Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
John Faldborg 19/7-2024 Dagsommerfugle
Hej Jan,

Først og fremmest, Tak for svar, det er jeg rigtig glad for! Jeg har set den omtalt på Fugle&Natur og på Lars Andersens hjemmeside. Kan godt forstå, at du er suspicious! Det er jeg sådan set også selv. Du skriver om indslæbt puppe (undrer, hvorfor vi så ikke har set det før, jf andre arter), men der tænker jeg at arten er en meget tidlig flyver der hvor den findes - pubber klækker altså tidligt; så ud af puppe her i dk late-maj ligepludseligt?? Hmm? Derimod var vejret i perioden op til fundet i Holte, præget af sydlige hårde vinde, stærk varme og ørkensand fra Afrika. Og vi ved at sære ting sker i disse år..Ligepludselig var der jo en extrem lokal 'grønbroget-kål'-type fra Alperne i nordlige Finland for få år tilbage. Alt kan ske efter min formening - det er ligesom med fugle - man skal blot være oppe på dupperne og på rette sted på rette tid. Hele tiden, :-)

Jeg ved ikke med den her - men tror man skal passe på med helt af være ligeglad og afskrive den. I Blåvand for en del år siden var der folk der claimede en Rødfoddet Sule 1k, jeg supportede dem jf deres beskrivelser - men det løb hélt ud i sandet; det kunne ikke lade sig gøre i disse farvande, sagde folk. Se hvor vi er mht Rødfoddet Sule, Brun Sule og Sydpolarkjove idag! Things have changed, :-)

Anyway, Tak for dit svar Jan!!
Skrevet d. 19/7-2024

Jan F. Rasmussen 18/7-2024 Meddelelse
Hej John

Jeg har kun set fundet(?) på FNAT. Du skriver "diverse hjemmesider" er der yderligere oplysninger andetsteds? Hvis der ikke er tale om en person, der har glemt, at billederne er taget sydpå, må den vel være indslæbt på en eller anden måde - vel som puppe.
Skrevet d. 18/7-2024

Jesper Kronborg 10/7-2024 LFM Dagsommerfugle
1 styks P.Machaon over Blomsterbrak-mark v/ Marienborg Gods på VestMøn. Langsomt trækkende mod vest imens den sporadisk sugede nektar på især honningurt.


Skrevet d. 10/7-2024

John Faldborg 9/7-2024 Dagsommerfugle
..hvad mener førende sommerfuglefolk her på siden, mht midt-maj fund i DK af Provence Orange Tip, Anthocharis euphenoides (jf diverse gisp på diverse hjemmesider)???. Venligst seriøse input....,mvh/
Skrevet d. 9/7-2024

Ella Jørgensen 7/7-2024 Dagsommerfugle
Mange sommerfuglelarver på engbrandbæger på marker omkring Alkenvej 45 i Skanderborg
Skrevet d. 7/7-2024

Jens Tonboe 4/7-2024 NEZ Natsommerfugle
Det er egentlig fantastisk så udbredt Cuculia scropularia er blevet i Nordsjælland de seneste år. Alene omkring Hillerød har jeg de seneste to uger mødt larverne 8 forskellige steder: Tokkekøb Hegn/Donse (flere steder), Stenholt Vang, Grønholt Hegn, Stasevang, Brøde Skov. Ikke overalt men på afgrænsede stræk langs skovvejene, mest en eller to på hver plante, undertiden i antal på helt nedgnavede brunrod, og stadig - så sent som i går - i forskellige stadier fra nyklækket til næsten færdige. Og de voksne er jo virkelig til at få øje på på flere meters afstand. Når man bare skal have lidt ekstra foder, skal man se sig godt for for ikke at få flere små larver med hjem. Klimaforandringer i forbindelse med vådt og fugtigt vejr, der giver frodighed i vejkanterne de halvåbne steder i løvskoven?
Skrevet d. 4/7-2024

Ragnar Smith 2/6-2024 NEJ Dagsommerfugle
Var forbi Hammer Bakker, med fokus på Pebermosen for at se om Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl var på vingerne, ellers se hvad man kunne finde ude i terrænet. 4 1/2 time endte med at give minim. 41 Brun Pletvinge, 4 SPættet Bredpande, 4 Violetrandet Ildfugl, 3 Foranderlig Blåfugl og vigtigste var at der 5 Bølleblåfugl og 4 Moseperlemorsommerfugl! Fedt at se to niche-arter i så lækkert vejr.



Dog efter at have kigget på billeder så jeg at en af dem mangle de sorte søm pletter yderst ud mod sømpletten, er det indenfor normal variation? https://www.naturbasen.dk/observation/4871352/boelleblaafugl
Skrevet d. 2/6-2024

Bjarne Skule 30/5-2024 Meddelelse
Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vort mangeårige++ medlem, og også mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse, Flemming Vilhemsen er gået bort.

Flemming blev 81 år gammel og døde i sit hjem på få sekunder.

Bisættelsen har fundet sted. Flemming efterlader sig Else, sønnen Thomas og svigerdatter Mia og tre børnebørn.

Flemmings enestående evne til at hjælpe andre samlere, hvor de var i deres udvikling, vil blive husket. Og det vil Flemmings viden om Pyralider også. Flemming kendte fleste pyralider i det palaearktiske område.

Flemming var en af de, der havde en fotografisk hukommelse, når det angik arter og genitalier. Jeg har siddet med Flemming, da han så et præparat i en helt ny artikel. "Sådan et præparat har jeg lavet, og vidste ikke, hvad det var".

Æret være Flemmings minde.

Bjarne
Skrevet d. 30/5-2024

Christian Videnkjær 27/5-2024 SZ Dagsommerfugle
I forlængelse af Bjarne Skules melding om Boloria euphrosyne (rødlig perlemorsommerfugl) var jeg d. 22. maj forbi Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø. En lokalitet, hvor arten holder fast endnu. Glædeligt var det at se 8-10 stk. heriblandt to hunner på den store eng centralt i skoven. Vest for engen på den anden side af skovvejen er der resterne af en lysning med et lille vandhul. Både lysning og vandhul trænger til, at der tyndes ud i underskoven. Desuden burde de plantede eller selvsåede nåletræer fjernes, så violerne ikke skygges væk. Her blev set 3-4 euphrosyne (heriblandt en hun), men lader man lokaliteten passe sig selv, vil den i løbet af få år være uegnet for sommerfuglen. Jeg vil tro, at man med de rigtige redskaber ville kunne rydde buske og småtræer væk på en enkelt dag.

Jeg havde for første gang parkeret bilen i den nordlige ende af skoven for enden af Frenderupvej. Her var det glædeligt også at se 1-2 hanner flyve søgende rundt efter hunner, så hvor langt den kommer rundt i området, er jeg ikke klar over. Det må undersøges, da mit indtryk er, at størstedelen af alle besøgende gennemtrasker den centrale skoveng, sætter kryds i bogen og snupper et par sæsonfotos uden at gå på opdagelse i den øvrige del af skoven.



Søndag d.19. maj gik jeg en rask tur med fruen langs diget i sommerhusområdet ved Overbylyng ud mod Sejrøbugten. På 300-400 meter blev der set +50 cinxia (okkergul pletvinge), 5 icarus (alm. blåbugl), 6 pamphilus (okkergul randøje), 6 agestis (rødplettet blåfugl) og ikke mindst 10 malvae (spættet bredpande). Sidstnævnte har jeg gennem knapt 20 år ikke set på stedet i mere end 4-5 eksemplarer.



Mandag d. 21. og tirsdag d. 22. maj på vandretur rundt i Mols Bjerge både syd og øst for Agri med overnatning i jurt hos "Bjørnen i Bjergene". Vi tilbagelagde 16-18 kilometer i dejligt vejr, men så overraskende få sommerfugle. Det blev kun til 4-5 cinxia, 5 megera (vejrandøje), en enkelt T. jacobaeae (blodplet) og ellers kun almindeligheder. Havde sat næsen op efter meget mere i dette kuperede terræn.


Skrevet d. 27/5-2024

Per Stadel Nielsen 24/5-2024 NWZ Meddelelse

Invitation fra Naturstyrelsen Midtsjælland


Denne sommer skal der udarbejdes 2 forvaltningsplaner for urørt skov. Derfor inviterer Naturstyrelsen til offentlig skovvandring i Jyderup Skov ved Vig den 16. juni 2024 kl. 10-12 og i Høve Skov den 16. juni 2024 kl. 13-14.30.

Læs mere på

https://naturstyrelsen.dk/kontakt-os-lokalt/lokale-nyheder/2024/maj/naturstyrelsen-afholder-borgermoeder-om-uroert-skov-i-jyderup-og-hoeve-skove

Alle interesserede er velkomne til at deltage, og gerne komme med entomologiske indspark. Ingen tilmelding
Skrevet d. 24/5-2024

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste