| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Per Stadel Nielsen | 3/6-2016 | NEZ | Meddelelse |
|
Hej alle, Foreningen deltager i en bioblitz på den tidligere Flyvestation Værløse lørdag den 18. juni kl. 10 til søndag den 19. juni kl. 10, hvor du er meget velkommen. Der vil blive set både på dagsommerfugle og natsværmere. Mødestedet er den store hangar i det nordøstlige hjørne af området, tæt på naturcenteret. Se billeder fra området her Hilsen bestyrelsen Skrevet d. 3/6-2016 | Per Stadel Nielsen | 3/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Også her i Hvidovre suser der cardui (tidselsommerfugle) rundt. På blot en lille luftetur med hunde her til morgen i området, sås 3 individer. Skrevet d. 3/6-2016 | Magnus Vest Hebsgaard | 1/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Martin: Mht. rubi i Nordskoven, eftersøgte Emil og jeg sidste år arten i Goldbjerg Mose uden held. I 2014 forsøgte jeg ligeledes forgæves at genfinde den på Kongens Lyng, så... men vi har da prøvet :) Skrevet d. 1/6-2016 | Magnus Vest Hebsgaard | 1/6-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nu hvor jeg faktisk har lidt tid igen, ryger der lige lidt meldinger ind: 22/5: Tog lige en tur efter arbejde. Startede i Spånelts Mose nær Gadevang, hvor jeg sidste år genfandt Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl), efter at den ikke var set der siden 1994. Det blev lige til et enkelt eks. i det fine lille overgangsfattigkær, før jeg tog videre mod Tibirke Bakker, hvor 2 rubi sås. Sluttede dagen af på Melby Overdrev med 12 nyklækkede Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande), 7 Pyrgus malvae (Spættet Bredpande), 5 Melitaea cinxia (Okkergul Pletvinge) og yderligere 10 rubi. 24/5: Efter dagen før at have været forbi Melby Overdrev i elendigt vejr uden at have set andet end pamphilus og megera, tog jeg denne dag en "klassisk" cykeltur på Lolland-Falster. Efter at have stået af toget på Nykøbing Station, opdagede jeg at min cykel var punkteret (jeg havde naturligvis glemt lappegrejet). Det er sgu meget fedt, når planen for turen var at cykle Falster og Østlolland rundt... Det gjorde jeg så alligevel, da jeg hverken havde penge eller tid til at få den lappet i Nykøbing hos en cykelsmed. Efter - på jernhesten - at have møvet mig op til Corselitze Hovedskov, kunne jeg dog begynde optællingen af Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) på lokaliteten. Det blev til 0 i den første rydning, 4 i den mellemste, og yderligere 4 i den østligeste. De 3 rydninger, der i 2014 holdt en ekstremt talrig bestand af arten, er nu groet helt til, og den vil ikke være i stand ti at holde dér længere end 1, måske 2 år. Heldigvis er der dog blevet skabt flere nye rydninger et par steder i skoven, så håb er der da. Efter Hovedskov, fortsatte jeg nordpå til Corselitze Østerskov. Her blev det til en enkelt euphrosyne, samt en MEGET sandsynlig xanthomelas/polychloros, som spassede ind foran mig da jeg kom cyklende, og desværre var væk igen i samme sekund. Herefter gik turen mod Lolland, hvor jeg startede i Hydeskov. Her genfandt Kasper Nyberg, Emil og jeg sidste år euphrosyne, men i år lykkedes det desværre ikke at genfinde arten på sidste års flyvested, selvom jeg var der i et par timer. Forhåbentlig er den endnu på lokaliteten. Dagens sidste sted blev Søholt Storskov, hvor jeg hen mod aftenen fik set 4 euphrosyne og en fin han af Carterocephalus silvicola (Sortplettet Bredpande). I dag, 1/6: Efter i weekenden først at have været i Sverige med Kasper Nyberg, og derefter haft 12-timers vagter de efterfølgende to dage, havde jeg i dag brug for en lidt afslappet tur. Tog derfor til Heatherhill for at kigge lidt på Nordsjællands (formentlig) sidste bestand af den tidligere møg-almindelige Boloria selene (Brunlig Perlemorsommerfugl). Udover lidt agestis, 1 cardui og 3 cinxia, blev det til hele 16 styks selene, grundigt optalt i et forsøg på at undgå gengangere. Jeg tror aldrig jeg har set så mange deroppe tidligere. Det samme gjorde sig gældende med Erynnis tages på Melby Overdrev, senere på dagen. 26 eks. blev optalt, til dels sammen med Emil, som pludselig dukkede op efter en fysikeksamen. Havde vejret været lidt bedre kunne vi nok sagtens have set langt flere tages. Derudover mange minimus, 1 malvae og 3 cinxia. Skrevet d. 1/6-2016 | Erik Steen Larsen | 1/6-2016 | Natsommerfugle |
|
European Moth Nights 2.-6. juni 2016 Så er det nu, der skal registreres natsommerfugle fra så mange lokaliteter, af så mange rapportører og med så mange arter som muligt fra det ganske Europa. Det er nemlig de næste 5 nætter (2. – 6. juni) European Moth Nights (EMN) forløber. For os handler det om at indsamle så meget data om de danske natsommerfugle, så har du tid, så gør ekstra meget ud af at registrere alt, hvad du oplever omkring de nataktive storsommerfugle. Alle data modtages med taknemmelighed af såvel undertegnede som af folkene i Luzern bag begivenheden. Måske har du endda mulighed for at tilpasse dine fældetømningsintervaller med EMN! For fældefund accepteres datoer +/- ca. 4 dage i forhold til den fastsatte periode (dvs. fælder med tømningsinterval mellem 29. maj og 11. juni medtages). Der kan læses mere om projektet, og der kan downloades et regneark til brug for indrapportering af fund via Lepidopterologisk Forenings hjemmesides forside. Se: http://www.lepidoptera.dk/emn_invit.htm Men allerbedst og allernemmest: Tast dine oplysninger ind i foreningens database (Bugbase) - så kommer data også vores egen vidensbank til gode. Herfra kan vi let fremdrage data til EMN, så du kun skal skrive tingene een gang. Også for fældefund gælder, at alt indtastet i BUG-base medtages automatisk. Udenlandske (europæiske) fund er meget velkomne, men bedes indrapporteret i det særlige registreringsark og mailet til undertegnede larsen.gabrielsen(at)gmail.com På forhånd tak og god "arbejdslyst" Erik Steen Larsen & Bjarne Skule Skrevet d. 1/6-2016 | Erik Andersen | 1/6-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Jeg har også gedigne mængder af kålmøl i haven her de sidste par dage. Det må næsten være træk. Skrevet d. 1/6-2016 | Jakob Arnholtz | 1/6-2016 | NWJ | Dagsommerfugle |
|
I Veddinge bakker, NWZ har der i et par dage fløjet rå mængder af cinxia. Dejligt at se arten stortrives. Det må snart stoppe, for jeg har ikke mere plads på hukommelseskortet :-) Skrevet d. 1/6-2016 | Flemming Vilhelmsen | 1/6-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Store mængder af Kålmøl Plutella xylostella kom til lys i haven, her i Vanløse. Måske er de kommet med østenvinden, eller fra rapsmarkerne. Skrevet d. 1/6-2016 | Emil Bjerregård | 31/5-2016 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Martin, det lyder som samme rubi vi har set :) Angående moserne i Nordskoven har jeg i hvert fald ikke gjort noget ud af det. Men i hvert fald Kongens Lyng ser da rigtig pæn ud, så hvem ved. Anyway. Besøgte Odsherred igen i dag. Til at starte med kom jeg lige forbi nogle af de cinxia-bestande jeg så forleden, så det ville være tosset ikke lige at få lidt observationer i bogen herfra. 4 cinxia i Nykøbing Sjælland, 50 cinxia ved Vester Lyng og 20 cinxia ved Klint blev det til. Fortsatte til Klint Bakker ved Sonnerup Skov. Her er malvae fundet så sent som i 2004, så jeg havde lidt håbet på at kunne genfinde arten. Det lykkedes ikke, selvom lokaliteten ser fremragende ud, og det eneste jeg fik ud af stedet af nævneværdig karakter, var 5 cinxia. Kørte fra Klint Bakker til Overby Lyng. Inden jeg kom ud på selve Overby Lyng, kørte jeg lige forbi Overby Lyng Nordstrand, hvor jeg lige cykelobsede en cinxia. Ved Overby Lyng fandt jeg desværre ingen malvae, men til gengæld sås ufattelig cinxia. Tror aldrig nogensinde jeg har set så stor en dagsommerfuglepopulation i Danmark før. De var simpelthen overalt, og var fuldkommen umulige at optælle. Der var i hvert fald over 1000, så jeg har estimeret antallet til 1500, men der kan let have været flere. Fik også en del agestis ud af stedet. Kørte længere ud af Sjællands Odde til Yderby Lyng. Stik mod dagens vejrprognoser fra DMI og Yr, begyndte det at styrte ned. Så måtte jeg jo give mig til at finde cinxia siddene i vegetationen, og det lykkedes da også at finde 4 dyr. Tog herfra videre i det voldsomme regnvejr mod Sejrø Bugten. Besøgte først Stenstrup Lyng, for at se om der skulle gemme sig nogle selene eller cinxia. Regnvejret var lige holdt op da jeg ankom til lokaliteten, men stedet virkede ikke særlig interessant. Måske der kan være lidt idas/argus på den smule Hedelyng der er på stedet, men ellers tror jeg ikke der er ret meget at komme efter her mere. Kørte herfra videre syd på til Gudmindrup Lyng, Højby Lyng & Ellinge Lyng. Det gav 2 selene ved Gudmindrup Lyng, 7 selene og 4 cinxia ved Højby Lyng og endelig en enkelt cinxia ved Ellinge Lyng. En meget god tur, men der manglede dog lige en machaon med alt den østenvind, vi har i øjeblikket. Kan også se at der er meldt en fra Flagbakken i Skagen i dag, men mit bedste trækdyr i dag blev en cardui ved Overby Lyng. Skrevet d. 31/5-2016 | Martin Bjerg | 31/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Godt du fik set rubi'en, Emil, (den jeg så var et pænt frisk eksemplar nærmest uden hvide pletter). Der ligger en lidt større åbning mere i samme (?) mose et par hundrede meter mod syd, som også kunne se interessant ud, i hvert fald på luftfotos; napper den en af dagene. Har I gjort noget ud af tørvemoserne i Nordskoven; der er da et par af dem, som, i hvert fald for 15 år siden, så ud til at have potentiale for rubi, men som jeg aldrig fik besøgt i flyvetiden? Skrevet d. 31/5-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |