| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Peter Augustinus | 31/7-2011 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Kære Michael Kavin og Klaus Hermansen. Tak for de kloge ord vedrørende forekomsten af Skovrandøje på Læsø. Jeres betragtninger understøttes yderligere af, at jeg i går cyklede en tur på en times tid på Læsø. Under denne tur observerede jeg med flere kilometers mellemrum Skovrandøje 4 gange (Lille Strandgårdsvej, Linjevejen ect.). Sammenholdt med jeres og mine tidligere observationer konkluderer jeg derfor, at Skovrandøje nu er veletableret på Læsø – heldigvis. Læsøposten har i øvrigt kontaktet mig for få et interview vedrørende mit projekt om registrering af forekomsten af Svalehale på Læsø i sommeren 2011. Jeg har sagt ja tak, og jeg forventer derfor, at det bringes i førstkommende nummer. Måske vil jeg efter dette interview modtage yderligere henvendelser vedrørende observationer af Svalehale. Foreløbig har jeg modtaget henvendelse om 9 Svalehaler fordelt på 8 observationer i juni og juli (Østerby, Holtemmen, Byrum, Himmerigvej, samt Saltsydehytten). Der er altså ikke så mange Svalehaler på Læsø, at himlen formørkes når de flyver – men de er her, og de er her i øjeblikket. Skrevet d. 31/7-2011 | Peter Augustinus | 27/7-2011 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Svalehale. Jeg har modtaget en SMS, hvori det meddeles, at der i dag er set en Svalehale på Himmerigvejen tæt ved hundepensionen. Himmerigvejen er beliggende nord for Bangsbo på Læsø og ca. 5 km. fra Holtemmen, hvor der den 23. juli også blev opserveret en Svalehale. Jeg har i øvrigt talt med observatøren fra Holtemmen, som kunne oplyse, at ”hans” Svalehale blev set ganske tæt på en stor forekomst af kvan. Skrevet d. 27/7-2011 | Martin Bjerg & Allan Bornø | 26/7-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Skulle lige prøve at nå at se morpheus i Mellemskoven. Det lykkedes. 1 fin hun. Smukt lille dyr. Derefter skulle vi lige en tur til Diget for at se, hvad der nu kom forbi. Efter 100 meter fandt Allan en Svalehale, som dog ganske hurtigt stak af. Det var så 2 nye arter for os begge indenfor en time. Fin dag. Resten blev så også lidt mindre vildt, men fik set mange tityrus ved Bøtø og tilmed en kæmpe flot og frisk antiopa. I alt 28 dagsommmerfugle-arter. Rigtig dejlig dag. Skrevet d. 26/7-2011 | Thomas Møller | 25/7-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej! Spændende iagttagelser! Jeg har bare et nødråb: Hvad er det for en pest, der har ramt de larver, jeg prøver at opfostre?!? Jeg havde et kuld svalehalelarver (dels fundet som æg i spanien - dels købt) som jeg bl.a. fodrede med pastinak fra vejkanterne i villakvarteret her i Greve. Det gik fint længe, men en dag begyndte en af larverne at blive misfarvet og slap og efter en dags tid 'eksploderede ' den nærmest i væske og faldt ned i bunden af buret (en sammenklappelig nylonvaskekurv fra Ikea). Det samme gentog sig efterhånden med samtlige 14 larver uden jeg kunne stille noget op. En enkelt klarede sig, da den øjensynligt nåede at forpuppe sig inden den blev smittet af dette ubehagelige 'noget'.. (Jeg registrerede, at der var sneglespor og små snegle på noget af pastinakken på et tidspunkt..) Nå, men det var ærgerligt. Rigtigt ærgerligt og utilgiveligt dumt af mig blev det imidlertid, da jeg genbrugte buret uden desinficering nogle uger senere, da mine charaxes jasius-larver (købt i England) var blevet så store, at jeg regnede med at de ville begynde at futte omkring. (Stod ellers bare fremme i stuen på den til formålet indkøbte jordbærtræs-busk.) Jeg satte blot krukken med planten ned i buret (planten ragede noget ovenud..)og håbede, at det ville forhindre den værste udvandring. Men allerede dagen efter, tror jeg det var, begyndte den samme ubehagelige historie igen: Larverne begynder at blive mørkt misfarvede - først i nakkeregionen, så væsker de voldsomt, falder ned og er i varierende grad halvdøde.. Meget ubehageligt at se på - og drøn-ærgerligt! Er der nogen, der ved, hvad det kan være for en modbydelig sygdom, jeg har fået slæbt ind? Og hvad kan man stille op? Undskyld dette 'misbrug' af siden, men jeg føler mig lidt fortvivlet - og meget meget dum.. Hilsen Thomas Skrevet d. 25/7-2011 | Peter Augustinus | 23/7-2011 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Svalehale. Jeg har modtaget en SMS meddelelse om, at der i dag kl. 12.00 er set en Svalehale i Holtemmen (Læsø) kviefold - nordøstlige hjørne. Jeg har besøgt lokaliteten men uden held. I de kommende dage besøger jeg igen lokaliteten et antal gange. I juni måned blev der reporteret 7 Svalehaler på 6 observationer. Sidste Svalehale blev set på Læsø den 30. juni. Skrevet d. 23/7-2011 | Erling Krabbe | 20/7-2011 | LFM | Meddelelse |
|
Stort tillykke Klaus med dit flotte fund af Caryreus marshall! Det er da imponerende. Er iøvrigt helt enig i din analyse af, at det er oplagt at det er en tilflyver sydfra på træk, som bliver opfanget af diget. At der så senere kan etableres ynglebestande i lokalområdet af disse tilflyvere hvis forholdene lige passer (eks. dia og tityrus, og nu måske morpheus i baglandet) er en anden sag. Men langt hovedparten af de sjældne dyr der ses på diget (høsommerfugle, svalehaler m.v.)er kortvarige trækgæster inden de drøner videre, efter min bedste overbevisning. Man behøver blot at se på de enorme mængder gammaugler etc. der kan optræde på diget for at få en fornemmelse af stedets store betydning som "opsamler". Skrevet d. 20/7-2011 | Peder Skou | 20/7-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Cacyreus marshalli er en art der naturligt forekommer i Sydafrika. Den dukkede for en del år siden op på Mallorca, indslæbt af mennesker. Siden har den bredt sig i Sydeuropa hvor den er et skadedyr på pelargonier i altankasser, haver og på vilde arter. Nord for Alperne er der så vidt jeg ved ikke mange fund og et fund i DK må uden tvivl regnes for indslæbt. Både af den grund og fordi arten ikke forekommer naturligt udenfor det sydlige Afrika er det en art der IKKE skal sættes på listen over danske dagsommerfugle. Iøvrigt, hvorfor er denne observation først meldt nu med 9 dages forsinkelse og også svalehalerne? ..snip.. Jeg er enig med Jørn Bittcher i at marshalli'en ingen forbindelse har til indflyvning af andre arter. Skrevet d. 20/7-2011 | Klaus Hermansen | 11/7-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Den 11. juli havde jeg en fantastisk dag på Falster. Da jeg ankommer til Marielyst ved 12-tiden, bryder solen frem og på vej frem i "turisthelvede" flyver pludselig en flot svalehale (P. machaon), han. Pokkers det skyer til og jeg kører tilbage til landevejen - videre til Bøtø. Hurtig parkering ved P-pladsen. Sol og skyer driller. Endelig klarer det lidt op ved 14-tiden, og jeg vader langt sydpå på diget langs Bøtø Plantage. Pludselig kommer nr. 2 svalehale glidende - jeg tror ikke mine egne øjne - tæt på erkender jeg det er en hun. Turens højdepunkt kommer "øjeblikke" efter denne observation - på en blåhat sidder et mærkeligt mørkt dyr. Det første sekund tænker jeg det er en sort ildfugl (L. tityrus), som jeg lige har set. Men jeg erkender meget hurtigt, at det er den flotte blåfugl - Cacyreus marshalli. Ny dagsommerfugleart for Danmark. Med det gigantiske træk af svalehale og gul høsommerfugl (C. hyale) på diget og det seneste træk af spejlbredpande (H. morpheus) og sørgekåbe (N. antiopa) er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at det kun kan være en strejfer fra kontinentet (via Polen og/eller Tyskland). Der er i øvrigt ENKELTE FRILANDSFUND i Tyskland. Se: http://www.lepiforum.de/cgi-bin/lepiwiki.pl?Cacyreus_Marshalli Jeg er bekendt med, at arten kan "indføres" med pelargonier, som den lever på (kendes fra de første engelske fund). Men dyret sad ude på diget langt fra evt. sommerhushaver, så den er god nok, den kan simpelthen kun være fløjet hertil i mine øjne. Skrevet d. 20/7-2011 | Frank Desting | 19/7-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
19/7 2011: Svalehale PP aktivt fou. på Rød-Kløver på den højeste bakke nord for vandrehjemmet, Amager Fælled kl. 09:52-11:20- :-) LFR, FDE Skrevet d. 19/7-2011 | Mikkel Fiil Iversen | 18/7-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Lige som Erling og andre, afsted til Amagerfælled for at se Svalehale, Parkeret ved Vandrehjemmet, og så afsted men Fælleden er sku stor, så hvor kan en Svalehale gemme sig, hmmm ja der jo kun en ting at gøre, det er at se efter andre der er der for samme, efter en smule tid mødte jeg to herre der havde fundet den. Der er den, ja den første Svalehale er selvsagt helt speciel fantastisk oplevelse så en stor tak til de som har indreporteret den Nu må man jo håbe den blir der så andre kan få de enestående oplevele Vh Mikkel Skrevet d. 18/7-2011 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |