Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Steffen Johansen 31/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse By. Så kom der en ny art i haven, kl 12,40 sad der en Guldhale (betulae) han på bananlokningen. Desværre kun i kort tid nåede ikke foto.
Skrevet d. 31/7-2014

Søren Risager 31/7-2014 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 13.07.2014 gik jeg en tur i Fællesejeskoven ved Næstved for at se, om

jeg kunne se nogle spændende og interessante dagsommerfuglearter dér, og det ku´ jeg såmænd. I den anden skovlysning, jeg kom til, der var en stor én af slagsen, var der et stort parti med blomstrende tidsler, i hvilke der sad en Polygonia

C-album og en Argynnis Paphia og sugede nektar. På samme tid fløj to kejserkåber i ring oppe i luften. Kort tid efter satte en Araschnia Levana sig og sugede nektar på én af de blomstrende tidsler. I en anden skovlysning så jeg endnu en Levana og en Polyommatus Icarus. Det er fedt, at kejserkåben er begyndt at yngle i Fællesejeskoven ved Næstved. Jeg har aldrig set den der før.
Skrevet d. 31/7-2014

Søren Risager 31/7-2014 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 18.07.2014 fangede jeg med mit sommerfuglenet 1 stk. Nymphalis Xanthomelas på en lilla blomst på en buddleia-busk i mine forældres have i Næstved, hvor den sad og sugede nektar. Så glor man lidt eller snarere meget, når man ser en så usædvanlig og overordentligt sjælden dagsommerfugl som Nymphalis Xanthomelas på dansk grund. Jeg har aldrig tidligere set hverken den eller Nymphalis Polychloros i Danmark, og jeg har samlet på sommerfugle siden 1978.
Skrevet d. 31/7-2014

Steffen Johansen 30/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Hej Per

Har også haft fornøjelsen af Vespa Crabro, søndag aften kl.23,15 så jeg til bananlokningen i haven, blev noget overrasket da 2 Stor gedehams lettede summende i pandelygtens skær.



Ganløse Ore så til lokningen,4 admiraler sad på et 5m højt elmetræ,ved nærmere eftersyn blødte det fra flere sår, ivrigt besøgt af fluer , store og små hvepse. Det er uden tvivl angrebet af Moskusbuk i dag sad der 2 på stammen og i søndags 1. Bliver spændende at se om det også kan lokke nogle gode dag dyr til.
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 F Dagsommerfugle
Lyder godt med nigrata Michael! Jeg har kun set den på Høvblege for 35-40 år siden :-)
Skrevet d. 30/7-2014

Michael Kavin 30/7-2014 Dagsommerfugle
Til Kent Bovin:



Det gode område på Helnæs Bobakker er frahegnet for at undgå græsning. Meningen er at forsætte nuværende drift som hidtil og først sent på året iværksætte ekstensiv græsning. Det er i hvertfald aftalen. Så meningen er ikke at opdrætte højlandskvæg - tværtimod. Hvis du har set kvæg på arealet vil jeg gerne vide det, for så er der nogen der har gjort noget de ikke skulle!!!
Skrevet d. 30/7-2014

Erik Steen Larsen 30/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Hej Thomas,

Vi har flere insektædende krybdyr i huset, så vi har af og til karkerlakker, melorme, græshopper og fårekyllinger der undslipper. Især fårekyllingerne trives i haven om sommeren, og giver også deres bidrag til subtropiske aftener i Usserød for tiden. Mig bekendt bruges cikader dog ikke som foderdyr...

Mvh.,

Erik
Skrevet d. 30/7-2014

Steffen Johansen 29/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Lidt observationer fra Ganløse og omegn. Ganløse Mørke 1 storplettet perlemorsommerfugl (lathonia). Ganløse By i haven vejrandøje (megera). Var i Ganløse Ore for at genopfriske lørdagens bananlokning , her sad 2 det hvide-C ( c-album) og fire admiraler (atalanta). Alle steder mange dagpåfugleøje (io) og enkelte nældens takvinge ( urticae), diverse kålsommerfugle.
Skrevet d. 29/7-2014

Thomas Møller 29/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Selvom der ikke er tale om en sommerfugl, så vil jeg alligevel fortælle om et 'fund', jeg aldrig tidligere har gjort i DK: En (eller flere?) syngende cikader i træerne i gården til Oehlenschlagersgade 19 i eftermiddagsheden! Lige som dem man hører ved Middelhavet! :) Larmende, klangfuldt 'drrr-drrr-drrr-drrr' eller hvordan man staver det. Fantastisk! Er der nogen, der ved, om det er forekommet tidligere i DK??
Skrevet d. 29/7-2014

Kent Bovin 29/7-2014 F Dagsommerfugle
Helnæs bobakke i dag - Desværre ikke det mylder af spændende trækdyr jeg havde håbet på, og tidligere oplevet på lokaliteten. Hele området med vild lucerne er nu indhegnet til avlsarbejde for højlandskvæg.
Skrevet d. 29/7-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste