Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Emil Bjerregård 15/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Havde fokus i dag på Nordkysten. Startede på Melby Overdrev, med Gråbåndet Bredpande, Erynnis tages som formål. Det lykkedes at opspore 3 ex, og i tilgift sås et par malvae, 150+ rubi, ok mange lathonia og phlaeas osv. Fortsatte herefter langsomt mod øst, primært med rubi som formål. I Bølleljungen sås >80 rubi, 30 rubi i Karsemosen, 2 rubi og mange pamphilus i Tibirke Bakker. Det sidste sted på Nordkysten var Heatherhill, hvor ca. 25 rubi, 3 agestis, lidt pamphilus og lathonia mv. sås. Sluttede sent på dagen i Gadevang med 20 rubi i Hjortesøle og 7 rubi i Nørresø.
Skrevet d. 16/5-2015

Jørgen Krogh 15/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
I Ryegård Dyrehave, mellem Roskilde og Holbæk, var der rubi i dusinvis at se, bare fra kanten af mosen - så den fodboldbanestore mose har måske beværtet flere hundrede eksemplarer? Desuden napi, cardamines, io, aegeria, c-album, phlaeas samt min første pamphilus i år. Lige inden afgang så jeg en kejserkåbelignende sag, men om det var en sømplet der havde forvirret sig ud på overdrevet eller en lidt sæsonforvirret cardui, det fandt jeg aldrig ud af ...
Skrevet d. 15/5-2015

Magnus Vest Hebsgaard 14/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Nordsjællandsk mosetur i dag: Startede i Allerød Sortemose, hvor der (i de korte perioder med solen fremme) sås 5 Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl), alle på et meget begrænset område i nordenden af den sydøstlige moseflade.

Fortsatte derefter til Kattehale Mose i noget bedre vejr, i håb om at rubi måske endnu kunne være dér. Ingen set. Flere har været på lokaliteten i flyvetiden uden at se arten, siden den sidst blev observeret der i 2008, så måske er den nu forsvundet derfra? Kattehale Mose er et mindre område med tidligere højmose der nu er gravet væk. I stedet er der så opstået hængesæk på flere af de gamle tørvegrave.

Efter Kattehale Mose, kørte jeg videre sydpå til Præstemosen ved Farum, også et område der har været udsat for intens tørvegravning. På en hængesæk, der for nogle år siden blev ryddet for træer, sås 7 rubi flyvende omkring i det varme vejr.

Næste sted var den nærliggende Farum Sortemose, hvori der i den vestlige del findes et større areal med gammel træbevokset tørvemose (her af typen ekstremfattigkær). I mosen har der tidligere levet optilete (Bølleblåfugl), tullia (Moserandøje) og aquilonaris (Moseperlemorsommerfugl), sidst set der i hhv. 1963, 1966 og 1967. Da jeg første gang besøgte lokaliteten sidste år, var det glædeligt at kunne optælle over 100 eks. af rubi, selvom arten på daværende tidspunkt ikke var meldt derfra siden 1991. I dag sås væsentlig færre, omkring 60 optalte på 45 min., selvom det er lige nu at arten antalsmæssigt topper i flyvetiden.

Efter Farum Sortemose tog jeg videre til Gammelmosen i Vangede. En skøn lokalitet, men alligevel lidt klam når 30-40 stikmyg flyver op hver gang man tager et skridt. Fik dog set hvad jeg kom efter, 5 rubi i de meget små lysåbne pletter der findes rundt omkring i mosen. Det er på en måde lidt en skam at mosens fredning indebærer at området ikke må forstyrres, hvorved træer naturligvis heller ikke må fældes. Det var vist uden tvivl tilgroningen der fik optilete til at forsvinde derfra efter 1997, hvor de sidste eks. blev set. Nu er det så bare rubi der er ved at forsvinde.

Selvom det efterhånden var ved at blive ret sent på dagen, tog jeg alligevel videre til Lyngby Åmose, hvor ca. 8 rubi blev set i løbet af de 10. minutter jeg var på lokaliteten. Sidste sted var Malmmosen i Holte, hvor 30-40 rubi blev set i den sidste smule sen-eftermiddagssol.


Skrevet d. 14/5-2015

Emil Bjerregård 14/5-2015 LFM Dagsommerfugle
Søholt Storskov i dag: 13 Rødlig Perlemorsommerfugl, B. euphrosyne, flest i rydningen lige nord for T-krydset hvor ca. 10 dyr sås. Yderligere 2 ex oppe ved Skelsnæs og 1 ex i selve T-krydset. Desuden atalanta, cardui og en mistænkt silvicola.
Skrevet d. 14/5-2015

Thomas Andersen 14/5-2015 NWZ Dagsommerfugle
En lille succeshistorie fra Odsherred. Jeg har gennem de sidste 3-4 år ryddet op og plejet en overgroet sommerhusgrund ved Gudmindrup Lyng ved at fælde træer, fjerne førne osv. På grunden, der ellers oprindeligt har været domineret af hedelyng, er der en lille lavning, der er resterne af et fattigkær med kæruld, klokkelyng, mosebølle osv. Alle træer omkring lavningen er fældet, så området igen fremstår åben og lyst. Mosebøllen har kvitteret ved at komme sig hurtigt og brede sig og står nu og blomstrer flot. I dag kom så belønningen for de mange timers arbejde - en rubi der fløj mellem mosebøllen. Utroligt tilfredstillende og det har bestemt været hele sliddet værd.
Skrevet d. 14/5-2015

Emil Bjerregård 11/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Snuppede lige ét rubi-raid mere i NEZ. I Malmmosen flyver rubi nu virkelig talrigt, noterede 40+. I Gammelmosen ved Vangede sås en enkelt rubi efter nogen anstregelser. Ærgeligt at der er blevet så tilgroet, men godt at rubi stadig holder ud ved denne plet(endnu). Kørte herefter nordpå, hvor Høbjerg Mose ved Birkerød blev tjekket for rubi. Desværre negativ som forventet, da den sidst er set på lokaliteten i 1992 og eftersøgt forgæves på lokaliteten i 2014. Herefter var fokus Allerød, hvor det første sted var Kattehale Mose hvor rubi i hvert fald er fundet frem til 2008. Så ingen, men den kunne nu godt stadig være der, men alligevel trist at ingen sås. Tæt ved, i Allerød Sortemose fløj et par rubi rundt som en ringe trøst. Sluttede dagen af i Gadevang med 15 rubi i Nørresø og 5 rubi Hjortesøle. Fint.
Skrevet d. 11/5-2015

Emil Bjerregård 10/5-2015 NEZ Dagsommerfugle
Opklaring sidst på eftermiddagen fik Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi på vingerne i Lyngby Åmose, Præstemose og Farum Sortemose, sidste sted endda enormt talrigt.
Skrevet d. 10/5-2015

Thomas Møller 9/5-2015 NEZ Meddelelse
Præcis, Martin!

Denne tråd skulle måske viderebefordres til DN?
Skrevet d. 9/5-2015

Poul Svendsen 9/5-2015 Dagsommerfugle
Dejligt at se nogle gøre opmærksom på de totalt fejlslagne projekter med får og kvæg, det ødelægger mere end det gavner. Det næste bliver vel at man sætter geder ud, de æder alt, også træer. Det kan man tydeligt se, hvis man besøger de græske øer i Middelhavet. En ø som Kreta mangler totalt skov, og vegetationen i bjergene ædes af geder og får.Tager man derimod til Cypern vil man se at andet billede, her er masser af skov og flot natur, hvilket skyldes at englænderne der i lang tid okkuperede øen forbød får og geder i bjergene.Men her er da en opgave for foreningen at gøre Naturfredningsforeningen og kommunerne opmærksomme på problemerne med fårene og kvæget.

Vh.

Poul Svendsen
Skrevet d. 9/5-2015

Martin Bjerg 9/5-2015 Meddelelse
Ja afgræsning af sommerfuglelokaliteter er også en af mine "yndlingaversioner". Ingen har vist lært kommunernes folk, at der skal skabes varierede lokaliteter med randzoner og muligheder for mange arter. Hegn om hele arealet, to hundrede får pr hektar og et selvsmagende skilt om kommunens store bedrift, så der dømt naturpleje. Nogle må lære dem om antal af dyr pr lokalitet, hvilke græssere er passende til hvilken biotop, flytbare hegn, høslet osv osv osv. Har forgæves forsøgt at forklare et par kommunale folk i tidens løb, at en sommerfuglelarve ikke kan overleve i en fåremave, men næsten al naturpleje målrettes efter planter, og de har jo den fordel, at de ofte kommer igen fra frø eller rødder, selv efter et par års green-tilstand; det gør en ædt sommerfuglelarve bare ikke. Der har ikke været den store forståelse for indvendingerne.

Flere steder rundt omkring i lokalområder er der tilsyneladende fine overdrev, som er totalt dyretomme; ikke bare for sommerfugle men også bier osv. De har alle på et tidspunkt være udsat for "værre end golfgreen"-afgræsning i et par år. Flere af dem er "ført tilbage" mod tidligere tiders lynghede eller sandoverdrev, og de ser rigtig fine ud nu; der er bare ingen steder i nærheden, hvor de arter der hører til på sådanne biotoper, kan genindvandre fra. Træls at se gode sommerfuglelokaliter med semiargus, hippothoe, selene, malvae osv. gå til på et år eller to, fordi der kommer hundredetusiende får på for at genoprette naturen. Først groede lokaliteten til, så de rigtig gode dyr forsvandt, og nu så overgræsses den, så de indvandrede semigode (som er mast ud af de helt med træer tilgroede overdrev), også forsvinder; for at blive i golfsproget må der dømme dobbelt-bogey.
Skrevet d. 9/5-2015

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste