (O. faunus) 15, Stor Kålsommerfugl (P. brassicae) 6, Grønåret Kålsommerfugl (P. napi) 25+, Blåhale (F. quercus) 1, Engperlemorsommerfugl (B. ino) 20, Nældens Takvinge (A. urticae) 20+, Engrandøje (A. hyperantus) +, Græsrandøje (M. jurtina) +.

Skrevet d. 4/7-2008

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste