Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Magnus Vest Hebsgaard 6/5-2015 NWZ Dagsommerfugle
Tur med Kasper Nyberg i dag: Startede i Store Bøgeskov nv.f. Ringsted, hvor årets 2 første Boloria euphrosyne sås på skovengen. Ser ud til at den tidligere gode rydning tæt på bredden af Gyrstinge Sø er ved at gro helt til. Der sås da heller ikke noget interessant dér. Efter at have været i skoven i et par timer tog vi videre, men da Kasper var lidt i tidspres, nåede vi kun én anden lokalitet, Bjergskov ved Hvalsø. I en ganske lille tørvemose (en af de meget få på Midtsjælland) så Jørn Bittcher i 1987 en Boloria aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl) af flere omgange. Om det har været resterne af en lille bestand i mosen, eller en tilflyver fra Kirkemosen i Ryegård Dyrehave, 6 km. derfra, skal ikke kunne siges, men allerede dengang var mosen i Bjergskov meget tilgroet. Vi havde lidt håbet på at Callophrys rubi kunne være der, men ingen sås. Der er ellers godt med Tranebær, og i øvrigt også nogle få eks. af den sjældne fattigkærplante Dyndstar.


Skrevet d. 6/5-2015

Emil Bjerregård 6/5-2015 NWZ Dagsommerfugle
Kørte lidt rundt med Arne Volf i dag på Vestsjælland. Det første sted var Eskebjerg Vesterlyng, hvor vi brugte en times tid. Ikke det store sus hér, blot 2 malvae, 1 lathonia, 1 pamphilus mv. Ingen armoricanus underligt nok, men vi var her også kun ganske kort da vi skulle videre hurtigt. Forsatte nord på til Jyderup Lyng & Gudmindrup Lyng, men her blæste det mildest talt en halv pelikan, så trods ihærdighed så vi ingen malvae som vi ellers havde sat næsen op efter. I stedet kørte vi mod Ringsted, hvor vi sluttede af i dag ved Store Bøgeskov hen mod aftenen. Desværre var det blevet temmelig overskyet, men alligevel var én euphrosyne på plads på en varm skoveng. Skønt.
Skrevet d. 6/5-2015

Steffen Johansen 6/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Farum. Sortemosen. Forenden af Sortemosevej ved FDF hytten, har naturstyrelse i flere år vedligeholdt en spagnummose, med bl.a. tranebær, mosebølle og kæruld.Det flotte solskinsvejr lokkede mig,har flere gange haft Grøn busksommerfugl ( rubi ) i tankerne. Heldet var med så 25 styk. Ved den gamle mørk pletvinge (diamina)lokalitet fløj 2 Rubi langs vejen. Men citronsommerfugle og Aurora var også på vingerne.
Skrevet d. 6/5-2015

Emil Bjerregård 5/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Jeg har kigget en del efter malvae i Gribskov siden 2011, men har aldrig set den der. Der er fundet en enkelt malvae i 2013 i Burevang længere nordpå i Gribskov, men jeg har faktisk kun prøvet lige deroppe 1-2 gange før i flyvetiden (endda sent på dagen) så jeg kigger på det snartligst. Og rubi, tja... Alle populationerne i Gribskov f.eks. er jo alle efterhånden temmelig små...
Skrevet d. 5/5-2015

Martin Bjerg 5/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Der har nu aldrig været mange rubi i Spånelts, så den kan godt være der endnu, selvom... Synes nu ikke det lyder om noget imponerende antal i Nørresø i Gadevang ... bekymrende, hvis også rubi er på vej ud af spagnummoserne.

Gribskov-malvae'erne, har altid været sådan lidt "flyttende-rundt"; når der var en god biotop, var de der et par år, inden den skyggede til, og så flyttede de igen. Så den kunne nu godt være et eller andet sted på de mange kilometer skovveje i en af de mange nye lysninger ..... hvis det ikke er kvælstofsnedfald eller en af de andre fortrædeligheder, der har taget den.
Skrevet d. 5/5-2015

Emil Bjerregård 3/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Gribskov i dag: 3 rubi v. Nørresø i Gadevang, 4 rubi i Hjortesøle, 3 rubi ved Lille Gribsø og en enkelt rubi i Vandmose. Ledte forgæves efter rubi ved bl.a. Spånelt Mose endnu en gang, hvor rubi sidst er meldt i 1990'erne, og rubi var ligeledes også negativ i Maglemosen. Sluttede af omkring Stenholts Indelukke og Odderdam Vang på nogle af de gammelkendte lokaliteter for malvae hvor den stadig fandtes for i hvert fald 4-5 år siden, men som forventet så jeg ikke skyggen af malvae. Suk.
Skrevet d. 3/5-2015

Magnus Vest Hebsgaard 2/5-2015 NWZ Dagsommerfugle
Heldagstur med Emil Bjerregård, John Strange og Lars Andersen i dag: Mødtes 08:45 på Islands Brygge, hvorfra vi umiddelbart efter kørte sydpå og derefter vestover, indtil vi lidt over en time senere endte på Asnæs ved Kalundborg. Her blev Pyrgus armoricanus fundet i en 3. generation (!) sidste år, efter ikke at have været meldt på næsset siden 1919. Vi fik gennemgået området på Asnæs, hvor Pyrgus malvae også er fundet senest i 1990, men så ingen af de to arter, nok fordi det både blæste og var pænt koldt. Tog derefter til kystskrænten ved Ulstrup på Røsnæs, lige vest for Horsedalen, hvor der - trods nogen blæst - sås mindst 12 armoricanus, 4 Coenonympha pamphilus (årets første sammen med Martin's), 1 Issoria lathonia, mange Lycaena phlaeas og årets første 5 Aricia agestis. Tog derefter videre til Kongstrup Klint efter armoricanus og malvae, men så intet værd at nævne. Kørte derefter til Store Åmose i området mellem Mørkøv og Dianalund, da der i Ulkestrup Lyng og Verup Mose er fundet Callophrys rubi senest i 2001. Startede på Ulkestrup Lyng, med fokus på de to hængesæk-dækkede tørvegrave i mosens vestende, hvor der så sent som i hhv. 1977 og 1990 er fundet Moserandøje og Bølleblåfugl. Den østlige og mindste hængesæk viste sig hurtigt at være ret uinteressant; stærkt tilgroet i birk og siv og ikke en eneste af de karakteristiske fattigkærplanter sås. Vi havde noget højere forventninger til den vestlige hængesæk, da den på luftfotos så noget mere åben ud, og da det også var dér, rubi var fundet i 2001. Men desværre, også denne hængesæk var helt groet til og overskygget af birk. Det tog også lang tid af finde lidt fattigkærplanter, som kun sås på den nordlige del af hængesækken. Tuekæruld og Smalbladet Kæruld var der en del af, men næsten intet Tranebær tilbage (og kun voksende på et lille areal i halvskygge), mens der af Mosebølle kun sås et par planter ude på mosefladen (lidt flere inde i skyggen på fast grund). Mosen ser fuldstændig uegnet ud for rubi i dag, og vi så da heller ikke andet end rhamni, io og aegeria. Selvom man naturligvis skal passe på med at være for hurtig med at konstatere den slags, er det vist desværre en kendgerning at rubi er væk fra Ulkestrup Lyng, og også Verup Mose, som vi besøgte lidt senere. Her er der blevet ryddet en del nye områder, men det gamle højmoseområde er helt tørt, og nærmest ikke med andre planter end Hedelyng, Klokkelyng og Birk. Lidt Rosmarinlyng og Revling sås dog i skyggen, men Mosebøllen som arten levede på på lokaliteten, var næsten helt væk; kun 3-4 planter var at finde. En enkelt Nymphalis antiopa sås som det bedste, sammen med bl.a. Polygonia c-album, Pararge aegeria og Issoria lathonia. Sidste sted på turen var Store Bøgeskov nordvest for Ringsted, hvor målet var af finde årets første Boloria euphrosne. Det var dog ret sent på eftermiddagen (og med en del skyer), og vi så da også kun en aegeria og en tau.


Skrevet d. 2/5-2015

Martin Bjerg 2/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
En tur rundt i omegnen af Frederiksværk gav årets første pamphilus og lidt lathonia udover det forventede.
Skrevet d. 2/5-2015

Emil Bjerregård 1/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Fokuserede på Nordkysten i dag mellem Rågeleje og Asserbo. Startede i Heatherhill hvor det desværre øsregnede, så fik hverken set rubi eller malvae her, som jeg ellers havde sat næsten op efter. Kørte derefter vest på mod Tibirke Bakker. Her kom det gode vejr endelig op ved 13-tiden, hvor det bliver til ca. 10 phlaeas, men desværre ingen rubi. Næste mål var Melby Overdrev, men nåede lige inden 1 rubi og 1 lathonia i Karsemosen tæt ved. Ved Melby Overdrev stødte Magnus Vest Hebsgaard til, og trods det kølige vejr, og mangel på vedvarende sol lykkedes det dog at se 1 phlaeas, 4 rubi, årets første megera, 3 lathonia, og bedst 2 malvae.
Skrevet d. 1/5-2015

Jan Fischer Rasmussen 1/5-2015 NWZ Dagsommerfugle
Kommune forstås...
Skrevet d. 1/5-2015

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste