Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Steffen Johansen 16/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
Sonnerup Skov. I den lune eftermiddags sol fløj 10 nældens takvinge (urticae) langs med skoven.
Skrevet d. 16/3-2016

Emil Bjerregård 16/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
Med udsigten til rigtig fornuftigt vejr i dag valgte jeg at bruge den på at tjekke "mine" bedste xanthomelas-lokaliteter fra sidste forår. Startede dog lige først ved Holmene, hvor jeg så 6-7 urticae på en kort runde. Kort efter yderligere 2 urticae i Salpetermosen. Herefter kørte jeg til Præstevangen hvor jeg sidste forår så et par xanthomelas, men her måtte jeg på et ganske kort besøg nøjes med 4 urticae. Efter dette stop kørte jeg mod Allerød. Ved Allerød Station flagrede dagens første rhamni rundt, og ved Allerød Sortemose tæt ved sås et par urticae. Kørte videre til Allerød Sø, men inden da så jeg lige endnu en urticae på et tilfældigt græsareal. Ved Allerød Sø sås 3 urticae og min første io i år, men ellers ikke andet. Fortsatte syd på til Ravnsholt hvor jeg så xanthomelas sidste forår. Ingen xanthomelas eller for den sags skyld noget som helst andet. Kørte nord på igen, hvor jeg lige ville besøge nogle rydninger hvor Jan F. Rasmussen så mange xanthomelas sidste forår. Desværre blev det ikke til andet end et par urticae og en rhamni. Tjekkede også nogle andre lysninger i skoven, men det blev heller ikke her til andet end urticae. Herefter tog jeg til Kirkelte Hegn, hvor jeg så 5-10 xanthomelas sidste forår. Desværre ingen xanthomelas og kun en enkelt urticae. Sluttede dagen i Store Dyrehave som sidste forår var den bedste xanthomelas-lokalitet jeg kendte til, hvor der blev set 15-20 dyr. 3 urticae var hvad jeg så rundt omkring i skoven og altså ingen xanthomelas. Den bliver nok svær i år. Der er dog meldt en enkelt xanthomelas i Sverige i dag på Artportalen, så der er bestemt stadig muligheder for at få den at se.
Skrevet d. 16/3-2016

Rasmus Keis Neerbek 16/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
Så blev det endelig mintur til at spotte årets første dagsommerfugle. 3 urticae fløj forbi da jeg havde kaffepause i mit kursus, Flodvej i Smørum. Den ene var så venlig at posere, så jeg lige kunne tage lidt billeder med iPhonen.



mvh, Rasmus


Skrevet d. 16/3-2016

Jan F. Rasmussen 16/3-2016 LFM Meddelelse
Hej Poul



Jeg har tidligere fundet hyperici ikke kun på selve det tidligere baneterræn, men også ude på Kroghage bagved. Er det fuldstændig udelukket, at den kan have overlevet der?



Bortset fra det deler jeg dine frustrationer over stedets ødelæggelse...
Skrevet d. 16/3-2016

Poul Svendsen 15/3-2016 Meddelelse
Til rette vedkommende.

Når man nu læser foreningernes fælles udmelding om indsamlingsforbud af visse arter i Danmark ,bliver jeg ved med at undre mig over at man for hypericis vedkommende stadig nævner lokaliteten Gedser. Lokaliteten er jævnet med jorden af Scandlines der er beton og bilopmarcheringsbåse, hvor der før var spændende planter, fugle og sommerfugle. Jeg har tidligere gjort opmærksom på denne skandale i naturmæssig sammenhæng, og oven købet udryddede man også proserpina, som eller er beskyttet af Bernkonventionen. Kunne vi ikke fremover blive fri for at se Gedser som en lokalitet for hyperici, det er mange år siden den var her, måske ligger der nogle indtørrede pupper under betonen.

Vh

Poul Svendsen
Skrevet d. 15/3-2016

Emil Bjerregård 15/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
På Sjælland var vi ikke lige så heldige som jyderne i dag med det gode vejr, og det var først ca. ved 14-tiden (i hvert fald i Hillerød), at solen for alvor dukkede op og temperaturen sneg sig op på 8-9 grader. Kørte derfor straks ud i lokalområdet i håb om at se lidt takvinger. Første stop var Salpetermosen, hvor jeg så en enkelt urticae. Næste stop lige i nærheden blev Holmene hvor yderligere en urticae fløj rundt. Videre til Præstevangen i udkanten af Store Dyrehave hvor min første rhamni i år flaksede rundt. Sluttede dagen af ved Skansebakken, men her var det desværre blevet for sent på dagen til flyvning. Foråret er her endelig.
Skrevet d. 15/3-2016

Peder Skou 9/3-2016 Meddelelse
Til påske kører jeg til Frankrig hvor jeg bl. a. vil prøve at finde en fætter til vores hjemlige Archiearis parthenias or notha. Den franske art hedder touranginii. På trods af at jeg i mange herrens år kun har beskæftiget mig med målere, så har jeg ikke den store personlige erfaring med parthenias og notha. Derfor vil jeg høre om der er nogen der ved om disse to arter tiltrækkes af rødvins-snore. Er der nogen der har erfaring med dette? Jeg hører også gerne hvis nogen har prøvet med rødvins-snore på de to arters lokaliteter, men uden at det har givet resultat. Svar enten her eller til min e-mail adresse: info@apollobooks.dk



Med
venlig hilsen

Peder
Skrevet d. 9/3-2016

Kristian Borum 28/2-2016 WJ Dagsommerfugle
1 stk. Gonepteryx rhamni set flyvende 28.02.2016 i smukt solskinsvejr ved Brande Å. Landede i vegetationen i en privat have.

Fotodokumentation.
Skrevet d. 29/2-2016

Martin Bjerg 29/2-2016 NEZ Dagsommerfugle
Var lige ude for at se, om solen, trods kun 3 graders "varme", kunne bringe et februar-dyr frem. Lykkedes faktisk med en enkelt frisk-flagrende urticae ved Sonnerup Skov ved Kregme.
Skrevet d. 29/2-2016

Bjarne Skule 13/2-2016 LFM Natsommerfugle
Bøtø Plantage:13.-14.2.2016

2 stk. Phlogophora meticulosa larver på filtet kongelys (Verbascum thapsus).

Om dagen dybt nede i lagene af rosettens mere eller mindre henfaldne blade, om natten fremme at æde - trods minus 1 grad.

Og i min forstand er det jo ikke så mange år siden, vi stadig diskuterede, om arten kunne overleve den danske vinter.

Det er nu regelmæssigt de seneste år, jeg har observeret arten som larve om vinteren (nogle år i øvrigt sammen med Hoplodrina ambigua-larver).


Skrevet d. 20/2-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste