| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Magnus Vest Hebsgaard | 5/9-2014 | Dagsommerfugle |
|
Svend Kaaber: Langer nævner i Nordens Dagsommerfugle et fund af tages fra d. 3/8 1947 ved Christiansfeld, men oplysningen skulle stamme fra en skriftlig kilde. Derfor er fundet forkastet af Stoltze, der i 1996 heller ikke nævner det i Danske Dagsommerfugle. Athalia er flere gange truffet først i august, men det drejer sig formentlig kun om sene (og affløjne) individer i kolde år. Dette er også hvad Langer konkluderer i 1958. Jeg har ikke været i stand til at finde troværdige oplysninger om andengenerationsfund af nogen af de to arter i samtlige skandinaviske tekster (selvom disse jo skulle være lette at finde), hverken tidsskifter eller bøger, så du skal være yderst velkommen til at opgive en litterær reference. Skrevet d. 5/9-2014 | Allan Bornø Clausen | 4/9-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I dag kunne jeg som underbygning af min påstand om 2 generationer af c-album hutsinsoni i år konstatere en vis hold i virkelighedends verden, idet det lykkedes at følge en æglæggende hun af denne lyse form. Mon så ikke det skulle give mørke imaginies en gang sidst i oktaober ! Skrevet d. 5/9-2014 | Svend Kaaber | 4/9-2014 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Aarhus V, 1-4.september 2014 Efter en meget sommerfuglefattig august flyver der endelig igen 3 arter til de sidste buddleiablomster i haven.Pieris brassicae og P.rapae, samt 3-4 dmiraler, som jeg så allerede i april i år.De ørige takvingearter er for længst gået i vinterhi. Jeg følger med interesse de ivrige unge observatørers indlæg, og vil gerne komme med et lille hjertesuk, når der fortælles om 2.generationsfund af f.eks. Erynnis tages og M.athalia som en stor nyhed. Hvis man gjorde sig den ulelighed at konsultere nogle af de ældre bøger om danske dagsommerfugle vil man let kunne finde fortilfælde om sådanne ekstra kuld i de varme somre, som også jeg har oplevet, år som 1946-47 og 1959 hvorfra der er oplysninger om tilsvarende fund. Denne viden er skrevet til alle de ny entusiaster, men kræver altså også at blive læst. Venlig hilsen og god fortsat jagt. Skrevet d. 4/9-2014 | Allan Bornø Clausen | 3/9-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Generationsobservationer omkring c-album. På det tidspunkt, ca anden uge af juli, hvor vi vist alle var optaget af at se efter xanthomelas, især på ophængte snore, lagde jeg også mærke til pæne mængder af c-album. De var alle af den lyse hutsinsoni form. Måske forventeligt i en varm sommer som i år. De sidste dage af juli startede et isoleringsprojekt(udvendigt) på en af vore sidelænger og jeg ville lige tjekke de sædvanlige grundskud af elme som ofte er benyttet af c-album til foderplanter, inden de blev ryddet langs vægene. Der var ganske rigtigt talrige larver i alle størrelser som jeg ville redde.Formodentlig børn af sete dyr først i juli. De 10 af dem satte ind i mit køkken vindue på elmegrene i en vase med vand bare for at hygge mig med at følge dem i udviklingen. De 3 største hængte sig meget hurtigt til pupning og allerede den 10 aug. klækkede den første. Af hutsinsoniformen !! Samme med de 2 efterfølgende. Resten var enten snyltede eller var ret så langsommelige i udviklingen og viste sig at være af den mørke form. Tja, rent lomme forskning men lidt tankevækkende. Er der faktisk forekommet 2 generationer af den lyse sommerform i det fri i år?. Det har jeg aldrig hørt om før? Skrevet d. 3/9-2014 | Magnus Vest Hebsgaard | 2/9-2014 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Tidligere i år fik de ekstreme vejrforhold kastet den første danske 2. generations Gråbåndet Bredpande (Erynnis tages) af sig. Her i dag (2/9) er den første danske 2. generations Brun Pletvinge (Melitaea athalia) så blevet fundet ved Nedenskov Sø i Midtjylland. Fundet er meldt med tilhørende dokumentationsfoto på FugleogNatur. Mig bekendt er der ingen andre eksempler på en dansk (eller nordisk, for den sags skyld) pletvinge i 2. generation. Skrevet d. 2/9-2014 | Thomas Møller | 2/9-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Må det være mig tilladt at undskylde overfor de mange brugere af siden her: Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg satte i gang, og at jeg skulle blive anledning til at siden ligefrem lukkede ned for en periode. Hvis jeg skal forsøge at udlede noget positivt af al balladen, skulle det være, at man i foreningen tydeligvis tager de vedtagne, frivillige indsamlingsstop - og eventuelle overtrædelser af samme - endog særdeles alvorligt. Det finder jeg glædeligt. Og så ikke et ord mere fra min side udover dette: undskyld! Skrevet d. 2/9-2014 | Bestyrelsen | 1/9-2014 | Dagsommerfugle |
|
Hej igen, Vi beklager at observationssiden har været lukket i en periode. Vores grundholdning er at diskussioner skal have lov til at udspille sig på siden, så længe man overholder almene regler for god opførsel. Dette var imidlertid ikke tilfældet her, hvor observationssiden blev anvendt til at sprede beskyldninger om indsamling af Apatura ilia i Pinseskoven i 2014 trods en populationsbeskyttelse indført af DEF i 2012. Ligesom tidligere var der hverken navne på overtrædere, eller anført nogen form for bevis for overtrædelsen. På denne baggrund besluttede bestyrelsen at nedlægge siden, for at få tid til at efterforske, hvad der var op og ned på sagen. Efterforskningen blev udført med hjælp fra flere sider. Rygterne er tilsyneladende opstået, fordi én har set to personer med net i Pinseskoven. Iagttageren kan citeres for følgende: ”Når folk med sommerfuglenet stiller mig spørgsmålet, om jeg har set nogle ilia og xanthomelas, så bliver jeg altså mistænksom.” Som forening hverken kan eller skal vi udstede forbud mod at færdes med net på specifikke lokaliteter. Nettet er enhver entomologs redskab, og nettet medbringes derfor rutinemæssigt, da man aldrig ved hvornår noget interessant dukker op. Desuden vil vi pointere, at langt fra alle entomologer er medlem af en dansk forening. Yderligere har et rygte gået på, at et navngivet medlem af foreningen skulle have samlet Apatura ilia i Pinseskoven. Bestyrelsen har kontaktet den pågældende, der har fortalt at han flere gange har været i Pinseskoven for at se og fotografere såvel Apatura ilia som Nymphalis xanthomelas, men at han i den forbindelse aldrig har medbragt net. Han stiller sig derfor helt uforstående overfor, hvordan et sådant rygte kan være opstået! Yderligere kan det nævnes, at en entomolog med interesse for fluer, har været konfronteret af fotografer, fordi han gik med net i Pinseskoven. Fluesamleren havde hverken kendskab til eller interesse for Apatura ilia, men havde samlet fluer i Pinseskoven i en årrække. Bestyrelsen kan på ingen måde udelukke at indsamling af Apatura ilia i Pinseskoven har fundet sted i 2014. Vi kan blot konstatere, at der ikke er beviser for at en sådan indsamling foretaget af et medlem har fundet sted. Så længe det ikke kan bevises eller i det mindste sandsynliggøres, at en overtrædelse har fundet sted, er det umuligt for bestyrelsen at handle. Hvad der helt normalt gælder i et retssamfund, gælder også for os som forening. På denne baggrund vil bestyrelsen indtrængende anmode alle om tre ting: 1. Overhold populationsbeskyttelserne. 2. Iagttager man overtrædelser af populationsbeskyttelser, bør dette omgående meldes til DEF eller bestyrelsen af Lepidopterologisk Forening. Så drop berøringsangsten og meld klart ud. Dette vil klart tjene alle samleres såvel som Lepidopterologisk Forenings interesser bedst. 3. Deltag ikke i spredning af løse rygter. Bestyrelsen er tidligere blevet beskyldt for at beskytte et medlem af bestyrelsen i 2012 ved at undlade at handle. Dette vil vi benytte lejligheden til at dementere på det kraftigste. Et af vore bestyrelsesmedlemmer havde før ikraftræden af populationsbeskyttelsen, men på trods af viden om, at beskyttelsen ville træde i kraft, indsamlet et eksemplar af A. ilia i Pinseskoven. Bestyrelsen betragtede denne handling som stærkt illoyal overfor foreningen, og meddelte/forlangte derfor, - at handlingen måtte anses for at være til skade for foreningen og dens omdømme - at vedkommende øjeblikkeligt forlod bestyrelsen - at det indsamlede eksemplar straks og permanent blev overdraget til Zoologisk Museum Vores forlangender er efterfølgende blevet efterkommet. På bestyrelsens vegne Arne Lykke Viborg Formand Skrevet d. 1/9-2014 | Lars Andersen | 11/8-2014 | Dagsommerfugle |
|
Thomas, stadig antyder du det er samlernes skyld at Ilia forsvinder. Så det reagerer jeg på, for det er magen til vrøvl jeg har hørt længe. Gud bliver jeg irriteret når jeg læser sådan nået. Jeg kunne godt også forklare hvordan det hænger sammen med Ilia status; levevis, flyvetid. Hvor mange der er set osv. Og hvor de findes med koordinater i stadier som æg. larve & imago. Men det vil nok være spild af tid, for du er åbenbart ekspert på området? Hvis du havde haft nået konkret om samlere med navn osv. du kunne sende til mig, så man kunne gøre nået ved det i forenings regi osv. For du må regne med at jeg ikke er ligeglad med at Ilia bliver indsamlet, det tager jeg meget alvorligt. Du behøver ikke at skrive til mig. Det vil være spild af tid. Skrevet d. 11/8-2014 | Thomas Møller | 11/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Lars. (Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke agter at indlede en længere disput, så eventuelle irriterede, kan ånde lettet op efter dette skriv.) Når man stikker næsen frem, må man finde sig i at få nogen over den. Så det gør jeg. ;) Med hensyn til flyvetider, synes jeg, at det er interessant, at camilla som mange andre arter fløj en til to uger tidligere i år end normalt: første individer set omkring 15. juni. De første observationer af iris er, så vidt jeg kan se, først omkring 25. juni. Og denne er således ikke nævneværdigt tidligere på den i år, da jeg mener, at de ellers plejer at begynde at flyve nogenlunde samtidigt sidst i juni. Ser man på Pinseskoven, så myldrer det nærmest med både iris og ilia indtil omkring 15. juli, hvorefter de kun optræder i få eksemplarer. Men dog stadig et pænt stykke ind i august for iris' vedkommende. Hvorfor synes populationerne at crashe lige der? Nå men uanset om samleri spiller en større rolle eller ej, så kan jeg - alt andet lige - ikke lade være med at spekulere på, hvad der kommer til at stå på mærkaterne for de indsamlede eksemplarer, når der nu er udstedt påbud til medlemmerne om at undlade at samle ilia i Pinseskoven? Jeg takker for tilbuddet og skal nok lade eventuel videre kommunikation om emnet gå direkte til dig, Lars. Venlig hilsen Thomas Skrevet d. 11/8-2014 | Lars Andersen | 11/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Thomas, hvis du har nået konkret, er du er velkommen til at skrive til mig; improba07@gmail.com med venlig hilsen Lars Andersen www.danske-natur.dk Skrevet d. 11/8-2014 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |