Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Jørgen Verner Hansen 24/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
På grund af dårligt vejr har jeg den seneste uges tid koncentreret mig om at tælle porcelænsmøl (N. nitidulata) og andet småkravl på lamperne i alleen op til Gl. Køge Gård. Men nu kom sommeren endelig - med et ordentligt slag i stortrommen. Nej, ikke ilia, men en fin og frisk svalehale (P. machaon) i dag på Køge Nordstrand. Den sejlede elegant mellem gederams og hybenrose og lod sig beskue et kvarters tid, inden den forsvandt ind i noget utilgængeligt krat. Det var min anden danske svalehale. Den første så jeg en kilometer længere oppe ad stranden, på Ølby Lyng, 13.8.1995.

For resten, hvad er der blevet af H. morpheus? Jeg har hverken hørt positivt eller negativt. Hvor ihærdigt er den blevet eftersøgt?
Skrevet d. 24/7-2012

Lars Andersen 20/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
d. 20 juli 2012; Pinseskoven på Snogevej om formiddagen kl. 9:45 til 9:48 fotograferede flere fotografer en Ilia oppe i en Pil. Senere sidst på formiddagen kl. 11:30 fotograferede John Vergo en Ilia højt oppe i en Birk.

På fugleognatur var der Jørgen Bjerring som fotograferede Ilia på lokning i rabatten. Så det blev til 3 observationer af Ilia, Apatura ilia i går ude i Pinseskoven.



Der var mange andre der senere kom forbi for at se Ilia dog uden at se den. Så nu forstår jeg bedre dem som twicther fugle, de mødes jo ude på stederne og hygger sig. Og det er nok rekord i der har været så mange forbi for at se en sommerfugl, de kommer langvejs fra som Fyn og Jylland nu.



Sidste år var der Svalehale på Amager Fælled i 5 dage, der var mange forbi og fotograferer, og den Svalehale blev den mest fotograferede dagsommerfugl i de dage.



Jeg vil anbefale alle at tage de lange teler med, hvis i vil havde fotos. For når vi er så mange på stien, bliver Ilia oppe i træerne, og kun når der har været ro i en stykke tid, kommer de ned. Og det gør de ikke så længe vi er der, jeg vil anbefale at man spreder sig mere på lokaliteten, og står i skyggen.



Dengang jeg meldte den ud, tænkte jeg på de mængder af naturinteresseret der evt. vil dukke op? Der er kommet mange forbi, og heldigvis er området stort, og arten kan tåle det.



Hvis det havde været en sjælden nytilkommet blåfugl eller perlemorsommerfugl, havde det set anderledes ud, så vil vegationen blive totalt trampet ned, og lokaliteten totalt ødelagt. Det er faktisk sket i år over i Sverige på en lokalitet for en sjælden pletvinge, for der er også rigtig mange der fotograferer sommerfugle.



Så sårbare nytilkommende flotte sommerfugle skal man ikke melde ud nu uden at tænke på det pres der evt. vil komme fra naturinteresseret. For så skal der afspærring til og naturvagter i området. Det er en anden tid nu end bare for nogle år siden, før digitale kameraer og internettet.



Jeg selv er hver dag derude i Pinseskoven og holder øje med folk, samt leder andre steder som i Fasanskoven. Om nogle dage er det nok overstået med interessen, men jeg har regnet ud der kommer et rykind af folk her i weedkenden.


Skrevet d. 21/7-2012

Peter Augustinus 9/7-2012 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale – Læsø.

Projektet vedrørende registreringen af forekomsten af Svalehale på Læsø er i juni måned forløbet pauvert, idet jeg ikke har modtaget meddelelse om forekomsten af ét eneste individ. Registreringsperioden er som tidligere meddelt fra 1. juni til 31. august. Til sammenligning kan jeg oplyse, at jeg i juni 2011 modtog meddelelser om 5 observationer. Årsagen til det pauvre resultat hænger givetvis sammen med det usædvanlig dårlige vejr med kraftig blæst, kulde og regn i lange baner. Disse klimatiske forhold har samtidig bevirket, at jeg ikke i juni har set ét eneste individ af bl.a. Admiral og Sørgekåbe, som ellers plejer at flyve fint på Læsø i juni. Om der er håb forude ved kun gud.

Mange hilsner Peter Augustinus


Skrevet d. 9/7-2012

Mikkel Lausten 28/5-2012 LFM Dagsommerfugle
Svalehale 1 stk. set forbitrækkende mod NW på Aborrebjerg ved Møns Klint 28-05-2012 kl. 13:05. 5 min. senere fulgte en helt frisk Admiral i samme retning




Skrevet d. 30/5-2012

Peder Skou 2/5-2012 Dagsommerfugle
Jeg synes at det er et fint initiativ som Peter Augustinus tager m.h.t. svalehalen på Læsø. Det giver fin fokus på både de kære dyr og på vores interesse og jeg vil opfordre til, at andre udtænker lignende projekter om andre arter og på andre steder og på en sådan måde, at man på en eller anden måde også kan involvere ikke-sommerfuglenørder. Så fem stjerne til Peters projekt: *****
Skrevet d. 2/5-2012

Peter Augustinus 1/5-2012 NEJ Dagsommerfugle
SVALEHALE – LÆSØ.



Denne meddelelse er for at oplyse om, at jeg igen i år har tilrettelagt en registrering af forekomsten af Svalehale på Læsø. Registreringen foretages i perioden fra den 1. juni til den 31. august begge dage inkl. og indeholder flere delelementer.



Læsø Kommune udsender hvert år 110.000 turistmagasiner på dansk, engelsk og tysk, som indeholder oplysninger om øens mange muligheder for oplevelser. I dette års turistmagasin har jeg fået placeret en opfordring (med foto af Svalehalen) til de mange turister om at sende en SMS til min mobiltelefon med oplysninger om tid og sted for eventuelle observationer af Svalehalen.



I lighed med sidste år vil der i øens butikker - og i øvrigt også på en række offentlige opslagstavler - blive opsat en ”efterlysning” efter Svalehalen med foto af sommerfuglen. Plakaten indeholder også oplysninger om mit mobilnummer og opfordrer ligeledes til at sende en SMS til mig med angivelse af tid og sted for en eventuel observation.



Som det fremgår af ovennævnte, så vil meddelelser vedrørende denne sommers observationer af Svalehale på Læsø blive samlet på min mobiltelefon. I den forbindelse vil jeg opfordre læserne af denne hjemmeside til at sende deres mobilnummer til min mobiltelefon – men kun, hvis de pågældende læsere forventer at opholde sig på Læsø i registreringsperioden. Jeg vil herefter opføre de tilmeldte i en gruppe på min mobiltelefon, således at meddelelser om observationerne af Svalehalen kan blive videresendt til gruppen, og således at disse personer altså kan deltage i jagten på Svalehalen. Mit mobilnummer er 30 12 80 26. På forhånd tak.



For den gode ordens skyld kan jeg sluttelig oplyse, at jeg – ud fra antallet af sidste års observationer - forventer ca. 15 observationer af Svalehale denne sommer på Læsø, og at alle observationer naturligvis også vil blive meddelt på denne hjemmeside.



Med venlig hilsen



Peter Augustinus


Skrevet d. 1/5-2012

Peter Augustinus 20/8-2011 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale. Jeg har modtaget meddelelse om, at der ”for nylig” er set en Svalehale på Linjevejen på Læsø. Observationen er foretaget af en person, som er en god iagttager af naturfænomener. Svalehalen beskrives som stor med sorte tegninger – men mere gul i farven en det ses på fotografiske gengivelser
Skrevet d. 20/8-2011

Peter Augustinus 3/8-2011 NEJ Dagsommerfugle
Til orientering kan jeg oplyse, at den Svalehale der blev fotograferet i Østerby Havn på Læsø den 3. august havde sat sig på jorden i et urtebed med en beplantning bestående af basilikum, rosmarin, bredbladet persille, rødbeder, timian, dild og morgenfruer. Den forrige Svalehale der blev fotograferet på Læsø havde sat sig i vejbreden på en skærmplante og Svalehalen før den blev observeret få meter fra Læsøs største forekomst af Kvan.




Skrevet d. 13/8-2011

Peter Augustinus 3/8-2011 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale. Jeg har modtaget meddelelse om, at der den 3. august er observeret en Svalehale i en have på Vibevej i Østerby Havn på Læsø. Observationen er dokumenteret med foto. Dette er den 9. observation (med 10 individer) af Svalehale på Læsø siden den 1. juni då. 5 af observationerne hidrører fra Østerby eller Østerby Havn.
Skrevet d. 11/8-2011

Michael Kavin 9/8-2011 NEJ Dagsommerfugle
Her en lille situationsrapport fra Læsø, hvor jeg nu har opholdt mig i ca. 3 uger. I starten af august kom de første sørgekåber til mine snore her ved sommerhuset i Nordmarken, og i dag var der 6 stk. omkring huset - er spændt på at se hvor mange der er i morgen! På skovrandøje fronten har jeg kigget særligt efter den og fundet den i pænt antal stort set alle steder af skovlignende karakter. Den er helt almindelig på øen. Derudover ikke meget at skrive hjem om. Et par promissa set i Skoven og en atriplicis på lyset ved sommerhuset. Ingen svalehaler!
Skrevet d. 9/8-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste