| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Svend Kaaber | 4/10-2016 | WJ | Natsommerfugle |
|
Rapport fra Vestkysten i strålende sol på en kølig dag med +17 grader C. På en dagtur til familiesommerhuset vest for Oksbøl i den grå klit sås der utrolig få dagsommerfugle:intet træk af Admiraler, kun en enkelt Nældens Takvinge, samt store, voksne M. rubi-larver. Mellem Oksbøl og Esbjerg sås flere store kartoffelmarker med grønne toppe, hvor der sikkert har været atropos-larver i. For arten har haft et godt år i det jyske, hvor jeg har hørt om en række imago-fund, som forhåbentlig bliver indberettet.Så muligheden for at finde artens pupper er også til stede for de sjællandske samlere langs Lammefjorden. God jagt ønsker Svend Kaaber. Skrevet d. 4/10-2016 | Svend Kaaber | 2/10-2016 | Natsommerfugle |
|
Meddelelse.Tak til Peder for hans belæring og hans indsigt i den entomologiske litteratur. Jeg skal beklage, hvis jeg kom til at røbe et hul i denne viden. Hvis hans tid tillader det, er det stadig muligt finde sene larver af Dødningehoved, for kartoffelferien begynder først om 14 dage. God jagt ønsker Svend Kaaber Skrevet d. 2/10-2016 | Thomas Møller | 1/10-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Vanessa atalanta Rød Admiral 1 stk passerede min lejlighed i 2. sals højde i Lyngby 1. oktober ved middagstid. Trækkende i nogenlunde stik sydlig retning i det kølige og skyede vejr. (Det var tydeligvis en mørk takvinge, så jeg må antage, at det var en Admiral..) Skrevet d. 2/10-2016 | Peder Skou | 1/10-2016 | Natsommerfugle |
|
Vedrørende A. atropos på liguster eller ikke på liguster. Tak til Erik Steen Larsen for linket så dem af os (undertegnede inklusive) der ikke er på fjæsbog faktisk får mulighed for at se den omtalte larve. Og sandelig, det er en atropos-larve eller i hvert fald det der i litteraturen afbildes som en sådan, for jeg har aldrig set an atropos-larve i det virkelig liv. Så hvis Poul Svendsen har citeret korrekt, og det må vi gå ud fra, så er det sådan "at larven har guffet liguster på en ligusterhæk". Og det er jo ganske vist. Slår man op i den danske litteratur, så angives der i "Den lille grå" at værtsplanten er "kartoffel mm.". Hoffmeyer skriver i 2. udgaven af "De danske spindere" om atropos-larven, at "den kan leve på mange forskellige planter, men først og fremmest på kartoffel; hos os er det næsten altid i kartoffelmarker, der bliver fundet larver eller pupper". Engelske Jim Porter skriver i "Colour Identification Guide to Caterpillars of the British Isles", at larven lever på kartoffel og andre arter af natskyggefamilien og at den også accepterer liguster og ask i fangenskab. Nu er atropos-larven så for anden gang fundet på liguster i Danmark, men der kan næppe herske tvivl om, at det er en undtagelse, som de i Storbritannien tilsyneladende ikke kender til. De fleste danske sommerfugle-interesserede ville utvivlsomt umiddelbart svare "kartoffel" hvis man spurgte dem hvad atropos-larven lever på, og Poul Svendsens reaktion kan derfor ikke tages som et "udtryk for manglende viden blandt den nuværende generation af danske amatørentomologer", blot fordi man ikke lige har det present at liguster er nævnt i en 125 år gammel bog, som vel i øvrigt de færreste danske sommerfugle-interesserede har i bogreolen. Med venlig hilsen Peder Skrevet d. 2/10-2016 | Svend Kaaber | 1/10-2016 | Meddelelse |
|
Vedr. Acherontia atropos-larvens foderplanter. Det viste billede fra Amager viser tydeligt en larve på en ligustergren, men fortæller ikke, om larven forsætligt er blevet anbragt på grenen, for måske at lette fotograferingen. Arten lever udover af kartofler også af andre plantearter som Bukketorn, og hos STRØM (1891) angives den også fundet på liguster af den dengang kendte samler Dohlmann. Så den luftede skepsis her på hjemmesiden er vel mest udtryk for manglende viden blandt den nuværende generation af danske amatørentomologer om artens biologi.Den er der fortsat brug for! Venlig hilsen Svend Kaaber Skrevet d. 1/10-2016 | Erik Steen Larsen | 25/9-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Billede af larven kan ses i vores forum her: http://www.lepidoptera.dk/forum/comments.php?DiscussionID=252 Skrevet d. 1/10-2016 | Poul Svendsen | 30/9-2016 | Dagsommerfugle |
|
Ja nu havde jeg jo ikke set larven, da jeg skrev notatet ,og det har jeg heller ikke nu, da jeg ikke er på facebook,så andre må afgøre om det er en atropos larve, men at den skal kunne findes på liguster har jeg aldrig hørt om, den findes væsentligst på kartoffelmarker, men det er jo rart at blive klogere. Vh Poul Svendsen Skrevet d. 30/9-2016 | Per Stadel Nielsen | 30/9-2016 | Natsommerfugle |
|
>På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d. >19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så >fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af >ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække Det er utvivlsomt en fin, gul larve af atropos, den er fotograferet og lagt på Facebook. Desuden kan atropos leve på en lang række forskellige planter, herunder også liguster. I fangenskab trives larven bedst på liguster og buddleia. Billederne af larven kan findes på facebookgruppen "Insekter og Smådyr - Entomologisk Fællesskab" fra d. 25/9. Skrevet d. 30/9-2016 | Poul Svendsen | 30/9-2016 | Natsommerfugle |
|
På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d. 19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække, men bedre i kartoffelmarker, så på den baggrund kunne Amager jo være et fint sted.Dette blot til orientering for fundlisteredaktørerne. Skrevet d. 30/9-2016 | Svend Kaaber | 26/9-2016 | EJ | Natsommerfugle |
|
Aarhus V, den 25. september 2016. Trods det smukke sensommerlige vejr hardet været småt med dagsommerfugle her de sidste uger, nok fordi der mangler gode nektarkilder i haven.Søndag ved 11-tiden opdagede jeg, at der fløj en lys gul ugle i vor blomstrende blåskæg-busk,der især er god for bierne.Da jeg kom ud for at kigge nærmere på eksemplaret, så jeg, at det var en Heliothis peltigera, som jeg aldrig før har set i Danmark så sent på året.Eksemplaret fik lov at flyve,da jeg ikke havde fangstgrejet fremme, men eksemplaret var umiskendeligt. Og gamma-uglerne flyver i øvrigt stadig om aftenen i vor have-Lathyrus. Så sæsonen er stadig i gang, trods den påfaldende stilhed på denne hjemmeside. Fortsat god vind til Emil og Magnus.Svend Kaaber Skrevet d. 26/9-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |