| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Bjarne Skule | 6/6-2016 | LFM | Natsommerfugle |
|
Bøtø: fældetømning for ugen 28.5.-4.6. gav en ny art for Danmark: Syngrapha microgamma. Arten er en især dagflyvende moseart på moseflader med mosepost (Sedum palustre), men ud over denne foderplante kan dværgbirk og hedemelbærris bruges. Vi havde i den varme periode med østenvind og træk af rectilinea. Mon begge arter kom samme sted fra? Microgamma starter i Sverige ca. 200 km NE for Helsingborg og forekommer derfra videre både N og E ud, men findes også sydøst for os helt vestpå til det østlige Tyskland´. Arten går i øvrigt hele vejen gennem nordlige Rusland og forekommer også i Nordamerika. Skrevet d. 6/6-2016 | Erik Andersen | 5/6-2016 | Dagsommerfugle |
|
Yderbylyng bød her i weekenden også på store mængder kålmøl og en slidt cardui. Cinxia i pænt tal i øvrigt. Skrevet d. 5/6-2016 | Emil Bjerregård | 5/6-2016 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
I dag lykkedes det igen at se machaon i Skagen i området omkring Flagbakken og Skagen Klitplantage. Jeg så machaon 2 gange i dag med ca. 3 timers mellemrum. I alt har jeg altså set machaon heroppe 3 gange i weekenden, men jeg gætter på det er samme individ der flyver rundt, men man ved da aldrig... Ellers ikke så meget andet interessant udover tages og crataegi. Ellers er vejret da helt fremragende i øjeblikket. Det minder jo næsten om 1992. Ærgeligt det gode vejr ikke lige pt. ser ud til at fortsætte, ellers skulle man da næsten håbe på en palaeno her i juni med alt østenvinden. Skrevet d. 5/6-2016 | Martin Bjerg, Allan Bornø & Christian Videnkjær | 5/6-2016 | LFM | Dagsommerfugle |
|
En lille tur til Lolland for at se om al østenvinden skulle have bragt nogle interessante trækdyr ind og så lige tjekke et par skove for silvicolus, startede i Grænge Skov, som faktisk så ganske fin ud for silvicolus med brede skovveje og lysninger, men den gav bare 9 arter dagsommerfugle med levana, atalanta, cardui og sylvanus som det mest interessante! Herefter Favrsted Skov; endnu færre dyr end i Grænge men vi endte med at se en lettere træt silvicolus han. Dagen sluttede på Lollandsdiget øst for Hyldtofte Østersøbad. Smukt sted men heller ikke her mange sommerfugle; eneste rimelig talrige var icarus og pamphilus. En halv snes cinxia, en enkelt selene samt en engelskgræsglæssværmer var det mest interessante. Skrevet d. 5/6-2016 | Emil Bjerregård | 4/6-2016 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Tog i nat toget kl. 2:30 fra København mod Aalborg, hvorfra jeg tog toget videre mod Skagen. Efter en lang (og meget forsinket togtur), ankom jeg endelig til Skagen ved 11-tiden. Startede med at besøge Flagbakken, som er et godt sted til machaon i og med man kan se rigtig langt herfra. I den seneste uges tid er der da også set machaon heroppe fra flere gange, og efter min ankomst gik der blot 2-3 minutter før en machaon susede forbi. Skønt, og jo tak Martin, så var turen jo egentlig allerede hjemme inden jeg reelt kom i gang. Kørte videre til Batteriskoven for at se efter lidt tages, nu jeg alligevel var her. Det lykkedes i alt at finde 12 tages som alle var ret slidte. Også 30 cinxia blev det til. Fortsatte videre til Saftevandsbakken som lige gav 1 tages og 3 cinxia. Nu jeg alligevel var taget hele vejen herop, ville jeg også godt se lidt aurinia. Kørte derfor til Råbjerg Hede, hvor arten blev genfundet for ganske få år siden. Bestanden er dog ikke særlig talstærk, men alligevel fik jeg da set 6 aurinia. I tilgift fik jeg også 25 selene og 3 malvae. I øvrigt sås >20 crataegi på turen fra Skagen til Råberg Hede. Kørte tilbage mod Skagen ved Grenen Camping, da jeg godt lige ville se om amandus og semiargus var kommet i gang heroppe. Ingen amandus fik jeg at se, men tilgengæld sås en meget nydelig friskklækket han af semiargus. Bliver her lige en dag mere heroppe, i håb om at se endnu en machaon i morgen nu hvor der er så stort et træk i gang af arten. Skrevet d. 4/6-2016 | Martin Bjerg | 4/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En enkelt meget træt rubi i en lille mose ved Nygård i Teglstrup Hegn. Og til lykke med den, Emil. Skrevet d. 4/6-2016 | Martin Bjerg | 3/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Ja utallige er også de gange jeg har gjort det de sidste 25 år. Håber du har held med dig i Skagen. Tjekker lidt heroppe omkring i morgen i morgen. Skrevet d. 3/6-2016 | Emil Bjerregård | 3/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Martin for f... Hvor har jeg kørt ruten fra Godhavn station til Ellemosen og Tibirke Bakker mange gange, og tænkt at jeg skulle finde en machaon dér. Men tillykke med den. Håber sgu jeg ser en i Skagen i morgen, hvor der er set op til 5 forskellige dyr inden for de seneste dage... Skrevet d. 3/6-2016 | Martin Bjerg | 3/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En lille omvej på vej hjem fra arbejde gav en halv snes selene i Heatherhill og ........... en machaon langs vejen i Tibirke By. Desværre fik jeg ingen billeder, da den, da jeg endelig havde fået parkeret bilen, fløj rundt ret langt inde i en have og røg over en hæk til en anden have, hvor ejeren kiggede mistænksomt og tilmed havde en ret grim hund. Efter at have svirret 5 sekunder om hans syren, forsvandt den videre ind i villakvarteret. Efter at have lusket lidt langs vejen for at se om den vendte tilbage, bestemte mig derfor for lige at trille langsomt ad vejen langs Ellemosen og gik ud på en af de enge, der holder en del værtsplanter. Intet held med machaon men smukt er der derinde. Sluttede med en lille afstikker op i Tibirke Bakker og fik set årets første idas; en helt friskkllækket han. Så det var en fin omvej. Skrevet d. 3/6-2016 | Emil Bjerregård | 3/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
2/6: Kørte lige en lille tur til Vestsjælland, for at tjekke op på et meget spændende malvae-fund fra Jyderup Skov ude ved Sejrø Bugten, gjort d. 1/6. Det lykkedes da også at finde 3 malvae, efter en del eftersøgning i skoven. En god oplevelse at se arten på en skovlokalitet på Sjælland. Fortsatte videre ud til Jyderup Lyng, hvor jeg mødte Peter Carlsen i hans sommerhushave. Han fortalte at han tidligere i år havde haft malvae på grunden, og netop denne dag havde han også set en selene. Jeg fik lov at gå en tur på grunden, men så dog ikke noget videre interessant. Ude på selve strandoverdrevet fik jeg dog set 3 selene og 12 cinxia. Efter dette besøg, tog jeg til Høve Strand længere syd på. Der er ikke rigtig meldt noget spændende herfra de sidste mange år, men jeg var da heldig at finde 15 cinxia. Sluttede ved Nordstrand og Nykøbing Lyng hvor jeg begge steder fik set en cinxia. 3/6: Kørte efter eksamen til Skansebakken i Hillerød, for at se om der var kommet gang i Violetrandet Ildfugl, L. hippothoe. Ledte længe forgæves, men pludselig fandt jeg 4 dyr inden for et begrænset område i den sydlige ende af Skansebakken. Tog videre til Allerød Sø, men her var hippothoe desværre ikke startet endnu. Sluttede af med 15 rubi i Lyngby Åmose. Nu gælder det Nordjylland med fokus på aurinia og machaon. Skrevet d. 3/6-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |