| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 4/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Brugte eftermiddagen på at se om rubi var kommet bedre i gang i Gadevang. Én enkelt sås i Hjortesøle, men i Nørresø er arten stadigvæk ikke kommet i gang endnu. Sluttede dagen af i Heatherhill ved Rågeleje, hvilket gav en enkelt rubi samt min første phlaeas i år. Skrevet d. 4/5-2016 | Klaus Hermansen | 4/5-2016 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Meget sent eftermiddagsbesøg til Kongstrup på Røsnæs gav få dyr, men årets første pamphilus lod sig se. Skrevet d. 4/5-2016 | Emil Bjerregård | 3/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
2/5: Valgte at bruge dagen på at se om rubi også var kommet i gang i moserne. Dagens første lokalitet blev derfor Lyngby Åmose ved Sorgenfri, som gav 5 rubi på stort set ingen tid. Videre til Malmmosen ved Holte, hvilket gav yderligere 3 rubi på endnu en kort runde. Herefter mødtes jeg i Hillerød med Magnus Vest Hebsgaard, hvorfra vi kørte nord på til Gribskov. Vi startede i den sydlige del af skoven, i Gadevang. Ved Hjortesøle lykkedes det os at finde 2 rubi, hvilket skulle vise sig at blive de eneste rubi vi så i Gribskov. I Nørresø sås mærkværdigt nok ingen, men nu er Nørresø jo heller ikke længere en ligeså god lokalitet for arten i forhold til for bare 10 år siden, så der går lige nok et par dage før de kommer i gang hér. Fra Gadevang kørte vi længere nord på i Gribskov til Vandmosen og Lille Gribsø. Vi så desværre ingen rubi på nogen af stederne, men det var da også på dette tidspunkt blevet ret sent på dagen, hvilket kan være årsagen til, at vi ikke så arten selvom det stadig er lidt tidligt på sæsonen for rubi. 3/5: Kort eftermiddagstur inden det skyede til, gav 12 rubi i Lyngby Åmose. Skrevet d. 4/5-2016 | Bjarne Skule | 3/5-2016 | Meddelelse |
|
European Moth Nights I år i dagene 2.-6.6.- det er om lige en måned. Så dette er lige første varsel - tænk over, at et hvert lille fund eller iagttagelse i dette system tæller meget. Se gerne mere på http://euromothnights.uw.hu, hvor info og ikke mindst gamle data ligger til åben beskuelse. Men I hører mere inden natsommerfuglenætterne er over os. Med venlig hilsen Bjarne Skule Skrevet d. 3/5-2016 | Martin Bjerg | 2/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Var lige ude en tur i lokalområdet, for at se om forårsarterne skulle være gået i gang; lidt napi, cardamines og en enkelt phlaeas var fine at se, selv om de skulle kæmpe med 85 arter set på sidste uges tur til det græske sommerforår. Skrevet d. 3/5-2016 | Klaus Hermansen | 2/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Set 1 Storplettet Perlemorsommerfugl, I. lathonia, i Trylleskoven samt de alm. forårsarter rundt omkring som cardamines, napi osv. Skrevet d. 2/5-2016 | Emil Bjerregård | 1/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Med udsigt til fornemt vejr denne søndag, valgte Magnus Vest Hebsgaard og jeg at benytte dagen til at lede efter årets første Callophrys rubi. Vi havde om lørdagen diskuteret en del om, hvilke lokaliteter vi skulle besøge. Valget faldt på Nordkysten da arten plejer at starte tidligst her, eftersom lokaliteterne er meget tørre, samt det faktum at arten optræder ganske talrigt på stederne. Vi startede dog hvert vores sted. Magnus besøgte tidligt om formiddagen Vestamager hvor han så 2 Nymphalis antiopa i hhv. Pinseskoven og Kongelunden. Min formiddag brugte jeg i det sydlige Gribskov og områderne omkring Tibirke Bakker og Ellemosen, hvilket gav en hel cardamines, napi og rape, men egentlig ikke noget rigtig interessant. Ved middagstid mødtes vi i Karsemosen ved Asserbo, som var dagens første lokalitet vi tjekkede for rubi. Det lykkedes os da heldigvis også at finde 5 rubi på stedet på nærmest ingen tid og senere dukkede Lars Andersen og Troells Meldgaard da også op på lokaliteten for at se arten, hvilket lykkedes dem. Herefter tog vi et smut forbi Bølleljungen, hvor rubi minsandten også var startet i form af 2 nyklækkede hanner der sværmede livligt omkring. Næste stop på turen var Melby Overdrev. Her optalte vi på en god times tid 17 rubi, og havde vi brugt længere tid i området kunne vi nok godt have presset observationstallet langt højere op. Vi valgte at slutte dagen i Lyngby Åmose ved Sorgenfri i håb om at rubi også var startet hér, men vi så desværre ingen og alt det blev til var lidt c-album, urticae, io og en enkelt aegeria. Skrevet d. 1/5-2016 | Peder Skou | 1/5-2016 | F | Dagsommerfugle |
|
I dag flyver årets første Aurora i Åmosen ved Ollerup på Sydfyn. Det er godt nok sent. Skrevet d. 1/5-2016 | Emil Bjerregård | 30/4-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så lakker april mod enden, og hvor har det dog været en deprimerende måned. Jeg har blot set 7 arter dagsommerfugle, hvor jeg i f.eks. 2015 så 17 arter. Eneste lyspunkt var en xanthomelas i Brødeskov d. 9/4. Man kan dog glæde sig over at det gode vejr nu endelig ser ud til at stemple ind nu, så der omsider kommer gang i tages, malvae, armoricanus, rubi, euphrosyne etc. Skrevet d. 30/4-2016 | Steffen Johansen | 22/4-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Sonnerup Skov. Eftermiddags tur, ikke det store sus dog 1 tidlig Skovrandøje hun (aegeria)ellers 1 grønåret kålsommerfugl (napi)- 5 citronsommerfugl (rhamni) - 6 dagpåfugleøje (io) og 3 nældens takvinge (urticae) Skrevet d. 22/4-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |