| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 20/5-2015 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Valgte i dag at fokusere på skovene på Østfalster, med Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne som formål, da jeg længe har haft tanken om at den burde kunne findes flere steder i disse skove udover de kendte steder. Valgte dog alligevel at starte ved de 3 sikre velkendte rydninger i Hovedskov, for at komme i gang. Her sås hhv. 7, 4 og 20 euphrosyne i de respektive rydninger. Pænt nok, men taget i betragtning af at sidste år gav 85+ sidste år hér, var det bestemt ikke imponerende. Tjekkede herefter samtlige små rydninger, lysninger, skovveje etc. i området omkring Hovedskov. Helt forgæves og ganske trist, men ikke uventet da disse steder virkede temmelig uinteressante for euphrosyne. Videre nordpå til Mellemskoven hvor jeg havde valgt en 3-4 rydninger ud, der skulle tjekkes. Igen, halvdeprimerende obs og ingenting, selvom rydningerne hér faktisk virkede ganske pæne og oplagte til euphrosyne. Stort set som jeg var ved at indstille mig på at køre op til Korselitse Østerskov, var der lige en sidste skovvej tilstødende op til en rydning, syd for Donnemosen, som jeg lige ville give et skud. Her var der bingo, med i hvert fald 2 euphrosyne (måske var der 3...). Super! Pga. tidspres var jeg dog nødt til at skippe nogle rydninger nu, for at nå op til Korselitse Østerskov i ordentlig tid for at se om den lille bestand stadig var eksisterende hér. Det var den i form af én enkelt euphrosyne der nød dagens sidste solstråler. Skrevet d. 20/5-2015 | Magnus Vest Hebsgaard | 20/5-2015 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Trods ret meget blæst og kun korte perioder med sol, sås bl.a. 3 Erynnis tages (Gråbåndet Bredpande) og 2 Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) på Melby Overdrev i dag. Skrevet d. 20/5-2015 | Klaus Hermansen | 20/5-2015 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Tur i en anelse bedre vejr end i går til Nordvestsjælland, primært Røsnæs og Asnæs. Armoricanus fundet flere steder samt cinxia, agetis, megera osv. Skrevet d. 20/5-2015 | Klaus Hermansen | 19/5-2015 | Dagsommerfugle |
|
Ja der var meget få solhuller i dag ikke mindst de rigtige steder. Men fik dog set 3 tityrus ved Bøtø (årets første) og lidt euphrosyne, der er noget brugte i Østfalsters skove. Skrevet d. 19/5-2015 | Emil Bjerregård | 19/5-2015 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Måtte lige ud og udnytte de få solhuller der var varslet her til formiddag, til noget fornuftigt. Manglede rubi i år fra moserne nordøst for Fredensborg, så således blev det. Desværre lidt mere skyet end jeg havde regnet med og forholdene dermed langt fra optimale - men ok. I Uglesø Mose som var det første sted var der alligevel fint gang i flyvningen og gav ca. 10-15 rubi. Videre til Store Torpensmose ikke langt derfra. Mosen er godt nok lille, men fandt hurtigt en enkelt rubi. Smuttede igen med det samme da det nu virkelig begyndte at trække sig sammen. Drønnede derfor til Tinkerup Mose hurtigst muligt, og i de sidste solhuller sås 15-20 rubi inden den lovede regn, satte ind. Skrevet d. 19/5-2015 | Anders Rousing | 15/5-2015 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Cyklede lige et smut igennem Søholt skov fredag 15-05, og stoppede hist og her for, at kigge efter Euphrosyne (Rødlig perlemorsommerfugl), vejret var lidt variabelt men så da 2 stk. ved T-krydset, og ca. 10 stk ved den store rydning lige efter. Ved Skelsnæs så jeg ikke nogen, til trods for stor flyvning af diverse andre forårsarter, heller ikke langs vejen var der gevinst. Måske positiv for fremtiden, at hele Granskoven ved Skelsnæs er blevet fældet og det samme gælder Granskoven før marken ned mod Søholtgods, i gamle dage (for 20 år siden) vrimlede det virkelig med Euphrosyne i denne ende af skoven, der den gang var langt mere lys åben. Skrevet d. 18/5-2015 | Magnus Vest Hebsgaard | 18/5-2015 | Dagsommerfugle |
|
Hej Peder - tak skal du have. Vi prøver blot at se arterne så mange steder som muligt, inden/hvis de forsvinder derfra. Med den tilbagegang vi har af dagsommerfuglene, især på Sjælland, er det nu det gælder. Det er også en god undskyldning for at komme ud og nyde naturen:-) Skrevet d. 18/5-2015 | Peder Skou | 17/5-2015 | Dagsommerfugle |
|
Hej Magnus og Emil. Godt gået - helt bogstaveligt! :-) I er godt nok flittige og ikke sådan som alle vi gamle sløve padder. I skal have stor ros for Jeres ihærdighed. Hvis foreningen havde en hæderspræmie ville jeg foreslå at I fik den til deling. De bedste hilsner Peder Gammel sløv padde Skrevet d. 18/5-2015 | Magnus Vest Hebsgaard | 17/5-2015 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Selvom vejrudsigten så ret elendig ud, valgte Emil Bjerregård og jeg i dag at tage til Store Bøgeskov efter Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl). Som med stort set alle vores ture, foregik det med offentlig transport. Imidlertid var vores tog fra Roskilde til Ringsted forsinket med flere minutter, hvorved vi ikke var i stand til at nå bussen fra Ringsted St. til Gyrstinge, der har de nærmeste stoppesteder i forhold til Store Bøgeskov. Bussen kørte kun hver 3. time, så vi måtte jo improvisere, hvorved vi endte med at gå hele vejen fra Ringsted St. til Store Bøgeskov, en 2,5 timers lang tur på knap 15 km. Skyerne rullede ind fra nord med den kraftige blæst, og da vi nåede ind på engen i skoven, øsregnede det. Heldigvis holdt regnen op efter en halv times tid, hvorefter solen ellers bare bagte ned. I alt 20 euphrosyne blev det til (mellem de 3 regn- og haglbyger der dukkede op i de timer vi var der), 13 eks. på skovengen, resten set langs skovvejene. Den tidligere virkelig gode rydning i skovens nordende, tæt på Gyrstinge Sø, er nu helt groet til og gav intet. Udover euphrosyne, også en enkelt meget pæn atalanta og lidt hvidvinger, men underligt nok hverken io, aegeria eller levana. Skrevet d. 17/5-2015 | Per Stadel | 17/5-2015 | Meddelelse |
|
Hej derude, Er der en af jer fotografer, som har et godt billede af Niels Peder Kristensen tager under et foredrag, Årsmøde eller lignende, hvor han fx holder foredrag eller andet, og som vi må bruge? Vi kunne godt bruge et billede mere til nekrologen i det kommende Lepidoptera. Kontakt mig på mail arion_snabela_mail.dk. Hilsen Per, redakteur Skrevet d. 17/5-2015 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |