Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Jan Petersen 7/5-2016 Meddelelse
Hej!



I april var jeg på en ferietur til solkysten og fik et par hunner af Harlekinsvalehalen Zerynthia rumina til at lægge æg på Aristolochia baetica. Jeg tog en bunke planter med hjem, men de er ikke begyndt at regenerere endnu, så jeg er ved at løbe tør for foderplante til ca 100 larver i L2/L3. Har snakket med botanisk have i KBH, men de har smidt deres ellers meget invasive Aristolochia clematitis planter ud da de renoverede deres bede og ydermere må de ikke give planter til almenheden....



Derfor tænkte jeg at der måske er nogen i det Københavnske der har nogle skud og/eller pottede planter der kan hjælpe mig med at få forpuppet disse larver??? Vi kan evt finde ud af nogle pupper i bytte for lån af foderplante?



Hvis du kan hjælpe, venligst kontakt mig på pbftc2003 at yahoo dot com eller en SMS til 0046 700375242, så kan jeg evt ringe op. På forhånd tak.



Mvh,



Jan Petersen

Malmö
Skrevet d. 7/5-2016

Thomas Møller 8/8-2014 NWZ Dagsommerfugle
Tak, Erik. Det må være den ja. Har aldrig set det før. Spændende obs med bl.a. en Svalehale på Læsø. Kan det være en 2. generation her i august? Men ellers er der langt mellem snapsene pt hva'? :D
Skrevet d. 8/8-2014

Marianne Seneca Thorsen 5/8-2014 Dagsommerfugle
SVALEHALE på Læsø:

Ved Birkemosen (en lobeliesø), På Remmerne, Læsø, så min store dreng og jeg en stor, flot Svalehale den 2. august, kl. ca. 11.45. Vi er helt sikre, for vi kender Svalehalen, og har bl.a. tidligere i år set den Sydeuropæiske Svalehale i Spanien.

Desværre havde vi ikke mulighed for at fotografere Svalehalen fra Birkemosen, Læsø.
Skrevet d. 5/8-2014

Søren Risager 23/7-2014 SZ Dagsommerfugle
Holmegårds Mose: Den 23.07.2014 gik jeg en lang og dejlig dagsommerfugletur på min højtelskede Holmegårds Mose, der vækker så utroligt meget nostalgi og så utroligt mange dejlige men også vemodige minder, når jeg tænker på alle de sjældne, halvsjældne, spændende, interessante og spektakulære dagsommerfuglearter,der engang fløj på Holmegårds Mose, men som ikke flyver der mere. Fabriciana Adippe, Clossiana Euphrosyne,Boloria Aquilonaris,Plebicula Amanda,Pyrgus Malvae og Lycaena Hippothoe,Callophrys Rubi og Papilio Machaon har vist også løjet der. Det er sørgeligt.

Jeg kender ihvertfald én, der engang i slutningen af 1950'erne eller også var det i starten af 1960'erne så to svalehaler et bestemt sted på Holmegårds Mose på en fugtig og blomsterrig moseeng. Det er helt utroligt så mange fantastiske, vidunderlige, dejlige, skønne og meget specielle følelser det at have en sommerfuglehobby, det at samle på sommerfugle kan generere og afstedkomme i et menneske plus alle de fantastiske naturoplevelser, man får, når man kommer ud i meget særprægede,meget specielle og meget varierede naturområder og landskabstyper.

Jeg ser sommerfuglesamlere som et utroligt positivt, et utroligt sympatisk, og et utroligt godt folkefærd,(selvom der tit bliver lavet grin med dem), som virkeligt påskønner og værdsætter miljøet, naturen og specielt den vilde natur i modsætning til så mange andre mennesker.

Her tænker jeg specielt på det danske,politiske parti Venstre, som jo er skideligeglade med miljøet, med naturen og med den vilde natur i Danmark, og som jo nærmest helst så, at al natur i Danmark blev opdyrket til landbrugsarealer.
Iøvrigt så jeg den dag den 23.07.2014 på Holmegårds Mose ca. 15 stk. Argynnis Paphia,2 stk. Limenitis camilla,5 stk. Gonepteryx Rhamni,7 stk. Araschnia Levana,8 stk. Lycaena virgaureae,3 stk. Polygonia C-album,1 stk. Polyommatus Icarus, men desværre ingen Apatura Iris eller Nymphalis Xanthomelas.
Det er dejligt, at Limenitis Camilla tilsyneladende er begyndt at yngle på Holmegårds Mose. Jeg tror ikke, at den har gjort det tidligere, men jeg er da ikke sikker.
Skrevet d. 25/7-2014

Thomas Møller 5/9-2013 NEZ Dagsommerfugle
Enig med Peder Skou - med den tilføjelse, at det ikke altid nødvendigvis er 'aktiv' ødelægggelse af levesteder, der udrydder sommerfuglepopulationer. Diffus og til dels langtransporteret kvælstof eutrofierer jordbunden overalt og dermed vegetatonen og medfører hurtigere tilgroning og dette gør sig i stigende grad gældende ikke mindst i skovene, hvor bar skovbund og nøjsomme urtesamfund erstattes af tæt og høj, næringskrævende vegetation, som bl.a. euphrosyne ikke kan overleve med. Som følge af dette har det netop været i private skove med stor dynamik, at denne art har overlevet længst. Og det er derfor en sandhed med modifikationer, når der i det seneste nummer af Natur&Miljø står, at denne art trues specielt af intensiv skovdrift. Men det er i øvrigt særdeles glædeligt, at sommerfuglene er begyndt at nyde så stor opmærksomhed, at Natur&Miljø ligefrem laver et temanummer om disse! :)

Ps.: Er netop hjemvendt fra en 10-dages ferie i New York. For vildt! Temp. vel mellem 22 og 33 grader døgnet rundt.. Der var overraskende grønt og træerne i parker og langs veje - mange mindre veje ligger nærmest hen i mørke af bare frodigt voksende træer - huser cikader, så man føler sig hensat til noget helt andet end lige NY. Og så var der også store og flotte sommerfugle - mange svalehaler - af forskellig slags at nyde i de mere naturprægede områder af bl.a. Central Park (ca. 800 m x 3600 m). Faktisk skulle man kunne møde mere end 80 forskellige dagsommerfugle i New York City! Dog med Long Island inkluderet. Og de er faneme flotte! :)
Skrevet d. 5/9-2013

Peter Augustinus 21/8-2013 NEJ Dagsommerfugle
Til orientering kan jeg oplyse, at jeg i august har set Sørgekåben adskillige gange dagligt på Læsø. Den ses over hele øen – dog med en overvægt af observationer i Holtemmen, Højsande, Horneks og Nordmarken. Altså på den nordlige del af øen.

Som et kuriosum kan jeg meddele, at registreringen af Svalehalen på Læsø denne sommer har været betydeligt influeret af Sørgekåbens tilstedeværelse, idet publikum har svært ved at adskille de 2 arter. Jeg har således modtaget et betydeligt antal henvendelser via sms og e-mail (med vedhæftede fotos) hvor det glædeligt oplyser, at Svalehalen er blevet observeret. Alle fotos har imidlertid været af Sørgekåben. Mere om registreringen af Svalehalen på Læsø efter den 31. august, hvor observationsperioden udløber.
Skrevet d. 21/8-2013

Svend Kaaber 5/8-2013 WJ Dagsommerfugle
WJ:Filsø. Det nye danske naturreservat er nu åbnet.

Helt upåagtet overtog Aage V.jensens naturfonde i 2011 hele det gamle Filsø-områdes udpinte landbrugsjorde for at retablere Danmarks tidligere sjettestørste sø. Arbejdet med at lukke de gamle drængrøfter sluttede i 2011 og i år er den gamle sø etableret og åben for besøgende. Min næstældste søn og hans familie var her i Århus v. igår og fortalte begejstret om deres oplevelser på en sådan guidet tur, hvorde havde oplevet ynglende havørne, store flokke af skestorke og jagende fiskeørne, som også yngler i området nu. De husker selv fra deres barndom i 1970érne, hvordan jeg tog dem med på ture sammen med københavnske samlervenner som afd. Jan Calov og fandt svalehalelarver til ham og M.alcon på heden syd for Hennemølle å, som nu indgår i den nye naturpark. Nu får vi se om det bliver i Nordsjælland eller i Vestjylland, at svalehalen kommer til at genindvandre. Med mit kendskab til den nuværende generation af toneangivende samlere bliver det nok først i Vestjylland. Samlerne vil helst kun diskutere, lege smagsdommere og lave forbud. Så det ergodt at der er handlekraftige private fonde der tænker langsigtet. Til mine helt tavse jyske kolleger kun en opfordring om at se efter Colias hyale i år. Den er på vej om en uges tid herovre. Fortsat god sommer.
Skrevet d. 5/8-2013

Allan Bornø Clausen 31/7-2013 NEZ Dagsommerfugle
Lyder dejligt med Svalehale tilbage i Nordsjælland -- måske.

Kærsvovlrod kan stadig findes i moser rund omkring i Nordsjælland og artens faren omkring vidner også om dens evner til at søge og måske finde. Vi får se, og frem for alt bidrage med at få rydet pilekrattene der breder sig og kvæler planterne. Kan kun tilslutte mig Martins forslag om Ellemosen.

Nogle arters evne til at "komme igen", hvis maden er der, så jeg selv et par gode eksempler på i dag og i går hvor den, her kun sporadisk ynglende rødplettet blåfugl agestis, pludselig var på færde igen. Og idag fløj en nydelig stor hun af Storplettet perlemorsommerfugl, lathonia rundt og lagde æg på agerstedmoderen som jeg undlader at renluge i mine grøntsagsmarker af samme grund.

Iøvrigt kan jeg også her glæde mig over et herligt mylder af alle de normalt almindelige arter, plus lidt kejserkåbe paphia,og en del seksplettet køllesværmer filipendula og grøn køllesværmer statices og mange gammaugler.

Men stabil varm vejr er bare godt for arterne. Glæder mig til "gule og orange ræsere" i lucernen



Sommerhilsner fra økobonden

Allan

Slangerup Ås, NEZ


Skrevet d. 31/7-2013

Martin Bjerg 30/7-2013 NEZ Dagsommerfugle
Endnu en machaon. Hm.

Jeg er kommet en håndfuld gange i Ellemosen, de sidste 14 dage. Det er rigtigt, der er flere åbne områder især omkring nogle af de gamle tørvegrave (der er gravet kærtørv sidst i årene under 2. verdenskrig), som jægere har holdt åbne, for at kunne se rådyrene og de udsatte skydeænder, hvor man nærmest forventer at se en flyve rundt. Områderne kan selvfølgelig nok fungere som æglægnings-mulighed for en strejfende machaon fra Sverige, da der, som Magnus skriver, er masser af værtsplanten kær-svovlrod. Men om området i sin nuværende tilstand er passende som permanent biotop for arten, er nok tvivlsomt. Dels er de åbne områder i selve Ellemosen (kender ikke tilstanden omkring naboen Holløse Bredning) få og "isolerede" fra hinanden. Desuden har jeg et eller andet sted læst, at arten skal bruge et område så stort som 250-300 hektar med passende sammenhængende biotop, for at opretholde en "fast" ynglepopulation.

Men der er basis for at skabe noget i den størrelse, hvis man kan lokke Gribskov kommune og ejerne af det kludetæppe af matrikler, som Ellemosen består af med på idéen. Det er da et slogan, der lyder af noget for en miljø- og naturbevidst kommune "Svalehalen tilbage til Ellemosen".

Det ville være et fint "tillægsprojekt", nu hvor Holløse Bredning er gjort fin til fuglene, bæveren er sat ud i den gennemløbende å, nabolokaliteten Tibirke Bakker plejes, osv. Det er jo ikke våde enge, som Nordsjælland bugner af, og området er så tilpas naturligt, da det ikke har været grunddrænet og opdyrket, at meget af floraen stadig eksisterer, så området relativt hurtigt kunne genetableres til noget af høj kvalitet.

I sig selv er det ikke et svært projekt; det kræver bare politisk opbakning, lokalbefolkningens opbakning, en masse rydning og efterfølge pleje med høslet, kommunekøer..... og en masse penge ..... og så selvfølgelig at machaon synes det er godt nok ....
Skrevet d. 30/7-2013

Magnus Vest Hebsgaard 29/7-2013 NEZ Dagsommerfugle
Tak for de positive kommentarer. I mine øjne drejer det sig utvivlsomt om et 2. gen. eksemplar, da den trods bagvingeskaden var ret frisk.

Jeg kørte lige (på adrenalinen) til Holløse Bredning i eftermiddags. Her mødte jeg en anden naturinteresseret, som ikke slap udenom min pralehistorie. "Jamen sådan en har jeg da lige fotograferet" sagde han, og fremviste - på sin smartphone - to billeder af en sommerfugl som utvivlsomt var en Svalehale, nektarsugende på en tidsel!! Dobbelt-godt. Vi er åbenbart landet i et rimeligt træk i Nordsjælland og på Læsø. Har andre set den andre steder?

Man kunne næsten forestille sig at den igen kunne genetablere sig i Ellemosen. Kær-Svovlrod mangler der hvert fald ikke i de store lysninger omkring de gamle brunkuls(?)grave. Hvis man ryddede nogle flere områder, burde den (potentielt) kunne yngle dér.
Skrevet d. 29/7-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste