Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erling Krabbe 20/7-2011 LFM Meddelelse
Stort tillykke Klaus med dit flotte fund af Caryreus marshall! Det er da imponerende. Er iøvrigt helt enig i din analyse af, at det er oplagt at det er en tilflyver sydfra på træk, som bliver opfanget af diget. At der så senere kan etableres ynglebestande i lokalområdet af disse tilflyvere hvis forholdene lige passer (eks. dia og tityrus, og nu måske morpheus i baglandet) er en anden sag. Men langt hovedparten af de sjældne dyr der ses på diget (høsommerfugle, svalehaler m.v.)er kortvarige trækgæster inden de drøner videre, efter min bedste overbevisning. Man behøver blot at se på de enorme mængder gammaugler etc. der kan optræde på diget for at få en fornemmelse af stedets store betydning som "opsamler".
Skrevet d. 20/7-2011

Peder Skou 20/7-2011 LFM Dagsommerfugle
Cacyreus marshalli er en art der naturligt forekommer i Sydafrika. Den dukkede for en del år siden op på Mallorca, indslæbt af mennesker. Siden har den bredt sig i Sydeuropa hvor den er et skadedyr på pelargonier i altankasser, haver og på vilde arter. Nord for Alperne er der så vidt jeg ved ikke mange fund og et fund i DK må uden tvivl regnes for indslæbt. Både af den grund og fordi arten ikke forekommer naturligt udenfor det sydlige Afrika er det en art der IKKE skal sættes på listen over danske dagsommerfugle. Iøvrigt, hvorfor er denne observation først meldt nu med 9 dages forsinkelse og også svalehalerne? ..snip..
Jeg er enig med Jørn Bittcher i at marshalli'en ingen forbindelse har til indflyvning af andre arter.
Skrevet d. 20/7-2011

Klaus Hermansen 11/7-2011 LFM Dagsommerfugle
Den 11. juli havde jeg en fantastisk dag på Falster. Da jeg ankommer til Marielyst ved 12-tiden, bryder solen frem og på vej frem i "turisthelvede" flyver pludselig en flot svalehale (P. machaon), han. Pokkers det skyer til og jeg kører tilbage til landevejen - videre til Bøtø. Hurtig parkering ved P-pladsen. Sol og skyer driller. Endelig klarer det lidt op ved 14-tiden, og jeg vader langt sydpå på diget langs Bøtø Plantage. Pludselig kommer nr. 2 svalehale glidende - jeg tror ikke mine egne øjne - tæt på erkender jeg det er en hun.

Turens højdepunkt kommer "øjeblikke" efter denne observation - på en blåhat sidder et mærkeligt mørkt dyr. Det første sekund tænker jeg det er en sort ildfugl (L. tityrus), som jeg lige har set. Men jeg erkender meget hurtigt, at det er den flotte blåfugl - Cacyreus marshalli. Ny dagsommerfugleart for Danmark.

Med det gigantiske træk af svalehale og gul høsommerfugl (C. hyale) på diget og det seneste træk af spejlbredpande (H. morpheus) og sørgekåbe (N. antiopa) er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at det kun kan være en strejfer fra kontinentet (via Polen og/eller Tyskland). Der er i øvrigt ENKELTE FRILANDSFUND i Tyskland.

Se: http://www.lepiforum.de/cgi-bin/lepiwiki.pl?Cacyreus_Marshalli


Jeg er bekendt med, at arten kan "indføres" med pelargonier, som den lever på (kendes fra de første engelske fund). Men dyret sad ude på diget langt fra evt. sommerhushaver, så den er god nok, den kan simpelthen kun være fløjet hertil i mine øjne.
Skrevet d. 20/7-2011

Frank Desting 19/7-2011 NEZ Dagsommerfugle
19/7 2011: Svalehale PP aktivt fou. på Rød-Kløver på den højeste bakke nord for vandrehjemmet, Amager Fælled kl. 09:52-11:20- :-)


LFR, FDE
Skrevet d. 19/7-2011

Mikkel Fiil Iversen 18/7-2011 NEZ Dagsommerfugle
Lige som Erling og andre, afsted til Amagerfælled for at se Svalehale,

Parkeret ved Vandrehjemmet, og så afsted men Fælleden er sku stor, så hvor kan en Svalehale gemme sig, hmmm ja der jo kun en ting at gøre, det er at se efter andre der er der for samme, efter en smule tid mødte jeg to herre der havde fundet den. Der er den, ja den første Svalehale er selvsagt helt speciel

fantastisk oplevelse så en stor tak til de som har indreporteret den

Nu må man jo håbe den blir der så andre kan få de enestående oplevele

Vh Mikkel
Skrevet d. 18/7-2011

Erling Krabbe 18/7-2011 NEZ Dagsommerfugle
En stor dag i min kun ca. 10-årige karriere som sommerfugle-entusiast. Det lykkedes langt om længe at få set "kongen" over dem alle - Svalehalen. Et meget smukt og utroligt tillidsfuldt og tilsyneladende stedfast dyr på Amager Fælled, fundet allerede i lørdags af Mikkel Høegh Post - stor tak til ham. Til stor glæde for mange besøgende fotografer og naturelskere.

Ovenpå Spejlbredpandedramaet i lørdags på Bøtø er dette næsten for godt til at være sandt.
Skrevet d. 18/7-2011

Peter Augustinus 17/7-2011 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale på Læsø – til Lars Andersen. Tak for tippet. Vi har i Holtemmen, som er beliggende ganske tæt på Kattegat på den nordlige side af Læsø, en meget fornem botanisk lokalitet, der bl. a. indeholder Kvan, Angelica mv. Til særligt interesserede kan jeg oplyse, at jeg igennem årene har skrevet flere artikler i tidsskriftet ”Orkideer” om forekomsten af orkidéer i Holtemmen og på andre lokaliteter på Læsø. Artiklerne indeholder detaljerede beskrivelser af lokaliteterne. Min vurdering er, at hvis der findes Svalehale-larver på Læsø, så er Holtemmen det bedste bud.






Skrevet d. 17/7-2011

Lars Andersen 16/7-2011 LFM Dagsommerfugle
Hvalsø skovene:

Igår var jeg sammen med John Strange Petersen i Hvalsø skovene hvor vi ien lysning så 2 Skovperlemorsommerfugle hanner, på Kildeengen fløj Engperlemorsommerfugl i antal. Så fik jeg en sms fra Tubas på Falster om måske Spejlbredpande som Erni Boesen har fotograferet, vi ringede lidt sammen og så drønnede vi til Falster.



Mellemskoven;

Vi var 4 fotografer der så 3 forskellige Spejlbredpander. I kan se en tråd på Naturephotos.dk om Spejlbredpande. Erni havde dagen før set Svalehaler på stedet så det var derfor hun var taget afsdted igen.



Amager Fælled;

Da jeg sidst på eftermiddagen redigerede billederne af Spejlbredbande ringede mobilen, det var Mikkel postder fortalte at der var en Svalehale nord for vandrehjemmet. Så afsted igen.



Så en dag med Spejlbredpande og Svalehale som nye fotoarter for mig i Danmark, ikke dårligt.

Tisammen så
Skrevet d. 17/7-2011

Klaus Hermansen 17/7-2011 Meddelelse
Ang. svalehale. Jeg har planer om at undersøge så mange individer som muligt ligeligt fordelt på fund i de fleste egne af Danmark. Jeg håber også det bliver muligt at sammenligne DNA med mindst fx svenske og tyske/polske svalehaler - evt. sydeuropæiske. Jeg vil undersøge, hvilke der overvejende kommer af Sverige og hvilke der minder som de "kontinentale". Jeg gætter på, at de mange fund i disse dage på Falster og Amager m.m. stammer sydfra og de fleste juni-dyr på Læsø stammer sandsynligvis fra Sverige. Det er lettest at sende en mail til mig, så vil jeg vende tilbage. Jeg vil meget gerne modtage "hele" den døde svalehale fra Læsø med posten.



Send en mail til ornitopus@yahoo.dk, så vil jeg sende min adresse Peter.



Undersøgelsen vil delvist blive offentliggjort her på siden samt evt. i foreningens blad Lepidoptera.


Skrevet d. 17/7-2011

Erling Krabbe 16/7-2011 LFM Dagsommerfugle
I forlængelse af Mikkels beretning: I sandhed en spændende og begivenhedsrig dag. Stor tak til Mikkel for hans fantastiske opdagelse på Falsterdiget - ifølge Gert Jeppesen kun det 17. fund i Danmark af Spejlbredpande. Dyret var endnu smukkere og mere fantastisk end jeg havde troet. Stor, og mørk brun, men en tynd lang krop, og en besynderlig hoppende flugt, mens den klapper vingerne sammen i vingeslagene. Og undersiden er meget smuk og farvestrålende. Se Mikkels flotte billede af den på fugleognatur.dk Er der nogen der har et bud på om det er en hun eller han? De lyse pletter på forvingen på den mørkebrune overside var iøvrigt ret små, men meget tydelige. Måske en han? Den var helt frisk, og så nyklækket ud. Min dagsommerfugleart nr. 66 i DK.

Spændingen steg forøvrigt yderligere, for mens vi gik på diget bagefter blev vi ringet op af Mikkel Høegh Post om at han havde en Svalehale siddende på Amager -den prøvede vi så på hjemturen, men da klokken var blevet halvni om aftenen var det slut med sommerfugleaktivitet. Så machaon må vente til en anden gang. Men jeg er også rigeligt tilfreds.
Skrevet d. 16/7-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste