| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Peter Augustinus | 21/8-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Til orientering kan jeg oplyse, at jeg i august har set Sørgekåben adskillige gange dagligt på Læsø. Den ses over hele øen – dog med en overvægt af observationer i Holtemmen, Højsande, Horneks og Nordmarken. Altså på den nordlige del af øen. Som et kuriosum kan jeg meddele, at registreringen af Svalehalen på Læsø denne sommer har været betydeligt influeret af Sørgekåbens tilstedeværelse, idet publikum har svært ved at adskille de 2 arter. Jeg har således modtaget et betydeligt antal henvendelser via sms og e-mail (med vedhæftede fotos) hvor det glædeligt oplyser, at Svalehalen er blevet observeret. Alle fotos har imidlertid været af Sørgekåben. Mere om registreringen af Svalehalen på Læsø efter den 31. august, hvor observationsperioden udløber. Skrevet d. 21/8-2013 | Svend Kaaber | 5/8-2013 | WJ | Dagsommerfugle |
|
WJ:Filsø. Det nye danske naturreservat er nu åbnet. Helt upåagtet overtog Aage V.jensens naturfonde i 2011 hele det gamle Filsø-områdes udpinte landbrugsjorde for at retablere Danmarks tidligere sjettestørste sø. Arbejdet med at lukke de gamle drængrøfter sluttede i 2011 og i år er den gamle sø etableret og åben for besøgende. Min næstældste søn og hans familie var her i Århus v. igår og fortalte begejstret om deres oplevelser på en sådan guidet tur, hvorde havde oplevet ynglende havørne, store flokke af skestorke og jagende fiskeørne, som også yngler i området nu. De husker selv fra deres barndom i 1970érne, hvordan jeg tog dem med på ture sammen med københavnske samlervenner som afd. Jan Calov og fandt svalehalelarver til ham og M.alcon på heden syd for Hennemølle å, som nu indgår i den nye naturpark. Nu får vi se om det bliver i Nordsjælland eller i Vestjylland, at svalehalen kommer til at genindvandre. Med mit kendskab til den nuværende generation af toneangivende samlere bliver det nok først i Vestjylland. Samlerne vil helst kun diskutere, lege smagsdommere og lave forbud. Så det ergodt at der er handlekraftige private fonde der tænker langsigtet. Til mine helt tavse jyske kolleger kun en opfordring om at se efter Colias hyale i år. Den er på vej om en uges tid herovre. Fortsat god sommer. Skrevet d. 5/8-2013 | Allan Bornø Clausen | 31/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Lyder dejligt med Svalehale tilbage i Nordsjælland -- måske. Kærsvovlrod kan stadig findes i moser rund omkring i Nordsjælland og artens faren omkring vidner også om dens evner til at søge og måske finde. Vi får se, og frem for alt bidrage med at få rydet pilekrattene der breder sig og kvæler planterne. Kan kun tilslutte mig Martins forslag om Ellemosen. Nogle arters evne til at "komme igen", hvis maden er der, så jeg selv et par gode eksempler på i dag og i går hvor den, her kun sporadisk ynglende rødplettet blåfugl agestis, pludselig var på færde igen. Og idag fløj en nydelig stor hun af Storplettet perlemorsommerfugl, lathonia rundt og lagde æg på agerstedmoderen som jeg undlader at renluge i mine grøntsagsmarker af samme grund. Iøvrigt kan jeg også her glæde mig over et herligt mylder af alle de normalt almindelige arter, plus lidt kejserkåbe paphia,og en del seksplettet køllesværmer filipendula og grøn køllesværmer statices og mange gammaugler. Men stabil varm vejr er bare godt for arterne. Glæder mig til "gule og orange ræsere" i lucernen Sommerhilsner fra økobonden Allan Slangerup Ås, NEZ Skrevet d. 31/7-2013 | Martin Bjerg | 30/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Endnu en machaon. Hm. Jeg er kommet en håndfuld gange i Ellemosen, de sidste 14 dage. Det er rigtigt, der er flere åbne områder især omkring nogle af de gamle tørvegrave (der er gravet kærtørv sidst i årene under 2. verdenskrig), som jægere har holdt åbne, for at kunne se rådyrene og de udsatte skydeænder, hvor man nærmest forventer at se en flyve rundt. Områderne kan selvfølgelig nok fungere som æglægnings-mulighed for en strejfende machaon fra Sverige, da der, som Magnus skriver, er masser af værtsplanten kær-svovlrod. Men om området i sin nuværende tilstand er passende som permanent biotop for arten, er nok tvivlsomt. Dels er de åbne områder i selve Ellemosen (kender ikke tilstanden omkring naboen Holløse Bredning) få og "isolerede" fra hinanden. Desuden har jeg et eller andet sted læst, at arten skal bruge et område så stort som 250-300 hektar med passende sammenhængende biotop, for at opretholde en "fast" ynglepopulation. Men der er basis for at skabe noget i den størrelse, hvis man kan lokke Gribskov kommune og ejerne af det kludetæppe af matrikler, som Ellemosen består af med på idéen. Det er da et slogan, der lyder af noget for en miljø- og naturbevidst kommune "Svalehalen tilbage til Ellemosen". Det ville være et fint "tillægsprojekt", nu hvor Holløse Bredning er gjort fin til fuglene, bæveren er sat ud i den gennemløbende å, nabolokaliteten Tibirke Bakker plejes, osv. Det er jo ikke våde enge, som Nordsjælland bugner af, og området er så tilpas naturligt, da det ikke har været grunddrænet og opdyrket, at meget af floraen stadig eksisterer, så området relativt hurtigt kunne genetableres til noget af høj kvalitet. I sig selv er det ikke et svært projekt; det kræver bare politisk opbakning, lokalbefolkningens opbakning, en masse rydning og efterfølge pleje med høslet, kommunekøer..... og en masse penge ..... og så selvfølgelig at machaon synes det er godt nok .... Skrevet d. 30/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Tak for de positive kommentarer. I mine øjne drejer det sig utvivlsomt om et 2. gen. eksemplar, da den trods bagvingeskaden var ret frisk. Jeg kørte lige (på adrenalinen) til Holløse Bredning i eftermiddags. Her mødte jeg en anden naturinteresseret, som ikke slap udenom min pralehistorie. "Jamen sådan en har jeg da lige fotograferet" sagde han, og fremviste - på sin smartphone - to billeder af en sommerfugl som utvivlsomt var en Svalehale, nektarsugende på en tidsel!! Dobbelt-godt. Vi er åbenbart landet i et rimeligt træk i Nordsjælland og på Læsø. Har andre set den andre steder? Man kunne næsten forestille sig at den igen kunne genetablere sig i Ellemosen. Kær-Svovlrod mangler der hvert fald ikke i de store lysninger omkring de gamle brunkuls(?)grave. Hvis man ryddede nogle flere områder, burde den (potentielt) kunne yngle dér. Skrevet d. 29/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så, et ægte fabeldyr. Stod i formiddags ved sommerfuglebusken i haven mellem Vinderød og Asserbo, og optalte Tidselsommerfugle. Haven er meget stor (af en almindelig parcelhushave at være), og er nærmest dækket af forskellige blomster og urter. En stor skråning dækket af timian, merian, lavendler, og med en sommerfuglebusk tiltrækker ret mange insekter. I år er den indfødte cardui-generation ret store, og meget lyse. Så da en meget stor og lys sommerfugl mellem 11:05 og 11:15 kom flyvende over naboens hæk og fløj over hovedet på mig, over til sommerfuglebusken, troede jeg naturligvis i min uvidenhed at det enten var en cardui eller en brassicae. Så da kræet satte sig på en af sommerfuglebuskens lilla blomster fik jeg sgu' nærmest hjertestop. Jeg tænkte: Det er edder***** løgn! EN SVALEHAle!! Den sad ganske roligt og sugede nektar. Helt klart svensk indtræk, da den manglede et stykke af venstre bagvinge. Det havde jeg godt nok ikke set komme. Nu har jeg set den på Melby Overdrev, og for to måneder siden i Ellemosen. Hvis den tager på blomsterrov i min have, må der godt nok stadig være en vis tiltrækning for arten, her i Tisvilde-området. Vildt. Klart min bedste matrikelart til dato. Og så endda kun den 3. i år. Skrevet d. 29/7-2013 | Peter Augustinus | 21/7-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Svalehale på Læsø. Jeg har i går modtaget en SMS indeholdende meddelelse om observation af en Svalehale på Læsø søndag den 21. juli kl. 17.20 på stranden mellem Vesterøhavn og Holtemmen. Efterfølgende har jeg været i kontakt med observatøren, som er en tysk turist, der opholder sig på Læsø for at fotografere fugle. Han har meddelt, at han er fortrolig med iagttagelser i naturen, og at han betragter sin observation af Svalehalen som 100 % sikker. Skrevet d. 26/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 10/6-2013 | NEZ | Meddelelse |
|
Svalehalen virkede meget stor, så det har måske været en hun. Men da jeg så den fra omkring 4 meters afstand, er jeg ikke helt 100% sikker på kønnet. Der er ellers fint med Kær-Svovlrod flere steder i Ellemosen, og omkring Holløse Bredning. Mvh., Magnus Skrevet d. 10/6-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 7/6-2013 | NEZ | Meddelelse |
|
Hej Martin, Undertegnede har for nogle dage siden set en Svalehale/Svalehalen mellem Tibirke Bakker og Ellemosen, ved vejkrydset Klammerhøj/Bækkebrovej. Den fløj på en ellers ikke særligt interessant lille halvsumpet eng, ved noget pile- og ellekrat. Hvis du ønsker det, kan jeg sende dig det præcise koordinat, men det er jo langtfra sikkert, at den stadig opholder sig i lige dét område. Mvh., Magnus Skrevet d. 7/6-2013 | Martin Bjerg | 5/6-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Var lige en tur rundt på Melby Overdrev; cinxia er i fuld gang (+40 eks), minimus ligeså (omkring 100 eks). Desuden 7-8 tages i sænkningen i brandbæltet og en enkelt ved indgangen ved Melby-lejren. Desværre trænger brandbæltet (set med en forst-/ brandmands øjne) nok snart til en pløjning for at vedblive at være et brandbælte. Desværre har tages værtsplante kællingetand sin absolut største bestand i brandbæltet. Så der skal ikke mange uigennemtænkte tilfældigheder til før dens kerne-områder på Melby Overdrev ødelægges. Nu vi snakker om Melby og ødelæggelser, synes jeg ikke det virker som om den "pleje"-ansvarlige, der har stået for den totale makuleringen af den smukke store gamle porse-bevoksningen midt på overdrevet, den dag, den blev foretaget, har trukket de mest intelligente maskiner af stalden. Det ligner mere hærværk end pleje. Var også lige forbi Ellemosen for at se den der svalehale; den var der ikke :-) Skrevet d. 5/6-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |